Det er velkendt, at blodfortyndende medicin er med til at forebygge slagtilfælde. Nu viser et stort, dansk studie, at medicinen også nedsætter risikoen for død og hjerneskade, når slagtilfældet alligevel rammer.

29.12.2013 | Lotte Fisker Jørgensen

Flere patienter kan have gavn af blodfortyndende medicin, mener Søren Paaske Johnsen, der står bag undersøgelsen.

Hjertebanken. Åndenød. Træthed. Flere og flere kan nikke genkendende til symptomerne på forkammerflimren, der er en af de mest almindelige hjertesygdomme. Mere end 65.000 danskere lever med sygdommen, der giver stærkt øget risiko for slagtilfælde, der også kaldes apopleksi.

Nu viser ny forskning, at patienter, der tager blodfortyndende medicin mod forkammerflimren, ikke kun har nedsat risiko for at få blodprop i hjernen:

”Vores undersøgelse viser, at den blodfortyndende medicin også ser ud til at beskytte patienterne, når uheldet alligevel er ude, og de bliver ramt af slagtilfælde. Risikoen for at få en alvorlig hjerneskade eller for at dø af blodprop i hjernen er markant mindre hos de patienter med forkammerflimren, der fik blodfortyndende medicin i forhold til dem, som ikke fik medicinen,” siger forskningsoverlæge i klinisk epidemiologi Søren Paaske Johnsen, Aarhus Universitet.

Han har lavet undersøgelsen i samarbejde med kolleger fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Gentofte Hospital og Odense Universitetshospital.

Største studie på området

Forskerne har gennem de danske patientregistre fulgt i alt 11.356 danskere med forkammerflimren, der i perioden 2003-2009 blev indlagt med slagtilfælde. Studiet er det hidtil største af sin slags.

”Kun 22 procent af patienterne var i relevant behandling med blodfortyndende medicin, da de blev indlagt med slagtilfælde. Med den viden, vi har nu om medicinens beskyttende effekt, er det selvfølgelig vigtigt at være ekstra opmærksom på, hvem der kan have gavn af behandling med blodfortyndende medicin,” siger Søren Paaske Johnsen.

Både dødeligheden inden for 30 dage og graden af hjerneskade ser ud til at være lavere for patienter i blodfortyndende behandling. Søren Paaske Johnsen understreger, at der er både menneskelige og sundhedsøkonomiske gevinster at hente, hvis antallet af hjerneskader kan mindskes.

Flere bør behandles

Når kun et mindretal af patienter med forkammerflimren behandles med blodfortyndende medicin, kan det skyldes, at det for et mindretal vil øge risikoen for hjerneblødning:

”Behandling med blodfortyndende medicin hviler på lidt af en knivsæg, da vi ved, at det vil hjælpe en stor gruppe patienter, men samtidig kan give bivirkninger i form af hjerneblødning for en lille gruppe. Men forskning, inklusiv vores seneste studie, viser tydeligt, at der kan være store gevinster at hente ved ikke at være helt så forsigtige med medicinen, som man især tidligere har været,” siger Søren Paaske Johnsen og tilføjer:

”Det handler i høj grad om at finde de patienter, der vil have størst gavn af blodfortyndende medicin, og til det formål findes der heldigvis gode kliniske redskaber, hvor man blandt andet ser på patientens alder, tidligere hjertesygdom og andre relevante faktorer.”

Studiet er netop publiceret i det anerkendte internationale tidsskrift Stroke – Journal of the American Heart Association.

Fakta:

• 65.000 lever i dag med forkammerflimren, der er en af de mest almindelige hjertesygdomme.
• 13.000 danskere indlægges hvert år med apopleksi, der er den 3. hyppigste dødsårsag i Danmark.
• 15-20 procent af alle apopleksipatienter har forudgående forkammerflimren.
• Forkammerflimren er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system.
• Sygdommen rammer primært personer over 50 år.

Læs mere

Den videnskabelige artikel kan downloades via American Heart Association's hjemmeside (pdf).

Yderligere oplysninger

Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Søren Paaske Johnsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Direkte telefon: 8716 8115
Mobiltelefon: 3022 8469
spj@dce.au.dk