Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Målet er personlig medicin til patienter med skizofreni

Slut med ’trial and error’: Går det som professor Søren Dinesen Østergaard og hans nye postdoc Fredrik Hieronymus håber, skal patienter med skizofreni i fremtiden behandles med personlig medicin. Forskningsprojektet støttes af Lundbeckfonden med 1,6 mio. kr.

11.06.2019 | Nanna Jespersgård

Fredrik Hieronymus (til venstre) og Søren Dinesen Østergaard skal nu undersøge, om den enkelte patients personlige karakteristika som fx genetisk profil betyder noget for, hvilket antipsykotisk lægemiddel, der virker bedst. Foto: Privat.

En skræddersyet behandling af patienter med skizofreni, hvor det første ordinerede lægemiddel er baseret på patientens individuelle profil og derfor med stor sandsynlighed vil virke.

Sådan lyder ideen bag forskningsprojektet ’Personalizing Antipsychotic Treatment of Schizophrenia’ (PATOS), som nu går i gang under ledelse af professor Søren Dinesen Østergaard fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet samt læge og ph.d. Fredrik Hieronymus fra Göteborg Universitet, der netop er ansat i en to-årig postdoc-stilling på Institut for Klinisk Medicin i Aarhus.

Drømmen er et kvalificeret opgør med de elementer af ’trial and error’, der er forbundet med at behandle skizofreni. I dag ved man nemlig ikke, hvorfor nogle lægemidler virker hos den ene, men ikke hos den anden patient med skizofreni. Derfor må man prøve sig frem:

”Der findes mange ligestillede valg af antipsykotisk medicin, og ofte er vi nødt til at tilbyde patienter først ét præparat, og dernæst, hvis det ikke virker eller har for store bivirkninger, et andet, tredje og i nogle tilfælde fjerde antipsykotisk lægemiddel. Imens går tiden, og det er utilfredsstillende for alle parter, særligt for patienterne selvfølgelig,” konstaterer Søren Dinesen Østergaard

Kilden er de danske registre og biobanker

I det nye projekt vil Fredrik Hieronymus og Søren Dinesen Østergaard undersøge, om den enkelte patients personlige karakteristika, f.eks. køn, alder ved sygdomsstart og genetisk profil, har betydning for, hvilket antipsykotisk lægemiddel, der virker bedst. Dette skal ske ved hjælp af data fra de omfattende danske registre samt fra Statens Serum Instituts biobank med hælblodsprøver. Projektet udføres i samarbejde med forskere fra iPSYCH (The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research).

”Med projektet håber vi at komme bare lidt tættere på et scenario, hvor det første lægemiddel, som en nydiagnosticeret patient med skizofreni behandles med, også er det rigtige valg. Det vil lette tilværelsen mærkbart for de cirka 0,8 procent af befolkningen, som lider af denne alvorlige psykiske sygdom,” siger Søren Dinesen Østergaard. I Danmark lever cirka 40.000 mennesker med skizofreni, lidt flere mænd end kvinder.

Mange veje fører til Aarhus

Projektet støttes af Lundbeckfonden med 1,6 millioner kroner, og ift. bevillingen fortæller Søren Dinesen Østergaard, at han i fjor forsøgte at få Fredrik Hieronymus til Aarhus på en Marie Skłodowska-Curie bevilling fra EU. En sådan ansøgning indebærer bl.a., at den forsker, man håber at kunne tiltrække, deltager i en tre dages ansøgningsforberedende masterclass betalt af Health:

”Vi fik ikke en bevilling fra EU, men en rigtig positiv bedømmelse og bid i næste forsøg. Så rent rekrutteringsmæssigt har Health masterclassen bestemt været godt givet ud, og en vigtig påmindelse om, at mange veje fører til Aarhus,” siger Søren Dinesen Østergaard.


Kontakt

Professor Søren Dinesen Østergaard
Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet
Afdeling for Depression og Angst, AUH Psykiatrien
Mail: SOEOES@rm.dk
Mobil: 61 28 27 53

Bevillinger og priser, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Health, Forskning, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Health