Et telemedicinsk projekt har overført depressions-skemaer i almen praksis fra papir til pc og smartphone. Målet er at følge patienter med depressionssymptomer online over tid. De første resultater viser, at systemet virker.

08.12.2014 | Kirsten Olesen

Siden sommeren 2013 har de praktiserende læger over hele landet? haft mulighed for at bruge tablets, pc og smartphone som værktøj, når de skal diagnosticere og følge patienter med depression. Det sker som led i telemedicin-projektet Sundhedsmappen.dk.
Patienterne har samtidig fået mulighed for at bidrage løbende til billedet af deres egen tilstand med et par museklik eller indtastninger på telefonen.

Dermed håber lægerne, at flere patienter i fremtiden vil få den helt rigtige medicinske eller psykologiske behandling og med andre ord undgår at være på medicin, der enten ikke virker eller skal justeres, eller undgår henvisning til psykolog på et forkert grundlag. Desuden er perspektivet at opfange de patienter, der i dag bliver underbehandlede.

Indtil nu har 111 lægepraksisser taget imod muligheden for at overføre papirskemaer til online-universet Sundhedsmappen.dk, som de deler med deres patienter.

”Efter at vi har sat strøm til de første spørgeskemaer til måling af psykisk lidelse, har vi nu samlet så mange data, at vi er på nippet til at levere de første resultater”, siger initiativtageren, praktiserende læge og lektor ved Aarhus Universitet, Kaj Sparle Christensen.

”Én af udfordringerne har vist sig at være, at det tager tid at oprette en patient i systemet – tid, som ikke alle har. Derfor kan vi også se, at ikke alle de 111 tilmeldte praksis bruger systemet i dag. Men det kan forbedres ved med tiden at få online-systemet til at kommunikere direkte med lægens journalsystem”.

Fungerer online-systemet?

Projektet håber på den ene side at undersøge, hvordan testskemaet MDI (Major Depression Inventory) fungerer. Skemaet bliver brugt til at stille diagnosen ”let til moderat depression”, som siden 2008 har givet den praktiserende læge adgang til at henvise til psykolog.

Det spørgsmål er ph.d.-studerende Marie Mortensen fra Institut for Folkesundhed og Forskningsenheden for Almen Praksis er i gang med at afdække. Ved at sammenholde interview med udvalgte patienter med det skema, der bliver brugt som diagnoseredskab, sigter hendes ph.d.-projekt mod at finde ud af, hvor præcise MDI-skemaerne egentlig er.

På den anden side vil projektet afdække, om online-systemet fungerer. Spørgsmålene er her, om der kan etableres et system til monitorering af personer, der er henvist til psykologbehandling for depression - og om henvisningskriteriet i MDI-skemaerne virker efter hensigten. Med andre ord: Henviser de praktiserende læger de rigtige patienter til psykologbehandling?

Svaret er lige på trapperne i form af en rapport til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

”Og selv om vores datagrundlag selvfølgelig ville være mere omfattende, hvis flere læger brugte Sundhedsmappen.dk, så har vi tilstrækkeligt materiale til at kunne levere et helt præcist svar – nemlig, at systemet faktisk fungerer efter hensigten”, siger Kaj Sparle Christensen.

E-løsning leverer data til forskning

Den vigtigste kvalitet ved at bruge online-formatet er imidlertid, at det leverer et mere validt materiale end papirskemaer, mener han. Det skyldes både, at lægens afkodning af et papirskema kan være usikker, og at data fra papirskemaer kun tastet ind som journalnoter, dvs. tekst, og derfor ikke er tilgængelige for forskning.  

”Den elektroniske løsning er derimod indrettet, så alle værdier er fyldt ud, inden man kan gemme skemaet, og data bliver gemt i en database, hvor de kan være tilgængelige for forskning. Det giver større materialer at arbejde med og betyder, at vi får mulighed for at lave mere præcise beregninger end nu”, siger han.

Det data-materiale kan på sigt komme i spil og bidrage til yderligere forskning. I løbet af efteråret er data fra Sundhedsmappen.dk blevet koblet op på Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E. Det giver fremover mulighed for at køre flere data op mod hinanden og f.eks. belyse sammenhængen mellem fysisk og psykisk lidelse.

”Indtil nu har vi manglet de nødvendige data fra de spørgeskemaer, der måler psykisk lidelse. Men en kobling mellem Sundhedsmappen.dk og DAK-E åbner helt nye muligheder for forskningen og kan måske give svar på spørgsmål som: Er der en sammenhæng mellem angst og forhøjet blodtryk? Mellem depression og forhøjet blodtryk? Perspektiverne er meget store”, siger Kaj Sparle Christensen.