Professor Jørgen Bjerggaard Jensen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har to videnskabelige projekter i støbeskeen, som begge gavner patienter med blærekræft. Det ene undersøger en ny operationsmetode, mens det andet omhandler ny teknologi. Projekterne er støttet med millionbevillinger fra hhv. Novo Nordisk Fonden og Innovationsfonden.

16.01.2020 | Lise Wendel Eriksen

Professor Jørgen Bjerggaard Jensen fra IKM har fået bevillinger til to projekter, der skal forbedre behandlingen af blærekræft og mindske antallet af tilbagefald. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet.

Blærecancer er den 10. hyppigst forekommende kræftform i verden, og ca. 35 pct. af patienterne får tilbagefald, efter de har fået tumoren bortopereret. I dag fjerner man kræfttumorer fra blæren ved at skære dem i små stykker og fjerne dem gennem urinrøret ved hjælp af operationsinstrumentet. Med denne teknik risikerer man at sprede tumorceller rundt i blæren, og det kan være en af årsagerne til de mange tilbagefald.

Professor Jørgen Bjerggaard Jensen har fået 1,7 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til undersøge en ny kirurgisk metode, en såkaldt ’en bloc resection’, hvor man fjerner tumoren i ét stykke. Jørgen Bjerggaard Jensen og hans forskerkolleger har udviklet den nye metode og skal i projektet afprøve nyt udstyr til formålet. Jørgen Bjerggaard Jensen forventer, at den nye type kirurgi er den konventionelle operationsmetode overlegen i forhold til tilbagefald efter blærekræft.

Kunstig intelligens hjælper under operationen

Både ved ’en bloc resection’-operationsmetoden og ved standard operationsteknik er tumortypen afgørende for, hvor meget eller lidt omkringliggende væv, kirurgen fjerner. Ved tumorer med ikke-aggressiv vækst skal man kun fjerne selve tumoren for at undgå at lave unødvendig skade på blæren, hvorimod man ved tumorer med aggressiv vækst skal fjerne mere omgivende væv for at undgå tilbagefald eller forværring af sygdommen. Kirurgen kender dog ikke tumortypen inden operationen, og det er svært for kirurgen at bestemme tumortypen med det blotte øje under operationen.

Innovationsfonden har bevilget knap 1,5 mio. kr. til projektet, hvor Jørgen Bjerggaard Jensen og læge Jacob Elmose Jensen fra Aarhus Universitetshospital skal videreudvikle en model, der er baseret på den specielle udgave af kunstig intelligens, som hedder ’Deep Learning’. Med ’deep learning’-teknologien kan man under selve operationen skelne mellem blæretumorer med aggressiv og ikke-aggressiv vækst, og det hjælper kirurgen med at vurdere, hvordan og hvor meget der skal opereres. Det giver en langt mere målrettet og skånsom behandling for patienterne og gør kirurgens arbejde mere præcist.

Kontakt

Professor og overlæge Jørgen Bjerggaard Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Urinvejskirurgi
Telefon: 78 45 26 17
Mail: bjerggaard@clin.au.dk