Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital står bag en matematisk model, der blåstempler scanningsmetode, som undersøger kroppens stofskifte 50 gange hurtigere end tilsvarende PET-scanninger.

29.01.2018 | Helle Horskjær Hansen

PET-scanneren fungerer på mange måder som MRI-scanneren, men en undersøgelse tager 90 minutter og benytter sig af et radioaktivt stof, når den skal måle på stofskifteprocesserne inde i kroppen. En måling med MRI-scanningen tager to minutter.

Et hold af forskere fra AU og AUH har udviklet en matematisk model, som validerer scanningsmetode, der undersøger kroppens stofskifte hurtigere end tilsvarende PET-scannninger og mere præcist end normale MRI-scanninger.

I det nye studie har forskerne vist, at de ved at benytte deres matematiske model på data fra en bestemt type scannninger, kaldet hyperpolariserede MRI-scanninger, kan få de samme resultater ud af deres målinger som PET-scanneren, men uden brug af radioaktivt stof. Samtidig går det meget stærkere.

”Når vi kan få de samme resultater ud af MRI-scanneren, som man får ud af PET-scanneren, viser det, at metoden virker, som vi gerne vil have den til,” fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Christoffer Laustsen fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Helt konkret betyder det, at læger potentielt kan benytte sig af MRI-scanninger til at vurdere, eksempelvis hvor effektfuld en kræftbehandling er. Kræftceller er kendetegnet ved, at deres stofskifte er voldsomt ændret og det kan denne nye MRI-scanning måle. Med den nye model har forskerne fået et mere kvantitativt mål for ændringen af stofskifte end tidligere metoder har kunne give.

Nu kan mennesker blive målt
Den matematiske model er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

”Inden for få timer kan vi se, om en kræftbehandling virker eller ej. Vi vil i fremtiden altså ikke længere vente uger eller måneder på at måle, om kræftknuden ændrer størrelse,” siger Christoffer Laustsen.

MRI-scanningen er så ny, at den kun er i brug få steder i verden.

”Det er stadig ’early days’, men den har et enormt perspektiv, fordi den tillader målinger, der ellers ikke var mulige. Og i takt med, at den bliver udviklet med blandt andet en matematisk model som vores, kan den blive et vigtigt supplement til PET-scanninger,” forklarer Christoffer Laustsen

Forskerne har netop fået tilladelse til at undersøge, om metoden virker på patienter med kræft i bugspytkirtlen. Det betyder, at de er blandt de første i verden, der kan tilbyde denne nye avancerede metode til målinger i mennesker. Forskerne skal følge kræftens udvikling, mens patienterne er under behandling, og løbende justere behandlingen for at forbedre patienternes chancer for at blive fri for deres sygdom.

PET- og MRI-scanninger

PET-scanninger er en klinisk undersøgelsesmetode til at undersøge patienter for forskellige sygdomme, eksempelvis om kræft har spredt sig. MRI-scanning undersøger kroppens organer. Metoden benytter sig af blandt andet magnetfelter og radiobølger til lave billeder af kroppens indre. PET-scanninger ser på cellernes optag af sukker som et mål for cellernes metabolisme, MRI-scanningerne ser på, hvad sukkeret bliver omdannet til.
Hyperpolariseret MRI er en metode til at forbedre undersøgelser med MRI. Ved at ændre (hyperpolarisere) kulatomerne i eksempelvis det sukkerstof som sprøjtes ind i kroppen, kan lægerne følge, hvordan sukkerstoffet bliver optaget og omdannet af kroppens celler.

Bag resultatet

Studiet er grundforskning
Studiet er et samarbejde mellem MR Centeret, PET Centeret på Aarhus Universitet og GE Healthcare
Læs artiklen: Hyperpolarized [1-¹³C]-acetate Renal Metabolic Clearance Rate Mapping.

Kontakt

Ph.d., Lektor Christoffer Laustsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital,  The MR Research Centre
Mobil: 24 43 91 41
cl@clin.au.dk