-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
Som forsker er der ifølge prodekan Hans Erik Bøtker tre EU-værktøjer, som man er nødt til at forholde sig til i de kommende år, nemlig COST-netværk, ERC- og konsortium-ansøgninger. Alle kræver de, at man som forsker kommer ud af busken.
13.01.2021 |
Læg ud med et af de arrangementer, der er åbne for eksterne, inviter en ph.d.-studerende med og tag temperaturen på, om I er det rigtige sted, før I søger medlemskab, lyder det fra Hans Erik Bøtker. Foto: Lars Kruse, AU
”Man får den rolle, man selv tager sig. Så grib telefonen, find ud af, hvad der foregår, og hvilke EU-netværk det er relevant at være med i.”
Sådan lyder opfordringen fra Hans Erik Bøtker, prodekan for forskning, når han præsenterer to af fakultetsledelsens ambitioner for 2021: Nemlig at flere Health-forskere kommer med i et såkaldt COST-netværk og måske endda får hul på en ERC- eller en konsortium-ansøgning i form af et transnationalt samarbejdsprojekt.
”Alle forskere arbejder netværksbaseret i større eller mindre grad, men de formaliserede internationalt orienterede forskningsnetværk som COST bliver stadig sværere at komme uden om. Det gælder ikke bare, når man støber kugler til den store EU-ansøgning – det gælder i det hele taget,” lyder Hans Erik Bøtkers begrundelse for, at fakultetsledelsen nu vil arbejde for et øget antal COST-netværk med Health-deltagere i 2021.
”Selv om verden lige nu er lukket fysisk ned, er forskning stadig grænseløs og international. Og hvis vi har lært noget af corona, så er det, at man ikke behøver være i stue sammen for at arbejde sammen,” tilføjer han.
COST eller ’The European Cooperation in Science and Technology’ er et EU-finansieret bottom-up program, der støtter internationale forskernetværk. Ikke med midler til forskningsprojekter, som vi er vant til, men med penge til at arrangere møder og konferencer og konsolidere robuste netværk. Netværkene er åbne for alle interesserede, og hvis man ikke sidder på sine hænder, kan man som forsker få utrolig meget ud af at være med, er Hans Erik Bøtker erfaring.
”COST er hverken svært at finde ud af eller bureaukratisk, og der er plads til mange flere end de Health-forskere, som i øjeblikket er repræsenteret i cirka 25 netværk,” siger Hans Erik Bøtker, der selv deltager i et COST-netværk om kardioprotektion, nemlig netværket CA16225 - Realising the therapeutic potential of novel cardioprotective therapies.
Som ny og uerfaren, kan man starte med at motionere nysgerrigheden på COST-hjemmesidens liste over eksisterende netværk. De har hvert et navn, der præsenterer et forskningsfelt som fx Lobular Breast Cancer: Discovery Science, Translational Goals, Clinical Impact. Klikker man på det eller et af de andre netværk i oversigten, finder man blandt andet netværksledelsen, som er den åbenlyse indgang. Fx åbenbarer brystkræfthjemmesidens Management Structure, at professor Signe Borgquist fra Institut for Klinisk Medicin er såkaldt Management Comitee Member. Og som Hans Erik Bøtker formulerer det:
”Det er ofte mere frugtbart at tage fat i nogen, der sidder på samme gang, end at spørge sig for i Undervisnings- og Forskningsministeriet. I første omgang skal man finde ud af, hvad der foregår, om det giver mening at være med, og hvornår netværket mødes fysisk eller virtuelt,” siger Hans Erik Bøtker. Han gør opmærksom på, at der i netværkene er forskellige niveauer for deltagelse – blandt andet beskrevet på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside Deltag i eksisterende COST-netværk.
”Læg ud med et af de arrangementer, der er åbne for eksterne, inviter en ph.d.-studerende med og tag temperaturen på, om I er det rigtige sted, før I søger medlemskab,” siger Hans Erik Bøtker.
Med EU-faciliterede grupper følger ofte penge, og det er også tilfældet, når man er COST-medlem, men ikke nødvendigvis når man er ekstern. I så fald må betale selv og holde fast i, at COST er investering i et liv som forsker.
”COST er først og fremmest interessegrupper og faglige fællesskaber. Det er her, man får de vigtige personlige relationer til udenlandske forskere, som man kan bygge på i fælles fondsansøgninger – både ERC- og konsortium ansøgninger, som vi på Health vil gå langt mere målrettet efter fremover,” siger Hans Erik Bøtker og henviser til den officielle programerklæring om at forberede deltagerne til at være med i forskningsprojekter under Horizon 2020.
”Health har formået at tiltrække en række ERC-bevillinger, men vi udnytter ikke potentialet fuldt ud,” siger Hans Erik Bøtker.
”Vi har også mangeårig tradition for at deltage i konsortium-ansøgninger, oftest som partner. Nu har jeg netop hørt, at vi også har fået en EU-konsortium-bevilling i rollen som koordinator til projektet FEMaLe, som både involverer forskere fra tre Health-institutter, nemlig Folkesundhed, Biomedicin samt Klinisk Medicin/Aarhus Universitetshospital, og Institut for Psykologi, som hører under fakultetet Aarhus BSS. Eksemplet viser, at vi både har de nødvendige initiativrige og dygtige medarbejdere og den infrastruktur, som koordinator-rollen kræver,” siger han.
Hvis der er netværk, man savner på listen, er der også mulighed for byde ind med nye COST-netværk i rækken. Det sker ved en årligt tilbagevendende ansøgningsproces i efteråret. Det kræver en ansøgningsgruppe med deltagelse af minimum syv COST-lande og en hel del anden formalia, som fremgår af de hjemmesider, man kan konsultere. Og som Hans Erik Bøtker siger:
”Der er længe til efteråret. Brug i første omgang foråret på at finde ud af, hvordan jeres fagområder er repræsenteret i COST og prøv det af. Kom ud af busken!”
Prodekan for forskning Hans Erik Bøtker
Aarhus Universitet, Health
Mobil: 40 29 33 89
Mail: boetker@au.dk