Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lektor får bevilling til forskning i tyktarmskræft

Lasse Sommer Kristensen, lektor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, får 300.000 kr. fra Riisfort Fonden til at forbedre behandlingsmulighederne for patienter med tyktarmskræft.

23.04.2020 | Henriette Stevnhøj

Lektor Lasse Sommer Kristensen får 300.000 kr. fra Riisfort Fonden til forskning i tyktarmskræft.

Et nyt forskningsstudie skal finde bedre biomarkører til at inddele tyktarmskræftpatienter i høj – og lavrisikogrupper. Det sker ved at studere en nyligt opdaget gruppe af biomolekyler, også kaldet cirkulære RNA-molekyler. Målet er at afklare, om RNA-molekylerne kan bruges som biomarkører til at forudsige udviklingen i tarmkræft. Det kan potentielt få stor betydning for behandlingen af tyktarmskræft.
Projektet, som er et tværfagligt samarbejde mellem grundforskning og den patientnære kliniske forskning, ledes af lektor Lasse Sommer Kristensen og støttes med 300.000 kr. fra Riisfort Fonden.
Projektet ventes at gå i gang i september 2020 og afsluttes i august 2022.

 

Kontakt:

Lektor, ph.d. Lasse Sommer Kristensen
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Tlf: +45 28 88 05 62
Mail: lasse@biomed.au.dk

Bevillinger og priser, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Institut for Biomedicin, Forskning, Sundhed og sygdom, Teknisk/administrativ medarbejder, Offentligheden/Pressen