Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lønforhandling 2020 går snart i gang

I perioden 3. – 24. februar kan medarbejdere på AU udfylde skema med oplysninger til brug for lønforhandling 2020.

29.01.2020 | Signe Opstrup

Foto: Colourbox

Du skal udfylde et digitalt skema, hvor du kort beskriver de præstationer og kompetencer, du mener skal indgå i forhandlingen. Skemaet kan udfyldes fra 3. – 24. februar.

Hvem forhandler min løn? 

Din tillidsrepræsentant og din leder forhandler om en eventuel lønforbedring til dig. Nogle medarbejdere har mulighed for selv at forhandle med lederen – det fremgår af skemaet.

God forberedelse er vigtig

Inden du udfylder skemaet, er det en fordel, at du kender de lønkataloger, lønaftaler og eventuelle lokale kriterier, som du skal opfylde. Læs mere om disse på din lokale lønforhandlingsside. Du kan også spørge din tillidsrepræsentant.

Udbetaling af lønforbedringer 

Du får en tilbagemelding og besked om resultatet af lønforhandlingen, når leder og tillidsrepræsentanterne har forhandlet færdig i hele din enhed. Udbetalingen af aftalte lønforbedringer vil ske snarest derefter.

Se den overordnede tidsramme.

Yderligere oplysninger

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Videnskabelig medarbejder