Lektier bør være en mere integreret del af skoledagen, mener skoleforskeren Niels Kryger. Han er også bekymret over, at skolen i stigende grad inviterer sig ind i elevernes hjem.

19.07.2013 | Helge Hollesen

Colourbox

Lektier og læring er alt for ofte to forskellige størrelser. I mange tilfælde handler det mest om disciplinering, når Tina eller Torben får besked på at lave de regnestykker, de ikke nåede henne på skolen.
”Det er aldrig dokumenteret, at den type lektier har værdi for elevernes læring, siger lektor Niels Kryger fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).
”Når lektier handler om at gøre arbejdet færdigt, fungerer det mere som pådutning af en dårlig samvittighed hos eleverne, viser de undersøgelser, vi har lavet af relationen mellem skole og hjem. Men det er meget ufrugtbart at bruge lektier på den måde,” mener skoleforskeren.

Ifølge Niels Kryger bliver ideen om, at lektier giver ekstra læring mere og mere udbredt både blandt lærere, forældre og eleverne.
”De kan næsten ikke forestille sig en skole uden lektier, men der er faktisk skoler, der har været lektiefri til sjette klassetrin, uden at eleverne på de skoler har klaret sig dårligere,” siger han.

Lektier skal være mere gennemtænkt

Niels Kryger afviser dog ikke helt lektiebegrebet.
”I den ideelle form er lektier en forberedelse til det, der foregår i den mere fælles organiserede undervisning. Det giver for eksempel mening at læse en novelle, der skal diskuteres i klassen. Informationer, der skal bruges til et projektarbejde, kan også sagtens indsamles uden for lektionerne i klassen. Princippet om at man skal være forberedt til en opgave, er et godt princip, og noget det er vigtigt eleverne lærer. Men lektier bør være en meget mere integreret del af skoledagen, og være mere gennemtænkt end det ofte er tilfældet i dag. Det bliver specielt vigtigt når lektie cafeer bliver en del af skolens dagligdag, som det er forudsat i den nye skolelov. I modsat fald kan det ende i kaos” mener Niels Kryger.

Frem for at tale om lektier foretrækker han at tale om en varieret undervisning, hvor elevernes forberedelse bliver en del af undervisningen.
”Den kan jo også bestå i, at eleverne for eksempel opsøger og får hjælp på skolens bibliotek og medieværksted,” foreslår Niels Kryger.

Skolen glemmer forældres forudsætninger

Niels Kryger mener, det er dybt problematisk at overlade det til forældrene at sikre, at børnene får lavet deres lektier.
”Forældrene har ikke nødvendigvis indsigt i det skolen har designet, eller forståelse for hvad børnene skal gøre. De konkrete aktiviteter må primært være et anliggende mellem skole og det enkelte barn. Det er også med til at fremme børns selvstændighed,” siger lektoren.
Han mener, at skolen i stigende grad inviterer sig ind i de enkelte hjem, men synes specielt ikke, det er positivt i forhold til elever, der kommer fra hjem, der ikke er uddannelsesvante.
”Skolen sætter en dagsorden, der ikke er gennemskuelig for den gruppe forældre, der så skal hjælpe deres børn til at lave noget, de måske heller ikke er så motiverede for. Når man tvangsaktiverer forældre for at gøre eleverne bedre, så glemmer man, at disse forældre måske ikke har forudsætningerne, fordi de mangler de rutiner, andre forældre har. Og børn bryder sig jo heller ikke om, at se deres forældre blive ydmyget, fordi de bliver bragt i en situation, hvor de ikke er kompetente.”

Læs mere om skole-hjem-samarbejde i bogen

Hvem sagde samarbejde? Et hverdagsstudie af skole-hjem-relationer

af Karen Ida Dannesboe, Niels Kryger, Charlotte Palludan og Birte Ravn (2012)- da.unipress.dk/udgivelser/h/hvem-sagde-samarbejde/