Match Making Day har fokus på at skabe samarbejde på tværs. Arrangementet samler studerende, forskere samt virksomhedsrepræsentanter indenfor det sundhedsvidenskabelige område med målet om at ”matche” studerende og vejledere.
28.02.2020 |
Dato | ons 29 apr |
Tid | 15:00 — 18:00 |
Sted | Studenternes Hus og Stakladen Frederik Nielsens Vej 2 8000 Aarhus C |
HEALTH MATCH MAKING DAY ER UDSKUDT TIL 2021 GRUNDET CORONAVIRUS
Dagen indeholder forskellige typer af indslag; generelle oplæg målrettet den studerende, som skal i gang med at finde en vejleder, præsentation af projekter ved forskere samt virksomhedsrepræsentanter samt en postersession med mulighed for direkte dialog imellem studerende, forskere og virksomhedsrepræsentanter.
Match Making Day er arrangeret af Selskab for Medicinsk Studenterforskning i tæt samarbejde med Health AU og Forskeruddannelsen Health samt studenterforeningerne Molekylær Medicinsk Forening, Odontologisk Forening og SIFFOS.