Debatten om uddannelseskvalitet er vigtig. Men Kvalitetsudvalget ramte ikke plet, mener rektor Brian Bech Nielsen og uddannelsesdekan Mette Thunø.

04.04.2014 | Anders Correll

Torsdag offentliggjorde Kvalitetsudvalget deres første rapport, "Nye veje - Fremtidens videregående uddannelsessystem". Udvalget fremlagde en række radikale forslag om kvalitet, relevans og sammenhæng.

"Det er vigtigt, at vi nu får taget en grundlæggende debat om uddannelseskvalitet. Derfor hilser jeg rapporten fra Kvalitetsudvalget velkommen. Udspillet indeholder mange interessante tanker og stiller skarpt på en række af de udfordringer, vi står med i dag. Desværre rammer udvalgets løsninger ikke plet, hvis målet er at styrke den faglige kvalitet, det internationale samarbejde og uddannelsen af stærke universitetskandidater til fremtidens arbejdsmarked," siger rektor Brian Bech Nielsen.

Udvalget foreslår således, at den nuværende treårige bacheloruddannelse erstattes af en fireårig bacheloruddannelse, og at den efterfølgende kandidatgrad gøres et-årig (her omtalt som 4+1-ordningen). Målet er, at flere bachelorer skal direkte ud på arbejdsmarkedet. Det skal bl.a. ske gennem en ophævelse af det eksisterende retskrav, der sikrer bachelorer direkte adgang til en kandidatuddannelse. Og ved at kun 1/3 af bachelorerne går direkte videre til den et-årige kandidatuddannelse. De resterende 2/3 bachelorer kan erhverve sig en kandidatgrad efter to år på arbejdsmarkedet, eller hvis deres arbejdsgiver er indstillet på et sideløbende forløb fordelt over maks. tre år.

 

Intet bachelorarbejdsmarked i dag

”Der er absolut fordele ved at få flere bachelorer ud på arbejdsmarkedet. Men som det danske arbejdsmarked fungerer i dag, giver forslaget om en fireårig bacheloruddannelse imidlertid ikke mening. Langt de fleste virksomheder efterspørger kandidater og stiller større og større krav til de faglige kompetencer”, siger rektor Brian Bech Nielsen og fortsætter:

”Skal der flere bachelorer på direkte ud arbejdsmarkedet, vil det kræve gennemgribende ændringer af hele arbejdsmarkedets struktur og villighed til at ansætte bachelorer. Dertil kommer, at mange danske studerende formentlig vil blive sorteper i kampen om arbejdspladser, fordi konkurrencen fra udenlandske kandidater bliver mere og mere udtalt”.

 

4+1 modarbejder internationalisering

Det er meget overraskende, at Kvalitetsudvalget foreslår en reduktionen af kandidatuddannelserne fra to til ét år, fordi det vil medføre et kvalitetstab for danske universitetsuddannelser. 

"At fjerne én af kronjuvelerne fra de danske universitetsuddannelser, nemlig den toårige kandidat-overbygning, hvor selvstændighed og forskning integreres i de studerendes arbejde, er et helt katastrofalt forslag for fremtidens danske uddannelsessystem. Vi kan i Danmark ikke nøjes med en meget begrænset arbejdsstyrke med en et-årig kandidatuddannelse og en lille del ph.d.er, mens andre lande udvider deres arbejdsstyrkes kompetencer ved netop at udvide optaget til deres fem-årige universitetsuddannelser," siger dekan for uddannelser på AU, Mette Thunø.

En anden problematik ved 4+1-ordningen er, at den vil medvirke til at opbygge et internationalt inkompatibelt uddannelsessystem, som vil løsrive de danske universiteter fra det internationale uddannelsessamarbejde. Dermed stiller man de studerende og universiteterne dårligere i den igangværende proces med at gøre de studerende mere internationalt orienterede. 

”Forslaget modarbejder Bologna-erklæringen fra 1999 om at skabe et fælles rum for videregående uddannelser i Europa. Det vil medføre færre internationale studerende til vores kandidatuddannelser, og at det bliver sværere at indgå 'joint degrees' med internationale partneruniversiteter. Og ikke meget tyder på, at kandidater med en et-årig kandidatuddannelse vil være konkurrencedygtige på et internationalt arbejdsmarked”, siger Brian Bech Nielsen.

 

30 studerende grænsen for kvalitet

Udvalget foreslår, at uddannelsesudbud med et optag på færre end 30 studerende skal nedlægges eller sammenlægges, og at uddannelser med optag under 60 studerende kun kan udbydes ét sted i Danmark. Det ville f.eks. kunne ramme flere af de klassiske humanistiske uddannelser, så som tysk, brasilianske studier eller klassisk arkæologi, men også specialiserede uddannelser inden for ingeniørområdet, som ligger med et optag på godt 30 studerende. 

”Det forslag ville få store konsekvenser for vores uddannelsestilbud på Arts. 25 procent af vores uddannelserne har i dag et optag på under 30 studerende, og lidt under halvdelen optager færre end 60 studerende, siger dekan på Arts Mette Thunø, der har mere end svært ved at se, hvorfor kvaliteten lige præcis sikres ved et optag på 30 studerende.

 

Beskæftigelsestaxameter uden fremtid

Hvad angår sammenhæng i uddannelsessystemet, så anbefaler Kvalitetsudvalget, at man fastholder de fire årige professionsuddannelser og tilbyder dimittenderne en to-årig kandidatuddannelse på universiteterne.

"Det er et meget overraskende forslag, at professionsbachelorer, som de eneste bachelorer i det danske uddannelsessystem, skal tilbydes muligheden for en to-årig kandidatuddannelse. Det virker ikke logisk i forhold til at skabe mere sammenhæng i og lige adgang til uddannelsessystemet,” siger Mette Thunø

Men udvalget skal roses for gode tanker og forslag om uddannelsesmodeller, der kan bringe uddannelser og arbejdsmarked i tættere forbindelse. Det gælder f.eks. tankerne om at gøre det mere overskueligt for nye studerende at få overblik over en uddannelse fra studiestart til erhvervskarriere. Ideen om erhvervskandidater er også et godt initiativ til kobling af arbejdsmarked og uddannelse, hvor der i øjeblikket ligger en klar opgave for alle parter.

Aarhus Universitet ser også meget positivt på indstillingen fra Kvalitetsudvalget om, at hverken beskæftigelsestaxameter eller brugerbetaling uden omfattende ændringer i låne- og skattepolitik har nogen fremtid i Danmark.

”Kvalitetsudvalgets rapport er et vigtigt indspark i den standende diskussion om uddannelseskvalitet. Vi hilser debatten velkommen - men vi er slet ikke nået i mål. Der er ingen tvivl om, at forslagene fra Kvalitetsudvalget vil gøre det billigere for samfundet at udbyde videregående uddannelser – spørgsmålet er, om løsningerne vil styrke fagligheden og samfundsøkonomien. Endelig må man ikke glemme, at det er forholdsvis let at lukke en uddannelse sammenlignet med, hvad det koster i tid og ressourcer at bygge den op. Derfor skal vi tænke os rigtig godt om, inden vi skrider til handling,” siger rektor Brian Bech Nielsen.

 

• Se Kvalitetsudvalgets rapport

(redigeret kl. 15.50: rettet formulering om små uddannelsesudbud)