AU arbejder på at etablere fælles retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis. Akademisk Råd på Health har netop diskuteret debatoplægget fra Talentbåndet, og her kan du høre en forsker fortælle, hvorfor det er så vigtigt med de retningslinjer.

22.01.2014 | Sabina Bjerre Hansen

AU's politik for ansvarlig forskningspraksis er ved at blive opdateret. Og det er vigtigt med klare retningslinjer for god forskningsskik, fortæller professor Bente Nyvad. Foto: Lars Kruse/AU Kommunikation.

Bente Nyvad er professor på Institut for Odontologi og medlem af Akademisk Råd på Health. Hun har arbejdet som forsker i mere end 35 år, og flere gange har hun oplevet usikkerhed og konflikter, som kunne have været undgået.

”Jeg ville ønske, at universitetet havde haft et sæt retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis tilbage i 1999. Her rullede Dandy-sagen i medierne. Den gik ud på, at en virksomhed ønskede at censurere et videnskabeligt forskningsresultat, og udfaldet af sagen var heldigvis positivt for mit vedkommende. Men det var en ubehagelig situation, som hverken universitet eller jeg var klædt på til at håndtere”, fortæller Bente Nyvad.

Vi skal især tage hånd om de unge forskere

”Ansvarlig forskningspraksis er og har altid været en integreret del af mit arbejde. Da jeg var ph.d.-studerende, var der en anden kultur, og man var tæt knyttet til sin vejleder. Der var tale om sidemandsoplæring eller en slags mesterlære, hvor man lærte spillereglerne af sin professor. Man lærte basale værdier og principper for god forskning,” fortæller Bente Nyvad.

Sådan er det ikke nødvendigvis i dag, hvor universitetet ansætter mange flere ph.d.-studerende, og én vejleder kan have flere ph.d.-studerende tilknyttet.

”De unge forskere står i højere grad på egne ben end tidligere. Og det samtidig med, at forskningen som profession er blevet mere kompleks. Derfor må vi tænke i andre baner og for eksempel indføre obligatoriske kurser i ansvarlig forskningspraksis – måske endda allerede på kandidatniveau,” siger Bente Nyvad.

En gammel hund kan også lære nye tricks

Men det er ikke kun yngre forskere, der har brug for noget at læne sig op ad. Det gælder alle forskere. På Health er der for nylig, som en del af de overordnede fælles retningslinjer, lavet et udkast til en række fagspecifikke standarder og tjeklister, som alle forskere forhåbentlig kan få gavn af, når det er færdigt.

”Jeg blev også klogere af at læse dokumentet, selvom jeg har været i branchen i mange år. Jeg tror, at alle kan få gavn af det. Og med det i værktøjskassen er jeg sikker på, at vi vil kunne undgå en række konflikter i fremtiden,” siger Bente Nyvad.

Bente Nyvad drager desuden en række sammenligninger mellem det nuværende arbejde med ansvarlig forskningspraksis og de samarbejdsaftaler, som blev udarbejdet i kølvandet på Dandy-sagen.

Vi kan ikke eliminere videnskabelig uredelighed, men vi kan forebygge

”Det er ikke mere end et par år siden, at jeg oplevede, at en virksomhed pludselig ville trække sig fra en publikation, kort før den gik i trykken. Vi havde heldigvis indgået en kontrakt. En af de samarbejdsaftaler, som universitetet laver, når industrien er involveret i forskningen. Og så var der jo ikke noget at komme efter. Der opstod ikke et ubehageligt efterspil,” fortæller Bente Nyvad.

Især den stigende internationalisering og kravet om mere tværfaglighed er med til at understrege vigtigheden af klare aftaler og fælles forståelse i det videnskabelige arbejde. Man skal som forsker kunne bygge bro og samarbejde på tværs. Ikke bare med andre forskningsmiljøer på AU og i Danmark generelt, men også til andre kulturer, både her og i andre lande. Og med den opgave følger nogle nye udfordringer.

”AU’s standarder for samarbejdsaftaler med industrien skaber stor tryghed i vores daglige virke som forskere. Og hvis vi kan overføre vores erfaringer herfra til det aktuelle arbejde med ansvarlig forskningspraksis tager vi et godt skridt fremad. Men uanset hvor mange retningslinjer universitetet udstikker, vil vi aldrig helt kunne fjerne begrebet videnskabelig uredelighed. Til gengæld tror jeg, at anbefalingerne kan virke forebyggende,” slutter Bente Nyvad.

Fakta om ansvarlig forskningspraksis på AU

Aarhus Universitet vil med afsæt i nye nationale og internationale retningslinjer og anbefalinger opdatere sin politik for ansvarlig forskningspraksis. I den forbindelse har Universitetsledelsen udsendt et debatoplæg udarbejdet af Talentbåndet til hovedområderne, bånd og fora. Debatoplægget er udsendt primo september 2013 og dannede fundamentet for efterårets drøftelser af fælles retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet.

De indkomne høringssvar bliver i øjeblikket bearbejdet, inden universitetsledelsen kan vedtage en ny politik for ansvarlig forskningspraksis i marts 2014.

Læs mere om ansvarlig forskningspraksis på AU’s hjemmeside. Her finder du også det debatoplæg (pdf), som de akademiske råd på hovedområderne har diskuteret, og Healths udkast til standarder for ansvarlig forskningspraksis (pdf-fil).