Udskydelsen betyder, at der i foråret 2015 bliver to lønforhandlinger i samme ansøgnings- og forhandlingsperiode.
10.07.2014 |
Lønforhandlingerne i 2014 afvikles sammen med lønforhandlingerne i foråret 2015. Fællestillidsrepræsentanterne har, efter en længere drøftelse med universitetsledelsen, accepteret ledelsens forslag om at udskyde lønforhandlingen for 2014. Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) har ligeledes behandlet udskydelsen af lønforhandlingen på HSU-mødet den 19. juni 2014 og accepteret udskydelsen.
Hvad betyder udskydelsen i praksis
For den enkelte medarbejder betyder udskydelsen, at man i foråret 2015 kan ansøge/indstilles til lønforbedring for både 2014 og 2015. I praksis vil medarbejdere kunne ansøge/indstilles:
Ansøgnings- og forhandlingsperioden er den samme for begge forhandlinger.
Lønforhandlingsbudgettet
Universitetsledelsen har efter drøftelse i HSU fastlagt et lønforhandlingsbudget for 2014, der ikke overstiger 0,1 % af lønbudgettet for 2014. Lønforhandlingsbudgettet er fastlagt med baggrund i, at universitetet i 2014 ikke har et budget i balance.
Hvordan ser forløbet ud frem til foråret 2015
I efteråret 2014 begynder forberedelsen og tilrettelæggelsen af lønforhandlingen 2014 og 2015 i de lokale samarbejdsudvalg (LSU).
Nærmere detaljer og præcise datoer for lønforhandlingsforløbet i foråret 2015 vil blive fastlagt senere.
Lønforhandlingsbudgettet for 2015 bliver fastlagt i efteråret 2014 med en revurdering i begyndelsen af 2015, når universitets budget for 2015 er kendt.
Læs hele aftalen om udskydelsen af lønforhandling 2014 her.
Hvis du har spørgsmål om lønforhandling, så kontakt din tillidsrepræsentant.