Den absolutte risiko er lille, men overlæge dr. med. Jakob Christensen fra Institut for Klinisk Medicin og Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital er ikke desto mindre bekymret over en markant forhøjet dødelighed hos danske gravide kvinder med epilepsi. De bør følges tæt, siger han.

28.09.2018 | Nanna Jespersgård

Kvinder med epilepsi risikerer at falde mellem to stole og bliver sendt frem og tilbage, fordi sygehuset tror, at den praktiserende læge reagerer – og omvendt. Det kan være noget af forklaringen på den øgede dødelighed, vurderer Jakob Christensen. Foto: Jesper Ludvigsen.

Risikoen for at en gennemsnitlig dansk kvinde dør under sin graviditet er forsvindende lille, men hvis kvinden har epilepsi, skal man gange sandsynligheden med fem. Det er hovedresultatet i et omfattende epidemiologisk studie, som forskere fra Health, Aarhus Universitet, står bag.

Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Neurology og viser, at ud af cirka to millioner gravide, heraf lige knap 12.000 kvinder med epilepsi, døde sammenlagt 176 kvinder under deres graviditet. Fem af dem havde epilepsi, og det gør kvinder med epilepsi til en risikogruppe, som man skal overveje at følge tæt, siger en af forskerne bag studiet, Jakob Christensen. Han er klinisk lektor, dr. med. på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og overlæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

”Selv om den absolutte risiko er lille, så er den relativt forøgede risiko så signifikant forhøjet, at vi er nødt til at overveje, hvordan vi kan følge gravide kvinder med epilepsi bedre end i dag,” siger Jakob Christensen.

”Som kvinde med epilepsi er man på den ene side tilknyttet en neurologisk højspecialiseret behandling på et sygehus, og på den anden side har man behov for opfølgninger hos sin praktiserende læge. Patienter i den situation risikerer at falde mellem to stole, hvor de bliver sendt frem og tilbage, fordi den ene instans tror, at det samler den anden op – og omvendt. Det kan være noget af forklaringen på den øgede dødelighed, der særligt ses hos personer med epilepsi, som samtidig har psykisk sygdom - noget som desværre er veldokumenteret, bl.a. i svenske undersøgelser af patienter med psykisk sygdom,” siger Jakob Christensen.

Dødsfaldene skyldes ikke epilepsien

Ifølge studiet dør de gravide kvinder med epilepsi af stort set alle de lidelser og hændelser, som kvinder uden epilepsi også dør af - spændende fra fx ulykker til blodpropper, cancer og selvmord i forlængelse af psykisk sygdom – men altså med en større hyppighed.

”Vi kan ikke lave statistik på årsager med afsæt i fem afdøde gravide kvinder med epilepsi, men vi kan med stor statistisk sikkerhed konstatere, at gravide kvinder med epilepsi dør fem gange hyppigere end andre gravide,” siger Jakob Christensen.

Forskningsresultatet skal ses i lyset af, at personer med epilepsi samlet har større dødelighed end resten af befolkningen. Overordnet er der for kvinder i den fødedygtige alder tale om en 15 gange øget dødelighed. Risikoen for at dø er altså relativt lavere for kvinder med epilepsi, der er gravide, sammenlignet med alle kvinder med epilepsi, hvilket kan skyldes, at det altid, som Jakob Christensen påpeger, er de mest sunde og raske, der bliver gravide. Det gælder uanset om man har epilepsi eller ej.

”Samtidig skal det tages i betragtning, at langt de fleste gravide kvinder med epilepsi får medicin og følges tæt i løbet af graviditeten, og det er formentligt med til at mindske den generelle dødelighed, da den tætte kontrol gør, at der er bedre kontrol over deres epilepsianfald,” siger han.

Tre forskere – tre arbejdsområder

Undersøgelsen er blevet til i tæt samarbejde mellem Jakob Christensen, der møder patienterne i den kliniske virkelighed, statistiker Claus Høstrup Vestergaard fra Forskningsenheden for Almen Praksis under Institut for Folkesundhed samt lektor Bodil Hammer Bech, der arbejder med epidemiologi på Institut for Folkesundhed.

Metodisk har forskergruppen undersøgt i alt 2.110.084 graviditeter mellem 2000 og 2013. Blandt disse graviditeter var 11.976 (0,6 %) graviditeter blandt kvinder med epilepsi, og ’graviditetsrelateret død’ blev i alle tilfælde defineret som dødsfald under graviditeten og frem til 42 dage efter graviditetens ophør. Dødeligheden blandt kvinder med epilepsi blev sammenlignet med dødeligheden for kvinder med samme alder og sociale baggrund.

Ligger bedre end USA og England

Den danske undersøgelse er affødt af en række bekymrende amerikanske og engelske studier, der beretter om en hele ti gange forøget dødsrisiko for gravide kvinder med epilepsi. Men så slemt ser det altså ikke ud herhjemme.

”Selvom det kan være svært at sammenligne Danmark med USA og England, fordi sundhedsvæsnet er bygget forskelligt op, så tyder noget på, at vi i Danmark er bedre til at håndtere gravide kvinder med epilepsi, end de er i USA og Storbritannien, og det kan vi selvfølgelig glæde os over. Men det er jo en ringe trøst for de danske gravide kvinder med epilepsi, der stadig har markant forøget risiko for at miste livet, mens de bærer på det. Og det synes jeg bestemt, at vi skal interessere os for som læger,” siger Jakob Christensen.

---

Mere om epilepsi

• Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske sygdomme. Epilepsi kan have mange forskellige årsager, ytringsformer og prognoser.
• Fællesnævneren er tilbagevendende epileptiske anfald som følge af, at signaltrafikken i et større eller mindre netværk af nervecellerne i hjernen ’løber løbsk’.
• Epilepsi rammer hver dag 12 danskere. Sammenlagt 50.000 har diagnosen herhjemme – heraf bliver 65 pct. anfaldsfri.
• På verdensplan har cirka 60 millioner mennesker epilepsi.
• De fleste kvinder med epilepsi kan blive gravide og få raske børn, men graviditet hos kvinder med epilepsi kræver forberedelse og planlægning i samråd med læge, fordi både hyppige epileptiske anfald og epilepsimedicin kan skade barnet.
  (Kilder: Epilepsiforeningen og Patienthåndbogen på borger.dk)

Bag om forskningsresultatet

• Studietype: Undersøgelsen er en matchet case-kontrol undersøgelse, der tager højde for forskelle i sociale faktorer og alder.
• Samarbejdspartnere: Jakob Christensen, Institut for Klinisk Medicin, Claus Høstrup Vestergaard, Institut for Folkesundhed, samt lektor Bodil Hammer Bech, Institut for Folkesundhed, alle under Aarhus Universitet.
• Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden (NNF16OC0019126), Lundbeck Fonden (R155-2012-11280) og Epilepsiforeningen.
• Mulige habilitetsproblemer: Jakob Christensen modtaget honorar for at sidde i advisory board for UCB Nordic og Eisai AB og for at undervise for UCB Nordic og Eisai AB. De øvrige forfatter har ingen mulige habilitetsproblemer.
• Direkte link til abstract eller den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på: http://n.neurology.org/content/early/2018/09/26/WNL.0000000000006426

Kontakt

Klinisk lektor, overlæge, dr. med. Jakob Christensen
Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og
Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital
Mobil: 60 86 58 99
Mail: jakob@clin.au.dk