Nyt studie sidestiller den praktiserende læges tolkning af tegn på alvorlig sygdom med de klassiske alarmsymptomer, der giver direkte adgang til hurtig udredning på sygehusene.

25.06.2014 | Kirsten Olesen

Hvor ofte har den praktiserende læge ret i sin mistanke om, at patienten lider af en alvorlig sygdom så som kræft – selv om patienten ikke nødvendigvis viser klare alarmsymptomer?

Det har forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet nu undersøgt. I alt 404 danske praktiserende læger og konsultationer med 4.518 patienter på over 18 år indgår i projektet. Studiet viser, at i ca. seks pct. af alle konsultationer hos den praktiserende læge rejser lægen en mistanke om, at der kunne være tale om kræft eller anden alvorlig sygdom. Altså 6.000 gange hver dag i dansk almen praksis.

”Undersøgelsen peger på, at de praktiserende lægers mistanke om alvorlig sygdom er lige så god som – eller ligefrem bedre end – de alarmsymptomer, der giver direkte adgang til hurtig udredning på sygehusene”, siger læge og ph.d.-studerende Peter Hjertholm, Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis.

Halvdelen har ikke alarmsymptomer

Kun omkring halvdelen af de patienter, der har kræft, bliver i dag identificeret på baggrund af klassiske symptomer som f.eks. blod i urinen, synkebesvær eller blødning fra endetarmen. Samtidig ved man, at nem og hurtig adgang til undersøgelser på sygehusene er et vigtigt redskab i kampen for at fange alvorlig sygdom så tidligt som muligt.

Der er med andre ord en stor gruppe patienter med alvorlige sygdomme, som de praktiserende læger skal finde ved hjælp af andre signaler end de kendte alarmsymptomer.

”Nu viser vores tal, at der kan være grund til at lægge vægt på den praktiserende læges mistanke. For når læger siger, at patienten kan fejle noget alvorligt, så er der faktisk 10 pct. sandsynlighed for, at patienten inden for de næste to måneder får en alvorlig diagnose. Til sammenligning er risikoen for tyk- og endetarmskræft ca. fem pct. ved blødning fra endetarmen”, siger Peter Hjertholm.

”Så vores studie viser, hvor vigtigt det er at understøtte den primære udredning, når den praktiserende læge mistænker alvorlig sygdom, så mistanken giver mulighed for at sende patienter direkte til ultralydsundersøgelser, kikkertundersøgelser m.v. på lige fod med konkrete alarmsymptomer”.

---

Fakta:

• Læs artiklen ”Predictive values of GP’s suspicion of serious disease: a population-based follow-up study”, der er publiceret i British Journal of General Practice.
• Forskerne har dels anvendt tilgængelige registre, dels brugt spørgeskemaer i studiet.
• Studiet følger alle patienterne i et halvt år.
• De praktiserende læger mistænkte alvorlig sygdom i 5,7 pct. af alle konsultationerne
• Hvis lægen mistænkte alvorlig sygdom, var patientens risiko for at få en ny alvorlig lidelse inden for to måneder tre gange højere, end hvis han ikke mistænkte noget. Tilsvarende var risikoen for en kræftdiagnose otte gange højere.
• Patienter, hvor lægen mistænkte alvorlig sygdom, blev henvist fire gange så ofte til billeddiagnostiske undersøgelser, som patienter uden denne mistanke.

---

Yderligere oplysninger:

Læge, ph.d.-studerende Peter Hjertholm

Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed

Forskningsenheden for Almen Praksis

Direkte telefon: 8716 8043

Mobil: 4041 4454

hjertholm@feap.dk

 

Professor, ph.d. Peter Vedsted

Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed

Forskningsenheden for Almen Praksis

Direkte telefon:8716 7905

Mobil:2083 8259

p.vedsted@alm.au.dk