Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Læger finder flere binyretumorer - men det er sjældent kræft

En nyhed fra forskningens verden kan bidrage til at mindske frygt og ængstelse hos de mange patienter, som ved en scanning bliver diagnosticeret med en tumor i binyrerne.

22.01.2021 | Line Rønn

Ud af 1.050 patienter med tilfældigt fundne binyretumorer, har kun 3.3 procent kræft. Det viser et stort befolkningsstudie. Kilde: Epidemiology of adrenal tumours in Olmsted County, Minnesota, USA: a population-based cohort study. Ebbehoj, Andreas et al.The Lancet Diabetes & Endocrinology, Volume 8, Issue 11, 894 - 902

Binyrekræft har en rædselsfuld prognose. Kun lidt mere end halvdelen af patienterne er i live tre år efter, at sygdommen opdages.

Men et nyt studie viser, at selv om læger relativt ofte opdager en tumor i binyren hos patienter, så er det meget sjældent, at tumoren er ondartet.

”Op til midten af 1990’erne troede man, at binyretumorer var ekstremt sjældne. Men antallet af personer, der får konstateret en binyretumor vokser hvert år. Stigningen er – ikke overraskende – sket parallelt med stigningen i af brugen af CT- og MR-scanninger,” forklarer læge Andreas Ladefoged Ebbehøj. Han er ph.d-studerende på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Diabetes og Hormonsygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

I forbindelse med sin ph.d. rejste han til USA for - sammen med en forskergruppe - at se nærmere på binyretumorer i et stort befolkningsstudie. Her fandt Andreas Ladefoged Ebbehøj og resten af forskerteamet på Mayo Clinic, Minnesota, ud af, at omkring 1,5 procent af alle, der bliver scannet i maveregionen, har en binyretumor. Ofte opdages tumoren ved et tilfælde.

Ikke en dødsdom

I 2018 foretog de danske hospitaler flere end 160.000 CT-scanninger af maveregionen.

Men selv om patienter får besked om fundet af en binyretumor, viser studiet, at beskeden ikke er nær så alarmerende som hidtil antaget.

”Tidligere studier sagde, at op til 20 procent af binyretumorer var én af de livstruende typer, men det passede bare rigtig dårligt med klinisk erfaring,” fortæller Andreas Ladefoged Ebbehøj.

Han og resten af teamet fandt da også ud af, at den farligste slags binyretumorer – kræft i binyren – slet ikke var så hyppige, som tidligere beskrevet. Ud af 1.050 patienter med tilfældigt fundne binyretumorer havde kun 3.3 procent kræft.

”Binyretumorer er så hyppige, at alle læger sandsynligvis kommer til at møde patienter med tilfældigt fundne binyre-dippedutter. Jeg har læst mange journaler i både Danmark og USA, og jeg kan se, at læger ofte fortæller patienterne, at tumoren formentlig er kræft. Det, viser vores resultater, er helt forkert. Det skræmmer en masse patienter unødigt,” siger Andreas Ladefoged Ebbehøj.

”Jeg tror helt klart, at den nye viden kommer til at ændre, hvordan vi informerer og udreder patienter med tilfældigt fundne binyretumorer.”

Studiet viser også, at man – heldigvis – kan udtale sig ret præcist om risikoen for, at en binyretumor er god- eller ondartet alene ved at se på patienten og skanningen. Det kan ses på tumorens størrelse, form, eventuelle blødninger og på, hvor fedtholdig tumoren er.

Glemmer at tjekke for hormoner

Selv om kræftdiagnosen er udelukket, kan en binyretumor dog stadig være potentielt livstruende. Det er tilfældet, hvis den producerer hormoner, som adrenalin eller binyrebarkhormon – stoffer, som normalt er godt reguleret i kroppen, men som ved en overproduktion kan give fx diabetes eller et livstruende højt blodtryk.

Forskerne på Mayo Clinic analyserede sig frem til, at 1.9 procent af patienterne med en binyretumor havde en hormonproducerende én af slagsen. Men kun under hver femte patient med en tilfældigt funden binyretumor var blevet udredt for hormonoverproduktion, som de burde ifølge de internationale retningslinjer.

”Det er skræmmende, at kun 10-20 procent blev korrekt udredt, og jeg kan ikke komme på en grund til, at tallene skulle være meget anderledes herhjemme. Forsømmelsen skyldes formentlig, at det en relativt sjældent tilstand, som det er svært at huske retningslinjer på, og så kan en henvisning til hormonudredning godt glippe i en travl hverdag,” siger Andreas Ladefoged Ebbehøj og opsummerer de vigtigste fund:

”Det er glædeligt, når tumoren ikke er kræft, men man bør stadig tage blodprøver for at se, om den producerer hormoner. Hvis man finder en af de sjældne hormonproducerende binyretumorer, så kan man virkelig redde liv og livskvalitet hos patienterne.”

Fakta

· Binyrerne er to små, men livsvigtige hormonproducerende organer, der sidder oven på hver nyre, som en lille napoleonshat.

· Af årsager, forskerne ikke helt forstår, kan der opstå tumorer i binyrerne.

· Binyretumorer kan være godartede og uden nogen betydning. Men de kan også være hormonproducerende eller kræft i binyren. De to sidste kategorier er potentielt livstruende.


Bag om forskningsresultatet

  • Der er tale om et befolkningsstudie af alle indbyggere i Olmsted County, Minnesota, som er blevet diagnosticeret med binyretumorer i perioden 1996-2017.
  • Forskningsprojektet blev ledet af overlæge og binyreekspert Irina Bancos fra Endocrine Division, Mayo Clinic, USA. Mayo Clinic er et internationalt anerkendt hospital med base i staten Minnesota.
  • Studiet er finansieret af National Institute of Health, USA, Aarhus Universitet og Mayo Clinic.
  • Direkte link til den videnskabelige artikel, som er bragt i The Lancet Diabetes & Endocrinology: https://www.thelancet.com/journals/landia/article/PIIS2213-8587(20)30314-4/fulltext


Kontakt

Læge og ph.d.-studerende Andreas Ladefoged Ebbehøj

Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og
Diabetes og Hormonsygdomme ved Aarhus Universitetshospital
Mail andebb@clin.au.dk

Mobil +45 2623 3463

Klinisk lærestolsprofessor Jens Otto Lunde Jørgensen

Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og
Diabetes og Hormonsygdomme ved Aarhus Universitetshospital

Mail joj@clin.au.dk

Mobil +4520727383

Forskning, Forskning, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin