Patienter med søvnforstyrrelsen RBD har ændret blodgennemstrømning i hjernen, hvilket kan medføre iltmangel i hjernevævet. På sigt kan det give symptomer på Parkinsons sygdom. Det viser forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

19.05.2021 | Helle Horskjær Hansen

Det kan medføre iltmangel i hjernevævet, hvis man har ændret blodgennemstrømning i hjernen, som patienter med søvnforstyrrelsen RBD har. På sigt kan det give symptomer på Parkinsons sygdom forklarer en af forskerne bag, Simon Fristed Eskildsen.

Sover du uroligt, slår og sparker du i søvne? Så kan det være tegn på en lidelse, der er forbundet med sygdomme i hjernen. Forskere fra AU og AUH har undersøgt om søvnforstyrrelsen RDB også kaldet Rapid eye movement sleep behaviour disorder kan være et tidligt tegn på Parkinsons sygdom.

”Vi kan se, at der er opstår komplikationer i de små blodkar i hjernen hos patienter med RBD, patienter som ellers ingen symptomer har og hvor hjernen ikke viser andre sygdomstegn” fortæller Simon Fristed Eskildsen, som står bag undersøgelsen.

Han uddyber: 

”Vi mener at de samme sygdomsprocesser, som giver forstyrret søvn, også påvirker evnen til at styre blodgennemstrømningen i hjernen, hvilket kan medføre iltmangel i hjernevævet. Dette vil på sigt gradvist nedbryde hjernevævet og give symptomer, som vi ser i Parkinsons sygdom.”

Overvåget i søvne

Forandringerne i hjernen er forbundet med nedsat signalstof – det betyder, at nerver i hjernen har problemer med at kontrollere blodkarrene. 

”En medicinsk behandling vil kunne gendanne signalstoffet og kontrollen med blodkarrene og derved hjælpe med at opretholde den kognitive funktion hos patienter, som viser tidlig tegn på Parkinsons,” forklarer forskeren.

20 RBD-patienter i alderen 54-77 år og 25 raske kontrolpersoner i alderen 58-76 år deltog i undersøgelsen. Patienterne i undersøgelsen er blevet overvåget i et søvnlaboratorium, hvor de har fået målt EEG (elektrisk aktivitet i hjernen), EOG (øjenbevægelser), EMG (muskelaktivitet) og EKG (elektrisk aktivitet i hjertet). 

”Patienter og kontrolpersoner blev testet kognitivt og MR-skannet, og resultaterne afslørede lav blodgennemstrømning og strømningsforstyrrelser i de små blodkar i hjernen hos patienter sammenlignet med kontroller. Hos patienter blev disse strømningsforstyrrelser set i hjernebarken forbundet med sprogforståelse, visuel konstruktion og genkendelse - dette var også forbundet med nedsat kognitiv ydeevne,” siger sidste-forfatter på artiklen, Nicola Pavese.

Forskerne vil nu undersøge om den reducerede blodgennemstrømning i hjernen forværres over tid og hvordan den hænger sammen med symptomer på Parkinsons sygdom. Håbet er, at man vil kunne bruge metoden til at forudsige sygdommen ved patienter med søvnforstyrrelser for dermed tidligt at kunne forebygge symptomerne.

Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, Brain.

___________________________________________________________________________

Parkinsons sygdom

7300 patienter i Danmark har Parkinsons sygdom. Symptomer er langsomme bevægelser, ofte med rysten, samt muskelstivhed. Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der forværres med tiden. Sygdommen er noget mere almindelig hos mænd end hos kvinder. Parkinsons sygdom opstår, fordi hjernen mangler dopamin. Det er primært voksne, der bliver ramt, og de første tegn kommer oftest i 50-70 års alderen.

___________________________________________________________________________________

Bag om resultatet

• Studiet er et klinisk forsøg
• Undersøgelsen er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og University of Barcelona og Hospital Clínic de Barcelona.
• Undersøgelsen blev finansieret af Danmarks Frie Forskningsråd og Instituto de Salud Carlos III i Spanien.
• Den videnskabelige artikel kan læses i Brain.

Kontakt

Lektor Simon Fristed Eskildsen
Aarhus universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN)
78469939  
seskildsen@cfin.au.dk

Professor Nicola Pavese
Aarhus universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital Nuclearmedicin og PET
npavese@clin.au.dk