Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mænd behandlet for prostatakræft risikerer blodpropper

Forskere advarer mod bivirkninger af medicinsk kastration, der bruges til behandling af mænd med prostatakræft. Behandlingen øger risikoen for blodpropper markant, viser ny forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

27.03.2013 | Lotte Fisker Jørgensen

Medicinsk kastration øger risikoen for blodpropper markant, viser ny forskning.

En ny undersøgelse med mere end 30.000 patienter viser, at mænd med prostatakræft, der behandles med medicinsk kastration, har en markant øget risiko for blodpropper i hjertet eller hjernen. Godt 9.000 af mændene, der deltog i undersøgelsen, fik medicinsk kastration, mens blot 2.000 fik kirurgisk kastration.

Resultaterne er vigtige for de cirka 2.000 danske mænd, der hvert år påbegynder behandling med kastration for prostatakræft:

”Vores undersøgelse viser, at medicinsk kastration øger risikoen for at få blodprop i hjertet med 31 procent og i hjernen med 19 procent. Det er meget alvorlige bivirkninger, da blodpropper kan være både fatale og invaliderende,” siger ph.d.-studerende Christina Gade Jespersen ved Aarhus Universitet.

Sammenligningsgruppen i undersøgelsen var mænd med prostatakræft, der modtog anden form for behandling - strålebehandling eller operation - eller var under observation.

Stigende brug af medicinsk kastration

Medicinsk og kirurgisk kastration betragtes som lige effektive behandlingsformer, men der er stor forskel på udbredelsen:

”I flere lande bruges den kirurgiske kastration slet ikke længere, og også i Danmark har der været en klar tendens til at foretrække den medicinske kastration de senere år,” siger Christina Gade Jespersen og uddyber:

”Kastration er et følsomt emne for mange. Hvilken behandlingsform man vælger, afhænger ofte af den enkelte læge og den enkelte patient. Nogle har det svært med den kirurgiske kastration, mens andre foretrækker den frem for den medicinske, hvor de skal have gentagne indsprøjtninger hver 3. til 6. måned.”

Fokus på forebyggelse

Christina Gade Jespersen mener, at resultaterne bør give anledning til, at flere overvejer kirurgisk kastration frem for medicinsk.

For dem, der vælger den medicinske behandling, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på den øgede risiko for blodpropper:

”For patienter, der vælger medicinsk kastration, er det selvfølgelig ekstra vigtigt at sørge for at opdage og forebygge hjerte-kar-sygdomme. Det kan man gøre ved at få målt blodsukker, kolesteroltal og blodtryk hos sin praktiserende læge,” forklarer Christina Gade Jespersen.

I alt 31.571 mænd, der i perioden 2002-2010 fik konstateret prostatakræft, har deltaget i undersøgelsen.

Artiklen er netop publiceret i det anerkendte internationale tidsskrift European Urology, hvor den har fået såkaldt ”platinium priority”, der gives til særligt opsigtsvækkende forskningsresultater.


Fakta 

  • 3.500 danske mænd får hvert år konstateret prostatakræft.
  • Kirurgisk og medicinsk kastration gives begge som lindrende og livsforlængende behandling.
  • Ved kirurgisk kastration bortopereres testiklerne.
  • Medicinsk kastration gives enten i en årrække i forbindelse med strålebehandling eller livslangt.
  • Ved medicinsk kastration skal patienten have en indsprøjtning hver 3. til 6. måned.
  • Kastration bringer manden i ”overgangsalder”. Bivirkningerne er uanset behandlingstype hedeture og tab af rejsningsevne, lysten til seksuel aktivitet og muskel- og knoglevæv.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Christina Gade Jespersen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Christina.gade@ki.au.dk

Professor Michael Borre
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Urinvejskirurgisk Afdeling
Direkte telefon: 2961 2713
Borre@ki.au.dk

Overlæge, ph.d. Mette Nørgaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Mn@dce.au.dk

Forskning, Health, Ph.d.-studerende, Health, SKT, Institut for Retsmedicin, Post doc, Institut for Odontologi, Institut for Klinisk Medicin, Institut for Folkesundhed