Første status-tjek af arbejdet med at nedbryde eventuelle barrierer for, at kvinder kan opnå en forskerkarriere på højeste niveau på Health, har nu fundet sted. Udfordringerne er der stadig, men der er også positive tendenser i de meget foreløbige opgørelser.

10.04.2017 | Kirsten Olesen

Handleplanen for flere kvinder i forskning skal sikre kvinder samme muligheder for at gå forskervejen, som mænd.

Balancen mellem kvinder og mænd skal være bedre i forskningsmiljøerne på Health. Særligt på top-niveau,  i udvalg, og ved indstillinger til priser kan der være langt mellem de kvindelige VIP’er.
Det siger ”Fakultetets og institutternes handlingsplan for flere kvinder i forskning 2016-2020”, som universitetsledelsen nikkede til i november 2016.

Og nu har planen fået sit første status-tjek: På det seneste møde i fakultetsledelsen orienterede prodekan for talentudvikling på Health, Lise Wogensen Bach, om status og udvikling på fakultetsniveau, og samtidig fik institutlederne mulighed for at orientere om status på deres respektive institutter – herunder om særlige initiativer.

”Vi har kun haft ca. seks måneder til at følge op på handleplanen, så vi kan endnu ikke se en sikker udvikling. Men der er tendenser til, at det går fremad mod en bedre balance i nyansættelser”, siger prodekan for talentudvikling på Health, Lise Wogensen Bach.

Flere kvindelige professor MSO – men tallene er små

I grove træk har stort set alle institutter en ligelig fordeling mellem mandlige og kvindelige VIP’er, men tyngden af kvinder ligger på postdoc- og adjunkt-niveau, hvor de indgår i det såkaldte vækstlag. Og de kvindelige forskere er stadig ikke særligt stærkt repræsenterede i bedømmelses- og fagkyndige udvalg.

”Spørgsmålet er hvorfor. Måske skyldes det, at man peger på de profiler, man er vant til at pege på. Eller måske skyldes det, at vi ikke formår at gøde jorden ordentligt for de kvindelige forskere, så de ikke melder sig”, siger Lise Wogensen Bach.

Procenterne har dog flyttet sig en smule, når det kommer til nyansættelser på højt niveau: Her er der typisk ansat flere kvinder som professor MSO i 2016 end i de foregående to år, mens faste professorater stadig hyppigst bliver besat af mandlige forskere.

En del af den strategiske rekruttering

”Vi betragter arbejdet frem mod en bedre kønsbalance på fakultets- og institutniveau som en del af vores arbejde med strategisk rekruttering, som også omfatter skærpet indsats for at ansætte flere internationale forskere på top-niveau”, siger Lise Wogensen Bach.

”Og med den første statusopfølgning på Health har vi nu begyndelsen på en statistik, der skal køre indtil 2020”.

Ved at arbejde med handleplanen håber hun at sikre, at kvinder har samme muligheder for at gå forskervejen, som mænd. Både for at rekruttere de bedste eller bedst egnede forskere, og for at arbejde for diversitet og godt arbejdsmiljø.

Lise Wogensen Bach præsenterer status for Udvalget for Forskning og Eksternt Samarbejde (UFFE) 21. april. Temaet bliver desuden samlet op under paraplyen ”strategisk rekruttering” på ledelsesseminaret på Sandbjerg i maj.

Fakta:

• Formålet med at fremme en bedre kønsmæssig balance blandt fakultetets VIP’er er at nedbryde strukturelle og kulturelle barrierer for, at flere kvinder kan opnå en forskningskarriere på højeste niveau. Dermed ønsker fakultetet bl.a. at fastholde de bedste talenter og øge diversiteten og derigennem sikre et godt arbejdsmiljø.
• De første egentlige opgørelser over, om institutternes initiativer for at sikre flere kvinder fx i bedømmelsesudvalg og nyansættelser virker, vil kunne aflæses i marts 2018; p.t. giver tal fra 2015 og/eller 2016 et fingerpeg om udviklingen.
• Én gang om året drøfter fakultetsledelsen status på initiativer og måltal på institut/center- og fakultetsniveau. Næste gang er marts 2018.
• Se Fakultetets og institutternes handleplan for flere kvinder i forskning 2016-2020 

Kontakt:

Prodekan for talentudvikling Lise Wogensen Bach
Aarhus Universitet, Health
Mobil: 2548 8522
lwb@au.dk