Et stort flertal af danske kommuner vil gerne gøre en særlig indsats for at fremme skolebørns sundhed, men vejen fra hensigt til handling er lang. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse, lavet af forskere fra Aarhus Universitet. De mange enkeltprojekter om kost og motion i skolerne bliver ikke omsat til varig læring, mener forskerne. I forskningsprojektet ’Sundhedsfremmende og bæredygtig skoleudvikling’ undersøger de, hvordan vi kan klæde skolerne på til at tage globale udfordringer som sundhedsfremme og bæredygtighed op i praksis.

30.01.2014 | Carsten Henriksen

De fleste kommuner prioriterer sundhedsfremme i skolerne højt. Forskere fra Institut for uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet har kortlagt danske kommuners arbejde med sundhedsfremme og bæredygtig udvikling i relation til folkeskolen. 82 % af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at sundhedsfremme i folkeskolen er et særligt indsatsområde i kommunen, og 86 % af kommunerne angiver, at de har en særlig strategi på området. Men undersøgelsen viser også, at de gode intentioner ikke altid følges op af handling. F.eks. tilbyder kun 48 % af kommunerne lærerne efteruddannelse i forhold til sundhedsfremme.

Sundhedsundervisningen i skolen skal tage udgangspunkt i Undervisningsministeriets Faghæfte 21 med ’Fælles mål 2009 – Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab’. Men selvom langt de fleste kommuner angiver, at de baserer deres egne politikker inden for sundhed på de nationale politikker på området, svarer kun 49 % af kommunerne ’ja’ til, at de har vedtaget en bindende lokal læseplan baseret på faghæftet – mens 28 % af kommunerne svarer ’ved ikke’.

Af de igangværende indsatser i relation til sundhedsfremme retter de fleste sig mod de fire KRAM-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion. 77 % af kommunerne svarer ’ja’ til, at de har igangværende projekter inden for dette område. 73 % af kommunerne har dog også igangværende projekter i forhold til trivsel – fx projekter til at forebygge mobning – mens kun 34 % af kommunerne har projekter, der skal tage hånd om social ulighed i forhold til sundhed.

Missing link

Forskerne mener der er plads til forbedring, hvis kommunerne ønsker at tage sundhedsfremme i skolerne alvorligt.

”Det store fokus på KRAM-faktorer såvel som på trivsel indikerer, at kommunerne har et positivt sundhedsbegreb. Det handler ikke kun om fravær af sygdom. Men ofte drejer sundhed i skolen sig om, at børnene skal have sunde måltider i spisefrikvarteret eller skal have hjælp til at tabe sig. Det er isolerede projekter, hvor børnene midlertidigt ændrer adfærd, indtil projektet slutter, uden at det transformeres til varige kompetencer. Sundhed må linkes til skolernes kerneopgave. Det er ikke at producere sunde børn, men at udvikle deres kompetencer”, siger Lone Lindegard Nordin, postdoc ved Aarhus Universitet.

Trivsel som nøgleord

I skolereform 2013 står trivsel helt centralt som en af de tre overordnede målsætninger. Med projektet vil forskerne gå i dybden og undersøge, hvordan skolerne kan udvikles og organiseres for at opfylde målsætningen.

”Skolereformen taler ikke om, hvordan vi faktisk klæder eleverne på til at møde det 21. århundredes samfundsmæssige udfordringer i relation til bæredygtig udvikling og sundhed. Hvilke kompetencer er det børnene faktisk behøver? Hvad er det for et læringsudbytte, det stiller krav om? Hvordan bør skolen organiseres? Det er det, vi gerne vil give et bud på med projektet, og på baggrund af den nye undersøgelse opfordrer vi kommunerne til fortsat at have fokus på trivsel og til ikke kun at rette blikket mod livsstil, men også levevilkår i bredeste forstand”, siger Venka Simovska, professor MSO ved Aarhus Universitet og leder af projektet.

Lost in translation

Projektet var blandt de første, der fik en bevilling fra Aarhus Universitets særlige AU Ideas-program, der støtter etablering af pilotcentre med potentiale til at blive egentlige forskningscentre. Pilotcentret ’Sundhedsfremmende og bæredygtig skoleudvikling - "Lost in translation" eller forberedt på det 21. århundredes udfordringer?’ blev etableret i 2011.

Målet for centrets forskning er at undersøge, hvordan sundhedsfremme og bæredygtig udvikling tolkes og formes som praksis i skolen, og hvilke forhold, der kan understøtte dette arbejde. Centret sammenkobler bæredygtighed med sundhed i skolen og undersøger det på flere niveauer:

”Politik og hensigtserklæringer på globalt og nationalt niveau skal oversættes til konkret forvaltning i kommunerne og til praksis i undervisningen ude i klasseværelserne. Vi undersøger, hvad der går tabt i denne proces - ’Lost in translation’ – og hvad der kan gøres for faktisk at geare udviklingen og organiseringen af vores skoler til det 21. århundredes udfordringer inden for sundhed og bæredygtig udvikling”, siger Katrine Dahl Madsen, posdoc ved Aarhus Universitet.

Læs mere

• Hent rapport: Kommunernes arbejde med sundhedsfremme og bæredygtig udvikling i relation til folkeskolen
• Se også: Pilotcenteret Schools for Health and Sustainability

Kontakt

• Venka Simovska, professor MSO og projektleder
• Katrine Dahl Madsen. postdoc
• Lone Lindegard Nordin, postdoc