Sygeplejersker er grundigere og scorer højt på sikkerheden - måske endda højere end de praktiserende læger, men de praktiserende læger har kortere samtaler og vurderes mere effektive. Sådan lyder konklusionen af et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, der har undersøgt om fagligheden påvirker kvaliteten af visitationen hos Lægevagten eller 1813.

13.06.2020 | Helle Horskjær Hansen

Som en del af Dennis Schou Graversens ph.d.-projekt blev evalueringsredskabet AQTT udviklet. Det blev brugt til at vurdere 24 aspekter af kommunikationen og den sundhedsfaglige kvalitet i telefonvisitation.

I Danmark besvarer både læger og sygeplejersker opkald fra syge borgere, når den praktiserende læge holder lukket. Et nyt forskningsprojekt har undersøgt, om der er forskelle i kommunikationen, sikkerheden og effektiviteten afhængig af, hvem der tager telefonen. Og det er ikke helt ligegyldigt, om du får en sygeplejerske eller en læge i røret.

”Sygeplejersker var helt overordnet bedre til at identificere og afdække relevante problemer og blev vurderet til at have mindre undervurdering end praktiserende læger. Sygeplejerskernes samtaler var dog længere og blev vurderet til at være mindre effektive, når de blev sammenlignet med praktiserende læger,” forklarer postdoc Dennis Schou Graversen fra Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen.

Resultaterne er offentliggjort i to videnskabelige artikler i BMJ Open og i BMC Family Practice.

Visitationen af knap 1300 opkald fra tilfældigt udvalgt borgere, der kontaktede Lægevagten i Region Midtjylland eller Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden i 2016, blev optaget og vurderet af et ekspertpanel ved hjælp af et nyt måleinstrument Assessment of Quality in Telephone Triage (AQTT), der er udviklet til at vurdere kvaliteten af telefonvisitation på forskellige parametre. Eksperterne i panelet fik ikke oplyst, hvilken faggruppe den pågældende visitator tilhørte.

Sygeplejersker overvurderer alvoren

Generelt var kvaliteten af telefonvisitationen i Danmark høj, om end studiet viste, at kvaliteten varierede og der var forskelle afhængig af, hvem som udførte telefonvisitationen.

Sygeplejerskerne lå generelt højere i bedømmelsen af den kommunikationsmæssige kvalitet, og undersøgelsen antyder, at både sygeplejersker og læger med forskellig medicinske specialer har en højere grad af overvurdering af kontaktens alvor end de praktiserende læger. Flere patienter blev således tilbudt en kontakt til sundhedsvæsenet, som ekspertpanelet efterfølgende vurderede ikke var nødvendig.

Læger med forskellige medicinske specialer blev generelt vurderet som mindre sikre og mindre effektive end praktiserende læger.

”På den baggrund kunne man godt forestille sig, at de patienter, som ringer til 1813 og Lægevagten minder om de patienter, som den praktiserende læger møder i sin praksis, og at det derfor er vigtigt at have erfaring med denne patientgruppe,” siger Dennis Schou Graversen og fortsætter:

”Den fremtidige organisering af telefonvisitationen afhænger selvfølgelig af hvilke sundhedsfaglige ressourcer, der er til rådighed. Studiet har vist, at der er forskelle afhængig af, hvem der besvarer telefonen. Den viden kan bruges til at organisere Lægevagten/ Akuttelefonen 1813 fremadrettet. Studiet har også identificeret områder, som er vigtige, når man visiterer i telefonen. Det kan bruges i den fremtidige uddannelse og videreuddannelsen af visitatorer.”

Ifølge Dennis Schou Graversen bliver næste skridt at undersøge, hvilke konsekvenser organiseringen har på mere langsigtede parametre.

”Det drejer sig om dødelighed, om patienterne opsøger kontakt til sundhedssystemet igen, og hvilke konsekvenser det har for hele sundhedssystemet på længere sigt,” siger han.

Bag om resultatet:

• Undersøgelsen er et naturligt kvasi-eksperimentelt studie. Visitationen af knap 1300 opkald fra tilfældigt udvalgte borgere, der kontaktede Lægevagten i Region Midtjylland eller 1813 i Region Hovedstaden i 2016, blev optaget og kvaliteten blev vurderet af et ekspertpanel ved hjælp af et nyt måleinstrument Assessment of Quality in Telephone Triage (AQTT)
• Projektet er udført i samarbejde mellem Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet samt Akuttelefonen 1813
• Projektet har modtaget støtte fra TrygFonden, Region Midtjyllands Praksisforskningsfonden, Multipraksisudvalget og Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Midtjylland
• Resultaterne er offentliggjort i to videnskabelige artikler i BMJ Open og i BMC Family Practice
  

Kontakt

Postdoc Dennis Schou Graversen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed &
Forskningsenheden for Almen Praksis
Telefon: 28260552
E-mail: d.graversen@ph.au.dk