Danmarks position som førende vidensnation er afhængig af, at universitetet leverer dygtige dimittender, der med høj faglighed, arbejdsomhed og selvstændighed trives i et miljø, hvor konkurrence er et grundvilkår.
03.04.2017 |
Det er den virkelighed, universitetets dimittender bliver mødt med. Og det er den virkelighed, studiet skal ruste dem til at navigere i. Derfor er det tankevækkende, at flere studerende, der oplever hård konkurrence, tilsyneladende også trives dårligere.
I en ny bred undersøgelse blandt alle studerende ved Aarhus Universitet melder hver fjerde, at de oplever hård konkurrence på studiet. Undersøgelsen af studiemiljøet foretages hvert tredje år, men det er første gang, man har spurgt ind til oplevelsen af konkurrence. Og resultaterne peger på, at flere af de studerende, der oplever hård konkurrence, også har dårligere relationer til medstuderende og generelt føler sig dårligere tilpas på studiet end gennemsnittet.
På et universitet er konkurrence et grundvilkår, der fungerer som positiv drivkraft på vejen til at blive dygtigere til sit fag og udvikle sig som menneske. Den indre vilje og kamp med sig selv for at nå nye erkendelser er vejen til forskningsmæssige nybrud. På samme måde bidrager det positivt til, at studerende kan nå nye højder inden for deres fag.
Man skal selvfølgelig passe på med, at et meget kompetativt miljø ikke kammer over i et individualiseret miljø og rundsave på albuerne. Det ønsker vi på ingen måde. Men det er heldigvis heller ikke det indtryk, de studerende på Aarhus Universitet efterlader af studiemiljøet. Vores studerende har generelt stærke relationer til hinanden. 87 pct. oplever, at de kan få hjælp fra en medstuderende, når de har behov, og omkring ni ud af ti engagerer sig fagligt og glæder sig til at bruge deres uddannelse, når de er færdige. Derudover kan vi se, at grov, nedladende tale og mobning stort set ikke eksisterer. Langt de fleste – mere end tre ud af fire – ser da også ud til at trives, selvom de oplever hård konkurrence. Det ser jeg både som et tegn på robusthed og på sund konkurrence.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at der stadig er en gruppe studerende for hvem, konkurrenceaspektet tilsyneladende står i vejen for deres trivsel. Sådan bør det ikke være. Løsningen er i første omgang, at vi tør tale om sund konkurrence som et grundvilkår blandt studerende. De studerende, der begynder en uddannelse på Aarhus Universitet, hører til blandt de bogligt dygtigste unge i landet. Så længe det sker i en positiv ånd, er høje ambitioner og en stærk konkurrencementalitet eftertragtede egenskaber hos studerende. Der er jo heller ikke nogen, der ser skævt til, at topatleter kæmper for hele tiden at forbedre deres sportspræstationer eller iværksættere, der arbejder hårdt for at vinde markedsandele med gode ideer.
Og konkurrence behøver ikke være individuel – den kan også bruges til at skabe fælles sejre og kollektive succeser. Vi har mange eksempler på studerende, der i fællesskab har løftet sig op i en ny liga – både i hverdagens studiearbejde, inden for et fagområde eller i store studenterdrevne begivenheder. Eksempelvis er det en fælles indsats hos engagerede studerende, der har resulteret i Aarhus Symposium – et nu årligt tilbagevendende arrangement, som samler topledere fra ind- og udland til debat med de studerende om forskellige temaer inden for ledelse, senest med deltagelse af statsministeren.
Vi har som universitet en opgave i at være tydelige omkring, hvad det kræver at være studerende. Vi går ikke på kompromis med den faglige kvalitet, og vi stiller høje krav. At være universitetsstuderende kræver, at man kæmper for at gøre sit bedste og udviser høj grad af selvstændighed og mod – og tror på det arbejde, man leverer. Det gør langt de fleste studerende heldigvis, og vi har grundlæggende tillid til, at de bruger konkurrenceaspektet konstruktivt til at skabe værdi – for sig selv, hinanden og på fremtidens arbejdsmarked. Konkurrence er ikke et fyord blandt studerende – det er et helt naturligt vilkår, både på studiet og i det videre arbejdsliv.