For et land som Danmark var der meget på spil i årene efter Anden Verdenskrig, hvor danske myndigheder fandt sig selv i et koldkrigsspil mellem USA og Sovjetunionen – med Grønland som indsats.

28.01.2014 | Rasmus Rørbæk

Grønland var vigtig for det amerikanske flyvevåben under Anden Verdenskrig, fordi militærbaser i det høje nord kunne sikre muligheden for at mellemlande og f.eks. optanke fly på vej mellem Europa og USA.

Umiddelbart efter krigens afslutning, og efterhånden som Den Kolde Krig eskalerede, fik Grønland en mere strategisk vigtig rolle for amerikanske militærinteresser. Den amerikanske tilstedeværelse i Grønland kunne tjene som forsvarsværn overfor Sovjetunionen, som et fremskudt dige, der kunne opdæmme truslen fra øst.

Danmark fandt sig selv i en situation, hvor man netop var blevet befriet efter den tyske besættelse under krigen, og nu skulle agere som et meget lille land, der lå midt mellem USA og Sovjetunionen. Interessen fra dansk side var at hævde og manifestere suveræniteten over Grønland, og dermed sikre autoriteten over videnskabelige og teknologiske aktiviteter i Grønland.

”De danske myndigheder forsøgte at bruge videnskaben som løftestang i dette koldkrigsscenarium. Naturvidenskab og teknologiske forskningsprojekter skulle sikre suveræniteten over Grønland, og samtidig bidrage til en modernisering af både det grønlandske og det danske samfund,” forklarer lektor Kristian H. Nielsen, Aarhus Universitet.

De danske politikere fokuserede ifølge Kristian H. Nielsen på to områder især; den nordlige del af Grønland, hvor de amerikanske militærbaser var placeret, og hvor størstedelen af de amerikanske forskningsprojekter blev udført – og på den sydlige, hvor den grønlandske befolkning primært boede.

”I forsøget på at modernisere det grønlandske samfund ud fra danske ønsker, håbede politikerne samtidig at styrke Danmarks position i Grønland og dermed mindske den amerikanske indflydelse over den nordlige del af Grønland, og kulturel ’afsmitning’ fra den amerikanske tilstedeværelse i syd. Man kan argumentere for, at indsatsen også havde grund i et dansk ønske om at sikre råderetten over grønlandske råstoffer, men der var også fokus på at give grønlænderne mulighed for have et vist omfang af selvstyre,” opsummerer Kristian H. Nielsen.

Stort land – store planer

Forskningsprojektet ”Exploring Greenland: Science and technology in Cold War Settings” har de sidste tre år haft fokus på at undersøge udviklingen af forskningsaktiviteter indenfor geofysisk videnskab og nuklear teknologi i Grønland under den kolde krig. Ikke blot fra et dansk perspektiv, men også fra et amerikansk.

Derfor har der medvirket en række amerikanske videnskabshistorikere fra Florida State University, der har samarbejdet med Aarhus Universitet. En af de amerikanske deltagere i projektet er lektor Ronald E. Doel fra Department of History, der har haft fokus på, hvilke amerikanske interesser, der var i spil i Grønland under Den Kolde Krig.

”Fra amerikansk side opfattede Pentagon Grønland som et vitalt område for USA i forhold til sikkerhedspolitiske hensyn. Derfor opbyggede den amerikanske hær store militærbaser i det nordlige og vestlige Grønland – og planlagde at konstruere omfattende militæranlæg under Indlandsisen, hvor man f.eks. kunne skjule interkontinentale atommissiler for Sovjetunionen i fald, Den Kolde Krig skulle udvikle sig til en ’varm’ krig,” forklarer lektor Ronald E. Doel.

De mange aktiviteter fra amerikansk side var en del af den overordnede strategi ’North American Continental Defense’, der bl.a. skulle gøre det muligt for bombefly og ubåde at manøvrere i det arktiske område, og at have ”early warning”-radarer i tilfælde af et sovjetisk atomangreb.

Men det krævede teknologisk viden og dermed forskning inden for en række naturvidenskabelige områder, hvis det skulle lykkes at opbygge et forsvarsværk i Grønland.

”Det rakte langt ud over at placere nogle flybaser og radarstationer. Hvis våbensystemerne skulle virke, var det nødvendigt at forstå de fysiske udfordringer, der var ved at etablere baser i så fjerntliggende og ekstreme områder som Arktis,” siger Ronald E. Doel.

Amerikanerne var klar over, at deres russiske ’modpart’ var langt foran i forhold til viden om de arktiske egnes forhold og særegne natur, så den amerikanske regering og militære ledere gjorde, hvad de kunne, for at påbegynde forskningsprojekter, der kunne skabe viden, der blev betragtet som essentiel for national sikkerhed.

Videnskabelig ’arv’

Det blev startskuddet til en lang række forskningsprojekter, som siden er blevet til grundlaget for megen af den viden, vi i dag stadig baserer arktisk forskning på. Områder som iskerneforskning, stratofsfæriske undersøgelser og klimatiske forskningsprojekter begyndte – lidt firkantet sagt – som strategisk forsvarsforskning i Grønland.

Det var den anden videnskabelige opdagelse af Grønland, der her tog sin begyndelse, med strategisk geopolitik, moderne videnskab og teknologisk infrastruktur som vigtigste ingredienser. Den første videnskabelige opdagelse af Grønland fandt sted i slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20., hvor enkeltstående ekspeditioner begav sig gennem islandskabet på hundeslæde. Med brug af moderne videnskab og teknologi signalerede den amerikanske militærforskning starten på en mere gennemgribende, mere anvendelsesorienteret og mere ressourcetung udforskning af Grønlands særegne natur.

”Der var en række forskningsresultater dengang, som siden har vist sig vigtige for vores moderne samfund. Blandt andet var det i bestræbelserne på at forstå de arktiske egnes naturfænomener, at man første gang så indicier på klodens opvarmning,” siger Ronald E. Doel.

Kontakt:

Lektor Kristian H. Nielsen
Aarhus Universitet
khn@ivs.au.dk
2445 8812

Ronald E. Doel (på engelsk)
Florida State University
rdoel@fsu.edu