-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
En ny effektiv behandling af hepatitis C, som sidste år blev gjort tilgængelig for alle danskere, virker ikke kun på virus, men har også en effekt på livsfarlige følgesygdomme som nedsat leverfunktion og skrumpelever. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
05.12.2019 |
Den nye antivirale behandling kurerer over 90 pct. af patienterne for hepatitis C i løbet af 12 uger. Førhen var behandlingen langvarig, gav voldsomme bivirkninger og virkede kun på ca. halvdelen af patienterne. Foto: Colourbox
Hepatitis C er en alvorlig sygdom, men det er ikke virussen i sig selv, der er den største trussel mod helbredet. Det er derimod de sygdomme, der kan komme i halen af den, som nedsat leverfunktion, arvæv i leveren og potentielt skrumpelever. Nu viser en ny undersøgelse, at den antivirale behandling, man har brugt mod sygdommen de seneste fem år, også forbedrer følgesygdommene.
” Det er virkelig godt nyt, for behandlingen virker på næsten alle patienter med hepatitis C, men det er ny viden, at den også virker mod følgesygdommene. Og det er helt afgørende for den gruppe patienter, for man dør ikke af hepatitis C-virussen, men det gør man i værste fald af de sygdomme, som en kronisk leverskade kan føre til, siger Tea Lund Laursen, ph.d.-studerende på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Studiet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Viral Hepatitis
Bliver man smittet med hepatitis C, går der ofte 20-30 år, fra man får sygdommen, til man mærker symptomerne. Og i den periode bliver leverbetændelsen kronisk for hovedparten af patienterne, og alvorlige skader når at udvikle sig.
”Med undersøgelsen ved vi nu, at selv om patienterne opdager sygdommen sent, så giver den nye behandling gode chancer for en mere positiv prognose. Simpelthen fordi leveren er i bedring, når de bliver virusfri,” siger Tea Lund Laursen.
Forskerne fulgte 71 patienter med kronisk leverbetændelse før, under og efter behandlingen. Undersøgelserne viste, at betændelsen i deres lever svandt, at der blev mindre arvæv, og at leveren forbedrede sin evne til at nedbryde forskellige stoffer. Samtidig kunne forskerne også måle, at patienterne reagerede hurtigere på lyd, end før de kom i behandling.
”Kronisk leverbetændelse kan også føre til kognitive problemer, hvor patienterne bliver trætte, får dårligere hukommelse og nedsat reaktionstid. Men også på reaktionstiden kunne vi se en forbedring et år efter de 12 ugers behandling. Derfor har vi en forventning om, at det også er tilfældet for de øvrige kognitive funktioner,” siger Tea Lund Laursen.
Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. 17.000 mennesker er smittet med hepatitis C i Danmark, og at omkring halvdelen af dem ikke er kendt i sundhedsvæsenet. Langt de fleste er blevet smittet ved at have delt kanyler. Det er både tidligere og nuværende stofmisbrugere og folk, der har haft risikoadfærd for 30-40 år siden, da de var unge, der kan være smittede – og mange uden at vide det.
”Hvis dem, der er i risikozonen, opsøgte sundhedsvæsenet, ville vi kunne redde eller forbedre livet for rigtig mange mennesker og mere eller mindre udrydde hepatitis C i Danmark på lang sigt,” siger Tea Lund Laursen.
Mens antallet af smittede er relativt begrænset i Danmark, er hepatitis C et stort problem på verdensplan, hvor ca. 160 millioner mennesker er smittede. Sygdommen er særligt udbredt i flere vestafrikanske lande, Rusland og Grønland.
Ph.d.-studerende Tea Lund Laursen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mobil: 2447 7140
Mail: tealaurs@clin.au.dk