Den videnskabelige værdi af 9.479 hjerner fra psykiatriske patienter indlagt i perioden 1945-1982 står ikke mål med prisen for at flytte og bevare samlingen for eftertiden. Sådan lyder begrundelsen for at nedlægge den hjernesamling, som universitetet og regionen i fællesskab har drevet i mange år.

19.04.2017 | Nanna Jespersgård

9.479 hjerner i formalin er ikke med i flyttegodset, når Aarhus Universitetshospital i Risskov til næste år rømmer de gamle bygninger og rykker til Skejby.

Det er bundlinjen efter en afklaringsproces, hvor Aarhus Universitet og Region Midtjylland har vurderet og diskuteret mulighederne for at henholdsvis bevare og nedlægge samlingen. Dilemmaet er, at hjernesamlingen på den ene side er unik og formentlig blandt de største i verden. På den anden side har samlingen kastet et ret beskedent antal akademiske arbejder af sig, siden den blev grundlagt for over 70 år siden. De sidste ti år er der publiceret højst en snes videnskabelige artikler med udgangspunkt i hjernesamlingen, og det vejer tungt for Kristjar Skajaa, leder af Institut for Klinisk Medicin, som har været med til at indhente informationer og holde argumenter op imod hinanden:

”Det koster flere millioner kroner at flytte og bevare samlingen, og når vi sammenholder den udgift med den videnskabelige værdi, er konklusionen, at værdien ikke står mål med omkostningerne. Det forskningsmæssige udbytte har været så begrænset, at pengene kan bruges bedre,” siger Kristjar Skajaa og tilføjer, at der ikke er planer om at trække midler væk fra Translational Neuropsychiatry Unit, der i øjeblikket opbevarer og administrerer hjernesamlingen.

”Det handler ikke om at spare penge i en afdeling, men om rettidig omhu i forhold til at sammenholde forskningsværdien med de betragtelige udgifter, der er forbundet med at flytte og bevare samlingen for eftertiden i det nye Skejby-byggeri,” siger Kristjar Skajaa. 

Statshospitaler sendte hjernerne til undersøgelse

Samlingen af hjerner fra psykiatriske patienter blev grundlagt i 1945, da Statshospitalerne i Danmark begyndte at udtage hjerner fra afdøde patienter med bl.a. skizofreni, depression og demenssygdomme og sende dem til undersøgelse på det daværende Hjernepatologisk Institut, oprettet af Direktoratet for Statens Sindssygehospitaler.

Intentionerne var de bedste i verden og kunne sammenfattes i obduktionslogikkens ’Mortui vivos docent’, altså ’de døde underviser de levende’. Det foregik alt sammen under statslige kontrollerede forhold, men i en anden tid og med en anderledes lovgivning. Fx var det ikke dengang en overvejelse at indhente tilladelse hos patienter eller deres pårørende, før man fjernede hjernerne.

Samlingen voksede frem til 1982 og er trods den begrænsede forskningsinteresse kendt i fagkredse som en omfattende samling af hjerner, der ikke har været udsat for moderne medicin. Derfor er det heller ikke overraskende, at der i forbindelse med afklaringsarbejdet er indkommet støtteerklæringer til bevarelse fra andre universiteter i Europa og Nordamerika.

Selvfølgelig vil nogen ærgre sig!

”Der vil være forskere både lokalt og i udlandet, som ærgrer sig, og som er uenige i beslutningen. For man kan ikke nedlægge og afvikle, uden at nogen mærker det. Det ændrer dog ikke misforholdet mellem prisen og den beskedne forskningsinteresse, som formentlig hænger sammen med det mangelfulde journal-materiale,” siger Kristjar Skajaa.

Han henviser til, at kun cirka 2.000 af hjernerne har medfølgende journaler, der selvfølgelig er præget af datidens forståelse af psykisk sygdom og registreringspraksis. De øvrige hjerner er ledsaget af såkaldt neuropatologiske beskrivelser.

I forbindelse med afklaringsarbejdet har Institut for Klinisk Medicin bestilt en oversigt over projekter i hjernesamlingen, der løber op i tre igangværende og tre planlagte projekter.

Fornemmelsen af behersket interesse bekræftes også af en henvendelse fra dekanatet til de øvrige danske universiteter, som er blevet spurgt, om de vil medfinansiere hjernesamlingen med henblik på fælles forskning i fremtiden. Ingen af universiteterne er interesserede i at bidrage økonomisk.

Hjernevæv i paraffinblokke bevares

”Alt i alt er det en beslutning, der har været længe undervejs, og hvor vi har overvejet hele spektret af muligheder. Lige fra delvis bevarelse til den usandsynlige mulighed for at private fonde vil betale flytning og driftsudgifter,” siger Kristjar Skajaa om den afklaringsproces, der er gået forud.

Ud over hjernerne i formalin består samlingen af såkaldt ekstraherede dele af hjernevæv, der er indstøbt i paraffinblokke. Disse vævsblokke kan bruges til en lang række molekylærbiologiske analyser og vil, sammen med de tilhørende digitaliserede neuropatologiske rapporter, blive bevaret og flytter med til Skejby.  

Regionen nedlægger, universitetet bakker op

Sideløbende med, at universitetet og regionen har diskuteret fremtiden for den hjernesamling, der har været drevet i et ukompliceret samarbejde, har parterne skulle afklare den juridiske del af ejerforholdet.

Selv om det er universitetet, der ifølge universitetsloven driver forskning og derfor kan vurdere hjernesamlingens videnskabelige værdi, er det regionen og i sidste ende regionsrådet, der i medfør af sundhedslovens paragraf 194 har juridisk ansvar for forskning i sundhedsvæsenet. Parterne er derfor endt på en procedure, hvor regionens administration indstiller til regionsrådet, at samlingen nedlægges, og at Aarhus Universitet bakker beslutningen op med en fagligt begrundet støtteerklæring.

Går det som forventet, nedlægger regionsrådspolitikerne hjernesamlingen på regionsrådsmødet 21. juni.

Kontakt:

Institutleder Kristjar Skajaa
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
kristjar.skajaa@clin.au.dk
Telefon: 78 45 90 00