Den marine biodiversitet er udfordret – akkurat som biodiversitet på landjorden. Alligevel glemmer vi ifølge forsker fra Aarhus Universitet oftere livet under havoverfladen. Vi ser nærmere på levesteder under vand netop nu, hvor en plan for beskyttede områder af blød havbund er i høring.

22.01.2015 | Anne-Mette Siem

Når man skuer ud over havet, der breder sig foran en, kunne man umiddelbart tænke, at der hersker fred og ro nede på havbunden. Men der er på ingen måde fred og ro for dyr, planter og organismer, når trawlere gennempløjer havbunden for fisk, når havet bliver brugt som byggeplads for vindmøller, broer, tunneler og meget mere, eller når landbrugets udslip af kvælstof påvirker hele økosystemet. Hvis livet under vandets overflade skal bevares, skal vi begynde at anerkende det som en del af vores naturarv på samme måde som guldalderens bøgeskove og vandløb. Problemet er, at de færreste kender denne naturarv og dermed, hvad vi har forpligtiget os til at beskytte og give videre til vores efterkommere.

”Naturen under vandet er natur på lige fod med al anden natur, og det er alt sammen en del af den danske natur. Der er et rigt dyreliv på havbunden, og det skal vi have en bevidsthed om, når vi sejler rundt på havet. Vi skal have bevidstheden om, at der er liv alle steder for at forstå vores verden. Det er nødvendigt at beskytte biodiversitet på havbunden  på samme måde, som det er det på landjorden”, siger seniorforsker Jørgen L. S. Hansen fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Sammen med sine kolleger er han en del af det forskerhold fra Aarhus Universitet, der holder øje med, hvordan livet under havoverfladen trives, og som overvåger de danske farvande for Miljøministeriet. De monitorerer havbunden ved at tage prøver fra den. Det har de gjort hvert år i mange år og i de senere år hvert andet år.  Der bliver taget ca. 120 prøver på størrelse med en underkop de samme steder år for år. Prøverne bliver undersøgt, alle dyrene bliver artsbestemt, og resultatet bliver brugt til at vurdere, hvordan det står til på havbunden.

”Det specielle ved havets biodiversitet er, at vi ikke ved, hvad der foregår. Hvis man sammenligner det med landjorden, ville det svare til, at vi dækkede Danmark med sort plast, som vi klippede små huller i, vi kunne tage prøver igennem”, fortæller Jørgen L. S. Hansen, der er ekspert i den bløde havbund.

Men selv med de få og små prøver kan forskerne se, at der sker store ændringer med biodiversiteten. I perioden fra 1994 til 2004 er den halveret på den bløde havbund. De seneste år er det gået en lille smule frem igen.

Havbunden under pres

Selvom det nu går en lille smule fremad med biodiversiteten i havbunden, har den det hårdt. Og meget tyder på, at en af synderne er fiskeri med bundtrawl, der ”gennempløjer” havbunden og hver gang jævner og ødelægger gangene i den bløde havbund – lidt lige som at fælde en skov hele tiden. I nogle områder er trawlfiskeriet så effektivt, at trawlene bliver slæbt hen ad havbunden op til 20 gange om året. Man kan sammenligne det med at pløje en mark 20 gange om året.

”Det er en kæmpe forstyrrelse, og meget tyder da også på, at livet på havbunden lider skade under det og bliver mindre mangfoldig. Det, der er ærgerligt, er, at vi ikke ved, hvordan en uforstyrret havbund ser ud i de danske farvande. Hvis trawlfiskeriet viser sig at være en af synderne, findes nogle typer levesteder ikke længere – områder, hvor man kan gå hen og se, hvordan der ser ud, når de er uforstyrrede eller i det, man kalder oprindelig tilstand. Nogen gange går fiskerne efter helt specielle miljøer, og så er der ikke nogen områder, der går fri”, siger Jørgen L. S. Hansen.

Det mangfoldige liv under overfladen

Og hvad er det så, vi skal skabe plads til under havets overflade? To meget vigtige levesteder er stenrevenes tangskov og den vidtstrakte bløde havbund.

Ved Læsø har man fornyligt genskabt et stenrev, der har fået lov til at være i fred. Det har bragt livet tilbage, og det forsætter med at blive mere og mere mangfoldigt. Men også andre menneskeskabte steder kan være med til at genoprette livet i stenrevene. Omkring havmølleparker og andre havbyggerier, hvor der bliver lagt sten ud, kan der ske det samme som ved Læsø. Forskerne ser, at dyr og planter begynder at komme tilbage, hvis der ikke er for mange forstyrrelser – også selvom det er en slags kunstig natur. 

Barske vilkår i den bløde havbund

Levevilkårene på den bløde havbund – det der kaldes sedimentbunden – er meget anderledes end på stenrevene. Det er som udgangspunkt et barsk levested, hvor stærke kemiske kræfter hersker. Organisk materiale synker ned fra havoverfladen og bliver omdannet her. Derfor er der kun ilt i få millimeter i overfladen af havbunden. Få centimeter nede kan der være svovlbrinte, der opstår, når det organiske materiale bliver  nedbrudt under iltfrie forhold, og den er giftig. Hvis man som dyr stikker op af havbunden, risikerer man at blive spist af større dyr. Men kommer man for langt ned i sedimentet, risikerer  man at blive forgiftet. Det kræver, at man kan tilpasse sig, og det har en lang række dyr og organismer formået. Hemmeligheden til at klare sig under de vanskelige forhold er huler og gange under havoverfladen, hvorigennem der pumpes vand, som både ilter og afgifter sedimentet.  I gangene og hulerne er der også plads til andre dyr og organismer, og når den bløde havbund får fred og ro, dannes der efterhånden et netværk af gange og tunneler – en slags ”omvendt skov” under havbunden.

”Man kan sammenligne træernes grene, der rager op i luften med de gange, der strækker sig ned i havbunden. Begge dele bidrager til, at det fysiske miljø bliver rummeligt, og at der bliver flere forskellige levesteder”, siger Jørgen L. S. Hansen.

Man kan sige, at dyrene skaber levesteder for hinanden, men det tager tid, og der skal være fred og ro – og præcis som med en almindelig skov er en stor artsrigdom et gode og med til at sikre stabilitet. Er der mange forskellige arter, er samfundet ikke så følsomt over for, at en enkelt art skulle forsvinde.

”Forstyrrelser handler ikke bare om det enkelte dyr, der forsvinder. Dyrets evne til at skabe nye levesteder for andre dyr forsvinder også, og så er der plads til færre dyr og mindre mangfoldighed. Bliver havbunden forstyrret flere gange, kan det få en selvforstærkende negativ effekt” siger Jørgen L. S. Hansen.

Hvis biodiversiteten er høj, har den en beskyttende effekt på sig selv ved for eksempel iltsvind. De mange dyr ilter havbunden, og så kan livet på havbunden modstå iltsvindet i længere tid.

Havbundsbeskyttelse i høring

Forskernes overvågning af havbunden bidrager til myndighedernes opmærksomhed på biodiversiteten i de danske farvande. Den 16. januar 2015 har Miljøministeriet sendt et forslag om at beskytte 650 kvadratkilometer af Kattegat i høring.  Målet er at beskytte den bløde havbund og de økosystemer, der findes der, blandt andet ved at forbyde bundtrawl og råstofvinding i de seks områder, der er udvalgt til beskyttelse. De 650 kvadratkilometer svarer til cirka fire procent af den danske del af Kattegat og ni procent af den bløde havbund. Høringsfasen kører frem til 10. april.  Forslaget er første del af et indsatsprogram omkring Danmarks havstrategi. Anden del kommer i høring i løbet af året. 

”I stort set alle biologiske miljøer vil høj biodiversitet være et gode. Men for mig handler det ikke så meget om nytteværdi som bevidstheden om, at der er liv og plads til, det i fred og ro kan udvikle sig til mangfoldig natur”, siger Jørgen L. S. Hansen og fortsætter: 

”Det handler ikke om koteletter eller fisk på bordet, men om at der bør være liv alle steder. Den biologiske rigdom har en værdi i sig selv, uden man behøver at sætte kroner og øre på den. Men hvis ikke folk kan forholde sig til biodiversiteten på landjorden, er de komplet tabt over for den under havoverfladen. Jeg synes, det er vigtigt, at folk får billeder af biodiversiteten ind i hovedet”.