Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lønforhandlingerne starter 1. februar

Fra den 1. februar 2019 og tre uger frem kan alle medarbejdere på Health søge om lønforbedring på baggrund af indsats, præstationer og kompetencer det forgangne år. Budgettet for lønforhandlingerne er fastlagt af Universitetsledelsen, og det udgør op til 0,7 pct. af sidste års regnskabsførte lønressourcer.

21.01.2019 | Sabina Bjerre Hansen

De første tre uger af februar 2019 kan alle medarbejdere på Health søge om lønforbedringer.

Hvis du vil lægge billet ind på lidt ekstra i lønningsposen, skal du fra og med den 1. februar 2019 søge om lønforbedring via det af nedenstående lønforhandlingsskemaer, som er relevant for dig. Du skal være opmærksom på, at links til lønforhandlingsskemaerne kun virker i perioden 1.-22. februar 2019. Og du skal udfylde et af skemaerne, uanset om du er selvforhandler, eller det er din tillidsrepræsentant, der forhandler for dig.

I skemaet skal du oplyse, om du søger om et fast kvalifikations- eller funktionstillæg eller et engangsvederlag. Du kan læse mere om de forskellige tillægstyper på AU’s medarbejderside.

Grundig forberedelse øger chancerne
Lønforhandlingsrunden dækker perioden 1. april 2018 – 31. marts 2019, så det er dine meritter fra det seneste år, der danner udgangspunkt for lønforhandlingen.

Healths medarbejderside om lønforhandling finder du de kriterier, der ligger til grund for lønforbedringerne på Health. Det er dem, du skal opfylde for at komme i betragtning til en lønforbedring.

Din ansøgning skal være kort og må max. fylde en side.

Hvem kan hjælpe?
Har du spørgsmål om årets lønforhandling, er du velkommen til at kontakte din nærmeste leder, din tillidsrepræsentant eller din HR-partner.

Links til de forskellige lønforhandlingsskemaer (er aktive fra og med 1. februar)

Lønforhandlingsprocessen 2019

  • Medarbejdere kan søge om lønforbedring via det relevante lønforhandlingsskema i perioden 1.-22. februar 2019. Linket er først aktivt den 1. februar 2019.
  • Tillidsrepræsentanter kan indstille medarbejdere til lønforbedringer i perioden 1.-22. februar 2019
  • Lønforhandlingsskemaet sendes via HR videre til den forhandlende leder og til tillidsrepræsentanten. For selvforhandlere sendes skemaet via HR til den forhandlende leder.
  • Ledere og tillidsrepræsentanter/selvforhandlere forbereder og forhandler i perioden marts – juni 2019.
  • Umiddelbart efter forhandlingsperioden bliver medarbejderne orienteret om udfaldet.
  • Udbetalingen af en eventuel lønforhøjelse sker i juni 2019.
Administrativt, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Institut for Folkesundhed, Institut for Klinisk Medicin, Institut for Odontologi, Institut for Retsmedicin