Netop nu investerer landets kommuner millioner af kroner i energirenovering af skoler, og derfor bliver mange af de gamle lysstofrør erstattet med miljøvenlige LED-lamper. Men hvordan påvirker disse moderne lyskilder elevernes trivsel og indlæring? To ingeniørstuderende står bag en række nye anbefalinger til kommuner, der skal sikre, at energibesparelserne på skoler i fremtiden kommer til at rime på god belysning og sundt indeklima.

16.08.2013

Når skolerne skal renovere deres bygninger, vælger de ofte nye og mere miljøvenlige belysningsformer. Her kigges på watt og strømforbrug og regnes på, hvor meget der kan spares i CO2-budgettet i forhold til myndighedernes energikrav.

Men det kan vise sig, at der i de mange gode miljøbestræbelser gemmer sig en bjørnetjeneste overfor børnene. For alt for sjældent er skolerne opmærksomme på, at belysning har afgørende betydning for indeklimaet i klasserummene og dermed for elevernes trivsel og sundhed, mener Rasmus Juul, ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet:

”Det visuelle indeklima har stor betydning for elevernes oplevelse af trivsel, forudsætninger for at lære og deres koncentrationsevne. Desværre er det ikke på dagsordenen ret mange steder, når skolerne skal udskifte de traditionelle lyskilder, fordi det drukner i gode intentioner om at reducere energiforbruget mest muligt. I dag vælger man typisk én belysningsløsning, og så udskifter man lyskilderne i alle rum uden at tage højde for, hvad det skal bruges til, og at det kan påvirke op imod 30 procent af indlæringen hos børn.”

Han har sammen med sin medstuderende, Steffen Schreiber, undersøgt danske skolers renoveringspraksis og betydningen af LED-lyskilder for det visuelle indeklima.

Belysning påvirker børns indlæring
Derudover har de to studerende samlet erfaringer fra den internationale forskning, og det tyder på, at lys bør have et større fokus, når man vil opnå et sundt indeklima på skoler.

”Lys påvirker menneskers humør, præstationer, indlæring og generelle sundhed. Dårlige lysforhold kan give muskelspændinger, hovedpine, døgnrytmeforstyrrelser og koncentrationsproblemer, og de nyeste studier viser faktisk, at børn er langt mere påvirkelige end voksne. Det gode er, at det ofte er små justeringer, der skal til for at forbedre indeklimaet markant. Men det kræver selvfølgelig, at vi får udbredt viden om det og sat indeklima højt på dagsordenen, når vi skifter lyskilderne ud på vores skoler,” siger Jesper Juul.

Man vurderer lysforhold ud fra blandt andet mængden af dagslys, lampernes udstrålingsmønster, lysstyrke og farvetemperatur. Kunstlyset i et rum bør derfor altid kunne reguleres, så det spiller optimalt sammen med skiftende vejrforhold, forklarer han:

”Især i Danmark, hvor mængden af dagslys skifter meget i forbindelse med forskellige årstider, er det vigtigt at kunne regulere kunstlysets styrke og temperatur. Al international forskning viser, at optimale lysforhold giver eleverne markant bedre forudsætninger for at lære og præstere..”

Børn foretrækker varmt lys
Børns syn er først færdigudviklet i 14-årsalderen, og de opfatter derfor lys anderledes end voksne. Trods dét, er lovgivning og vejledninger i dag udelukkende baseret på de voksnes præmisser og tager ikke højde for mulighederne i moderne belysningsteknologi og de seneste års viden om sammenhængen mellem visuelt indeklima og børns trivsel og læring.

Derfor har de to ingeniørstuderende gennemført deres eget studie af børns lyskildepræferencer, og resultaterne er overraskende.

Af Aarhus Kommune fik de stillet tre testlokaler til rådighed til en simpel forsøgsopstilling. I det ene lokale monterede de LED-lamper med et koldt lys, i det andet lokale monterede de LED-lamper med et varmt lys, og i det tredje lokale monterede de gamle, energislugende” lysstofrør.

Efter en time i hvert rum bad de børnene svare på en række spørgsmål om deres oplevelse af at være i lokalet og deres subjektive vurdering af belysningen.

”Til vores overraskelse kunne vi se, at børnene foretrak de gamle lysstofrør frem for de nye LED-lamper, de fleste skoler køber i dag. Det kan måske tyde på, at de ikke trives med stille lys uden flimmer, fordi det er hårdt for øjnene. LED-lysets farvesammensætning ligner dog dagslyset mest, og det er derfor som regel altid at foretrække. Undersøgelsen tyder dog på, at vi bør give samspillet mellem kunstlys og dagslys en større opmærksomhed på skoler, så vi kan skabe en atmosfære, der rammer børnenes præferencer bedre. Vi kunne for eksempel tydeligt se, at især de yngste børn oplever det som rarere at være i rum med varme farvetemperaturer, men at de føler sig mest effektive og koncentrerede med kolde farvetemperaturer,” siger Steffen Schreiber.

I alt 50 elever deltog i forsøget, og trods det begrænsede evidensgrundlag er undersøgelsen vigtig, fordi data vedrørende børns lyskildepræferencer stort set ikke findes andre steder.

Nemt at forbedre det visuelle indeklima
Desuden kunne de to studerende konstatere, at de forskellige former for lys havde forskellige udstrålingsvinkler. Udstrålingsvinklen har blandt andet betydning for læsbarheden på tavlen og for, om hånden kaster skygge over teksten, når eleverne skriver. 

De to ingeniørstuderende har nu samlet en række anbefalinger i en folder om skolebelysning. I første omgang skal den stilles til rådighed for alle indkøbsansvarlige ved skoler og institutioner i Aarhus Kommune. 

”Vi opfordrer skolerne til at tænke mere helhedsorienteret omkring energibesparelser og indeklima, når de skal vælge ny belysning. Og vi opfordrer dem til at tænke i løsninger, der kan give læreren mulighed for at styre atmosfæren i klasserummet ved hjælp af regulering af både dagslys og kunstlys. Vi har samlet en række gode råd og opmærksomhedspunkter i folderen. Ofte er det meget lidt, der skal til for at opnå en stor effekt på børnenes trivsel og indlæring,” siger Rasmus Juul.

Han understreger, at det stadig er verdens ældste lyskilde - solen – der kan give den suverænt bedste klasserumsbelysning, og at der på rigtig mange skoler er et stort potentiale for at udnytte den bedre og dermed på samme tid spare strøm og skabe et sundt indeklima.

BAGGRUND

Danske skoler bliver i stigende grad bedt om at energirenovere deres bygninger for at overholde de gældende miljøstandarder.
I langt de fleste tilfælde vælger skolerne at udskifte de gamle lysstofrør med moderne LED-belysning, som er næsten dobbelt så efficient.
Der er dog en lang række forhold, som skolerne med fordel kan være opmærksomme på, når de investerer i ny LED-belysning, fordi det har stor indflydelse på indeklimaet. Det drejer sig blandt andet om udstrålingsvinkel, lysstyrke, farvetemperatur og brugssituation.
De to ingeniørstuderende har samlet en række anbefalinger om skolebelysning. I første omgang skal den stilles til rådighed for pedeller og indkøbsansvarlige ved skoler i Aarhus Kommune. 

KONTAKT
Rasmus Juul, ingeniørstuderende, Aarhus Universitet: Rasmusjuul_88@hotmail.com
Steffen Schreiber, ingeniørstuderende, Aarhus Universitet: steffenschreiber@hotmail.com