Adjunkt Anna Starnawska fra Aarhus Universitet vil undersøge risici for psykisk sygdom hos børn på baggrund af det miljø, de vokser op i. Hun har modtaget 2.86 millioner kroner til projektet fra Danmarks Frie Forskningsfond.
22.11.2021 |
Hvordan påvirker børns omgivelser og gener udviklingen af psykisk sygdom? Adjunkt Anna Starnawska fra Institut for Biomedicin får 2.86 millioner kroner fra Inge Lehmann-programmet til at undersøge dette.
Ifølge Anna Starnawska ved vi meget lidt om de molekylære mekanismer, som spiller ind, når miljøer påvirker udviklingen af psykiske sygdomme hos børn. Hun vil undersøge børns epigenetik, som har indflydelse på, hvordan deres gener opfører sig. Miljøfaktorer regulerer epigenetik og er afgørende for en sund hjerneudvikling. Anna Starnawskas forskning vil udvide vores forståelse af de epigenetiske mekanismer, gennem hvilke børns omgivelser bidrager til udviklingen af psykisk sygdom som autisme, ADHD, OCD, psykotiske lidelser og depression.
Kontakt
Adjunkt Anna Starnawska
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mail: as@biomed.au.dk