En gruppe forskere på Aarhus Universitet har netop modtaget en bevilling på næsten 10 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Bevillingen skal gå til indkøb af avanceret udstyr til proteinundersøgelser af lymfekræft.

04.11.2014 | Helle Horskjær Hansen

Bent Honoré er med i den gruppe af forskere på Aarhus Universitet som har modtaget en bevilling på næsten 10 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Lymfekræft er den syvende hyppigste kræftform i Danmark, og den udgør tre til fire procent af alle nydiagnosticerede kræfttilfælde hvert år. En bevilling fra A.P. Møller Fonden giver nu et multidisciplinært team af forskere fra Aarhus Universitet mulighed for at forbedre både diagnostik og behandling af lymfekræft med anskaffelsen af topmoderne udstyr til kortlægning af de proteiner, der kan spille en rolle i udvikling af lymfekræft. Desuden vil det nye udstyr forbedre forskernes mulighed for at afsløre nye proteiner, som kan anvendes som målskiver for nye målrettede behandlinger.

”Vi er utroligt glade og taknemmelige for denne store bevilling. Den er afgørende for, at vi kan intensivere forskningsindsatsen inden for lymfekræft ved at indkøbe massespektrometriudstyr. Populært sagt fungerer udstyret som en yderst raffineret, følsom og præcis vægt, hvorved man kan måle, hvilke proteiner der er ændret både i mængde og i kemisk henseende i selv ganske små vævsprøver fra patienter med lymfekræft,” forklarer Bent Honoré fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Han leder proteinundersøgelserne i tæt samarbejde med professorerne Francesco d’Amore fra Hæmatologisk Afdeling og Stephen Hamilton-Dutoit fra Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital.

”Lymfekræft er en type af blodkræft, der opstår i lymfecellerne. Af årsager vi ikke kender begynder disse at dele sig hurtigere end normalt og danne svulster i lymfeknuder, milt eller andre organer. I nogle tilfælde formerer de sig også i knoglemarven med efterfølgende blodmangel og svigtende immunforsvar,” fortæller Francesco d’Amore.

Undersøgelserne bliver mere detaljerede

Diagnosen bliver stillet på baggrund af de kliniske symptomer samt ved mikroskopiske undersøgelser af væv.

”Med de mikroskopiske undersøgelser kan diagnosen lymfekræft stilles, men disse undersøgelser  er ikke altid tilstrækkelige til at inddele patienter i præcise grupper med veldefinerede prognoser,” fortæller Stephen Hamilton-Dutoit.

Analysen af proteinsammensætningen i svulsten vil give forskerne en enestående mulighed for at opnå en bedre og biologisk mere meningsfyldt gruppering af patienterne og dermed en bedre forudsætning for at målrette behandlingen mod nogle bestemte nøgleproteiner.

Aarhus-gruppen har allerede tidligere vist, at dette er muligt, og gruppens forskningsresultater er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Blood. Med det nye avancerede udstyr får gruppen nu mulighed for at lave langt mere detaljerede og brugbare proteinundersøgelser af kræftvævet end hidtil.

”Vi kan nu bevare et på internationalt plan højt forskningsniveau, der er så afgørende for at drive forskning af en kvalitet, der kan føre til gennembrud i behandlingen af lymfekræft," fastslår Bent Honoré.

Et af målene med undersøgelserne er at identificere såkaldte biomarkør-proteiner, der kan bruges til at stille en mere præcis diagnose. Et andet mål er at identificere proteiner behæftet med fejlfunktioner ved sygdommen, så nye behandlinger, på sigt, kan rettes mod disse proteiner.

Yderligere oplysninger

Professor Bent Honoré
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobiltelefon: 2338 2288
bh@biomed.au.dk