I takt med at havisen smelter i Arktis, åbner der sig nye muligheder for fiskeri, skibsfart samt olie- og mineraludvinding. Den store internationale interesse for at udnytte disse nye rigdomme øger behovet for samarbejde.

30.09.2013 | Ingrid Fossum

Billedet viser udbredelsen af havis i Arktis i september sidste år, hvor isen havde den mindste udbredelse der nogensinde er registreret. Den gule linje markerer den gennemsnitlige udbredelse af havis i perioden 1979-2010. Kilde: NASA

Professor emeritus Nikolaj Petersen, Aarhus Universitet

Hvordan sikrer vi, at den forøgede økonomiske aktivitet i Arktis foregår på en forsvarlig måde uden konflikt? Professor emeritus i statskundskab Nikolaj Petersen har i mange år beskæftiget sig med geopolitik i Arktis, og ifølge ham banker den moderne verden syd for polarcirklen i bogstavelig forstand på Arktis’ dør. Nedsmeltningen af polarhavene åbner for økonomiske fordele i form af øget fiskeri, skibsfart og ikke mindst olie- og mineraludvinding, men indebærer samtidig store miljømæssige udfordringer. Desuden indebærer konkurrencen om de nye rigdomme faren for konflikt, med mindre man går sammen om at løse de nye opgaver, som åbningen af Arktis stiller.

”For det første åbner afsmeltningen for nye søveje – nord om Canada og nord om Rusland – som forkorter sejladstiden fra Østasien til Europa.  For det andet har man fået et større overblik over Arktis’ olie- og gasforekomster, samtidig med at nedsmeltningen nu åbner op for produktion i områder, hvor man ikke tidligere kunne operere. For det tredje bliver der øget adgang til mineralressourcer, når Indlandsisen smelter,”  mener Petersen.

Hvorfor så stor international interesse for Arktis?

Alle fra japanere og kinesere til danskere og grønlændere står i kø for at sikre sig bidder af Arktis’ rigdomme. En særlig problemstilling er fordelingen af kontinentalsoklen i Det Arktiske Ocean mellem de lande, der støder op til dette.  

”Deltagerne i arktisk politik er i første række de otte lande i Arktisk Råd, herunder de fem lande i ”the Arctic Five” - det er dem, som har territoriel interesse i Arktis. Dernæst en række lande med observatørstatus i Rådet som Kina, Japan og Sydkorea, der både er interesseret i skibsruterne og i olie- og mineralressourcerne,”  forklarer Petersen. Desuden deltager repræsentanter for arktiske folk samt internationale organisationer på observatørbasis i Arktisk Råds arbejde.

Sikkerhedspolitiske udfordringer

I øjeblikket er man optaget af de forestående forhandlinger i FN-regi om fordelingen af Det Arktiske Ocean mellem ”the Arctic Five”.

”Selv om landene har forpligtet sig til at ordne opdelingen af kontinentalsoklen på fredelig vis, kan man forestille sig sikkerhedspolitiske konflikter i kølvandet heraf. Og spørgsmålet er så: Går vi i retning af et konfliktsystem eller et samarbejdssystem?” spørger Petersen og fortsætter:

”For Danmark er det komplicerende element jo, at Grønland har selvstyre. Danmark har afgivet hele råstofforvaltningen til Grønland, men man er ikke helt enige i det tempo, hvormed Grønland prøver at forcere olieproduktionen og mineraludvindingen.  Således skabes der spændinger inden for rigsfællesskabet. Og i den forbindelse kan man spørge sig: Hvor mange interessemodsætninger kan rigsfællesskabet tåle?”

Andre konfliktmuligheder ligger i overlappende krav på kontinentalsoklen; således vil både Danmark og Rusland stille krav om området ved Nordpolen.

Naturligt samarbejde – det når man længst med

Heroverfor står, at det bliver svært at udnytte områdets ressourcer, hvis ikke der samarbejdes.

”Arktis er et fantastisk stort område med ringe infrastruktur. De arktiske farvande er dårligt kortlagt, og de kystnære farvande er ofte lavvandede. Det gælder bl.a. passagerne nord om Rusland og Canada” forklarer Petersen.

”Alle involverede parter synes at have forstået, at det vil blive meget vanskeligt at udnytte områdets ressourcer, hvis ikke man arbejder sammen om at reducere usikkerheden. Hvis de enkelte lande skulle stille ting på benene selv, ville det være meget kostbart,” fortsætter han.

Ifølge Petersen vil det være naturligt at samarbejde om sikkerhedstiltag som eftersøgnings- og redningsaktioner, søopmåling, isbrydning samt is- og vejrtjenester. Petersen anbefaler derfor international koordinering i form af aftaler, hvor man fordeler opgaverne mellem sig og enes om de fælles udfordringer, som verden nu står over for, når det gælder åbningen af Arktis.

Fakta

• Medlemslandene i Arktisk Råd er Danmark/Grønland/Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Island, Rusland, USA og Canada.
• The Arctic Five består af landene Danmark/Grønland, Norge, Rusland, USA og Canada.

Yderligere oplysninger

Professor emeritus Nikolaj Petersen, Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences, Institut for Statskundskab, tlf. 8716 5248, nikolajp@ps.au.dk