Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kursus: Bliv bedre til at formidle din forskning

Hvordan formidler man sin sundhedsforskning til lægmand uden at gå på kompromis med den videnskabelige redelighed, og får man egentlig sine citater til godkendelse, inden avisen går i trykken? Få svarene og bliv en bedre formidler på Healths medietræningskursus i august – sidste kursuschance i 2018.

12.06.2018 | Lise Wendel Eriksen

28. august 2018 er sidste chance i år for at komme på medietræningskursus rettet mod sundhedsvidenskabelig forskning på Health. Foto: Colourbox

Healths medietræningskursus træner forskere og ph.d.-studerende i at formidle deres egen forskning og resultater til andre end fagfæller. Deltagerne får konkrete redskaber til forståelig, fængende og ansvarlig forskningsformidling, som kan bruges, når man går i pressen – men også i andre formidlingssammenhænge som fx foredrag og fondsansøgninger.

Medietræningskurset bliver afholdt tirsdag d. 28. august 2018 kl. 9-16 på Aarhus Universitet. Kurset veksler mellem oplæg og øvelser, og deltagerne arbejder med deres egen forskning hele dagen. Kurset omhandler bl.a.:

  • Formidlingsgreb til interessevækkende og ansvarlig forskningsformidling
  • Samarbejdet med journalisterne – dos and don’ts
  • Interviewtræning foran et rullende kamera

Se det fulde program på fakultetets hjemmeside

Der er kun plads til 10 deltagere på kurset, så tilmelding sker efter først til mølle-princippet via webshoppen. Sidste frist for tilmelding er d. 12. august. Heldagskurset koster 350 kr., men er gratis for ph.d.-studerende.

Tilmelding til medietræningskurset d. 28. august 2018 som forsker

Tilmelding til medietræningskurset d. 28. august 2018 som ph.d.-studerende

Det er sidste chance for at få et formidlingskursus målrettet sundhedsvidenskabelig forskning på Health i år.

Kontakt

Kommunikationspartner Lise Wendel Eriksen
Mobil: 29 93 86 16
Mail: lwe@au.dk

Administrativt, Administration (Faglighed), Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Arrangement, Teknisk/administrativ medarbejder