Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mangelfuld kommunikation mellem onkologer og alment praktiserende læger

Egen læge er central for diagnostik af cancer, men er ikke tilstrækkeligt medinddraget, mens patienten behandles på hospitalet. Bedre kommunikation og aftaler om ansvarsfordeling mellem praktiserende læger og onkologer er en del af nøglen til bedre behandling for patienter med cancer.

11.01.2017 | Dorthe Toftdahl Nielsen

Foto: Colourbox

Undersøgelser har vist, at samarbejdet mellem alment praktiserende læger og hospitalsansatte onkologer ser ud til at være karakteriseret ved mangelfulde kommunikationsrutiner, svære kommunikationsveje og manglende forståelse for hinandens kerneydelse og arbejdsvilkår.

Tal fra Danmark har vist, at danske alment praktiserende lægers interesse for onkologi ofte er begrænset, og denne artikel diskuterer, hvorvidt den begrænsede interesse for onkologi blandt praktiserende læger kan tilskrives ringe kvalitet af kommunikation og samarbejde mellem praktiserende læger og onkologer.

Artiklen foreslår, at udarbejdelse af kliniske retningslinjer, etablering af personlige relationer, videndeling og aftaler om ansvarsfordeling ville kunne øge den alment praktiserende læges oplevelse af autonomi og kompetenceniveau i forhold til kræftbehandling, samt reducere den alment praktiserende læges oplevelse af fremmedgjorthed.  Dette vil sandsynligvis forstærke interessen for onkologi hos alment praktiserende læger i sidste ende.

Yderligere oplysninger
Psykolog og lektor Anette Fischer Pedersen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis & Forskningsenheden for Almen Praksis
Telefon: +4587167917
afp@ph.au.dk

Forskning, Forskning, Offentligheden/Pressen, CAP, CAP