Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Læger fastholdes i deres misbrug

Frygten for at blive fyret eller miste deres autorisation holder læger fast i deres misbrug, og i stedet for at søge hjælp, forsøger de at behandle deres misbrug selv. Det viser et studie fra Aarhus Universitet.

17.04.2018 | Helle Horskjær Hansen

Johanne Korsdal Sørensen har tidligere undersøgt, hvor udbredt misbrug er blandt læger i en survey blandt 4000 medlemmer af Lægeforeningen. Her fandt hun, at 2,5 procent af deltagerne i en spørgeskemaundersøgelse har et skadeligt forbrug af alkohol. Samlet set var 19 procent af deltagerne screenet til at have et såkaldt ’risikobetonet’ alkoholforbrug - det vil sige et forbrug, som er potentielt skadeligt og kan forårsage afhængighed.

Johanne Korsdal Sørensen har tidligere undersøgt, hvor udbredt misbrug er blandt læger i en survey blandt 4000 medlemmer af Lægeforeningen. Her fandt hun, at 2,5 procent af deltagerne i en spørgeskemaundersøgelse har et skadeligt forbrug af alkohol. Samlet set var 19 procent af deltagerne screenet til at have et såkaldt ’risikobetonet’ alkoholforbrug - det vil sige et forbrug, som er potentielt skadeligt og kan forårsage afhængighed.

Ligeså svært det er for den enkelte læge at bede om hjælp til sit misbrug, ligeså svært er det for kollegerne at hjælpe. Et nyt studie dokumenterer hvordan de juridiske og sociale sanktioner rettet mod lægers misbrug af medicin og rusmidler stik i mod hensigten medvirker til at fastholde læger i misbrug.

Studiet bygger på interviews med 12 læger, der har haft et misbrug af medicin eller rusmidler, på interviewtidspunktet var de dog ude af deres misbrug.

”Lægerne fortæller, at de har frygtet at miste deres autorisation som læge eller deres job. Frygten for sanktioner har bevirket, at de i mange år ikke har turdet kontakte nogen behandlingsinstanser. De fleste af lægerne har i stedet forsøgt at behandle deres misbrug selv med antabus eller andre præparater, og oftest med en meget kortvarig effekt eller ingen effekt,” fortæller antropolog på Aarhus Universitet, Johanne Korsdal Sørensen, der står bag undersøgelsen.

Resultaterne er netop blevet publiceret i det internationale tidsskrift Addiction Research and Theory, og er et blandt flere studier fra Aarhus Universitet, der har fokus på lægers forbrug og misbrug af medicin og rusmidler. Undersøgelsen er unik i en international sammenhæng, hvor kvalitative studier af lægers misbrug stort set ikke eksisterer.

Beroligende medicin før operationen

Johanne Korsdal Sørensen nævner, at arbejdsbyrden kan presse læger ud i et misbrug. Eksemplificeret ved kirurgen, hvis hænder til tider rystede så meget, når han skulle operere, at han så sig nødsaget til at tage betablokkere for at være mere afslappet for at kunne skære præcist. Ved at tage præstationsfremmende medicin, sikrede lægen patienten det bedst mulige resultat og sig selv en hurtigere vej op ad karrierestigen. På den lange bane blev konsekvensen, at han blev dybt afhængig af forskellige medikamenter, så misbruget til sidst endte med at koste ham jobbet.

”Studiet dokumenterer, hvordan flere af lægerne i nogle tilfælde på grund af et stort arbejds- eller forventningspres har initieret deres misbrug af medicin eller rusmidler som en form for selvbehandling,” siger Johanne Korsdal Sørensen.

Læger og andre, der arbejder i sundhedsvæsenet med adgang til medicin, har en særlig arbejdsrelateret risiko for at udvikle misbrug og afhængighed. Ikke desto mindre er lægers misbrug omgivet af et stort tabu.

”Læger med et misbrug har brug for hjælp og opmærksomhed fra andre, især kolleger. Desværre har nogle kolleger en tendens til at dække over hinanden i stedet for at blande sig i misbruget. Kolleger oplever misbruget som et privat anliggende og derfor primært et område, der ikke kommer dem ved, på trods af de potentielt alvorlige konsekvenser for både de berørte læger og deres patienter,” siger Johanne Korsdal Sørensen.

Misbrugeren skal have et ultimatum

Hun understreger, at berøringsangsten er et misforstået hensyn til en kollega i et misbrug.

”De interviewede læger tegner et billede af, at der som oftest kun er en udvej ud af misbruget, nemlig pårørende eller kollegaers konfrontation og et ultimatum om at gå i behandling hos professionelle. Det er omsorgsfuldt at gribe ind, og helst så hurtigt som muligt, så skaderne på misbrugeren og på dennes relationer både privat, arbejdsmæssigt bliver så små som muligt,” fortæller Johanne Korsdal Sørensen.

Forskeren håber, at resultaterne kan være med til at bryde et tabu om lægers misbrug af medicin og rusmidler.

”Der er behov for at kigge på, hvordan man får mere dialog omkring problematikkerne, så vi kan optimere hjælpen til de læger, der rammes af misbrug. Læger og andre sundhedspersoner med misbrugsproblematikker kan ligesom andre borgere komme i behandling helt anonymt og derigennem få en ny chance erhvervsmæssigt,” fortæller Johanne Korsdal Sørensen.

Bag om resultatet

Kvalitative interviews med 12 læger. Alle informanter er anonymiserede og har fiktive navne i den videnskabelige artikel.

Studiet er finansieret af Sygekassernes Helsefonden, læge Sofus Carl Emil Friis og hustru Olga Dorus Friis Legat og Lægeforeningen

Læs den videnskabelige artikel: How physicians professional socialisation and social technologies may affect colleagues in substance use disorders

Kontakt

Ph.d. i sociologi og antropologi Johanne Korsdal Sørensen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 21 30 17 87
jks@cas.au.dk




Navnenyt, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Folkesundhed, Institut for Folkesundhed, Teknisk/administrativ medarbejder, Ph.d.-studerende