Når pårørende til psykisk syge trænes i at acceptere og rumme de svære følelser og livsbegivenheder, de står i, reducerer det deres angst, depression og stress. Det viser et nyt forskningsresultat fra Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet.

06.04.2021 | Helle Horskjær Hansen

"Mange pårørende til psykisk syge bliver stressede og udbrændte, fordi de prøver at fikse problemerne. De føler, at de skal sørge for, at deres barn eller forælder har det godt," siger forskeren bag forsøget Nanja Holland Hansen.

Det kan være en stor belastning at være pårørende til en, der har en psykisk lidelse. Ansvaret kan føles enormt, og mange kæmper med følelser som frygt, skyld, skam og vrede. Nu viser et nyt forskningsresultat fra Dansk Center for Mindfulness, at otte uger med træning i compassion kan forbedre de pårørendes trivsel væsentligt.

”Compassion, som på dansk betyder medfølelse, er en menneskelig kvalitet, som er forankret i anerkendelsen af og ønsket om at lindre lidelse. Med andre ord opstår compassion, når vi kommer i kontakt med vores egen eller andres lidelse og føler os motiverede til at lindre vores eller deres smerte,” forklarer psykolog og ph.d.-studerende Nanja Holland Hansen, som står bag undersøgelsen.

Forsøger at fikse det svære

Efter kurset havde de pårørende fået det bedre på flere parametre. De kunne ifølge forskeren være med lidelsen på en ny og mere hensigtsmæssig måde, og samtidig blev deres symptomer på depression, angst og stress nedsat. Og de positive resultater blev fastholdt ved opfølgning efter seks måneder.

I alt deltog 161 pårørende til psykisk syge i undersøgelsen. Det gør studiet til et af verdens største, og også det første videnskabelige lodtrækningsforsøg, der er lavet med pårørende i Danmark. De pårørende var i alderen 18 til 75 år og i familie med mennesker med forskellige psykiske lidelser som eksempelvis ADHD, skizofreni og depression. De mødtes en gang om ugen i grupper med 20 deltagere i hver over en periode på otte uger. Hver session varede to timer og var gruppeøvelser, diskussioner i storgrupper, undervisning i ugens tema og meditation. Hjemmeopgaven bestod af 20 minutters daglig meditation.

”De pårørende lærte, at jo mere de vender sig mod det, der er svært, des mere hensigtsmæssigt kan de agere. Eksempelvis forsøger man som pårørende ofte at ’fikse’ problemet eller udfordringen – for at tage det svære fra sine kære. Det er et enormt pres konstant at have på sig, og det pres kan de færreste bære,” siger Nanja Holland Hansen.

Går med kronisk frygt

Træning i compassion hjælper os til at have modet og styrken til at være med smerte og lidelse, når livet er svært. Umiddelbart kan det virke både fornuftigt og intuitivt at skærme sig selv for konfrontationen med det svære og ubehagelige. Men det er det ikke, forklarer forskeren. For det er netop handlinger og tanker som disse, der slukker vores compassion og dermed opretholder lidelsen.

”Frygt og sorg er følelser, som fylder meget hos pårørende til psykisk syge. Den kroniske frygt, som også er en reel frygt, som forældre til eksempelvis et barn med skizofreni kan have; begår mit barn selvmord, eller får mit barn med autisme nogensinde et ’normalt liv’,” siger Nanja Holland Hansen og fortsætter:

”Vores lidelse bliver fastholdt i os, når vi ikke arbejder med den. For at undgå at mærke smerte kan vi ty til adfærd som at arbejde for meget eller købe ting, vi ikke har brug for. Derfor er det i alle disse dagligdags-hændelser, at compassion-træning bliver vigtig,” siger hun.

Ingen går fri

Formålet med træning af compassion er altså mere end bare at mærke empati eller at bekymre sig for et andet menneske. 

”Der er ikke et eneste menneske, som går fri af at opleve smertefulde ting i sit liv. På den måde er vi ens. Hvad der ikke er ens for os alle, er vores evne til at håndtere den smerte og lidelse, som vi oplever. Træningsprogrammer i compassion er blevet udviklet, fordi forskningen viser, at vi kan træne og styrke vores mentale sundhed. Med systematisk træning af compassion skaber vi mere opmærksomhed om – og forståelse for – egne tanker, følelser og adfærd. Og det hjælper os til at udvikle redskaber og færdigheder til at indgå i sundere relationer til os selv og andre,” forklarer Nanja Holland Hansen.

Hun efterlyser tilbud til disse pårørende, især set i lyset af, at op til 50 procent af pårørende til psykisk syge selv risikerer at blive syge.

”De får ofte beskeden om, at de skal huske at passe på sig selv, men har ikke lært, hvordan. Mit håb er, at kommuner og regioner kan tilbyde pårørende hjælp. Det skal være et tilbud, som skal indgå i vores sundhedssystem. Samfundsøkonomisk er det jo et kæmpe tab, hvis en rask person bliver sygemeldt, udelukkende fordi han eller hun er er pårørende,” siger hun.

Bag om resultatet

• Undersøgelsen er et lodtrækningsstudie. Forsøgspersonerne/deltagerne havde 50 procent sandsynlighed for at komme enten i interventionsgruppen eller i kontrol-gruppen. Lodtrækningen var baseret på en computer-algoritme.
• Undersøgelsen er finansieret af Dansk Center for Mindfulness og Aarhus Universitet.
• Den videnskabelige artikel kan læses i JAMA.
  

Kontakt

Psykolog, videnskabelig assistent og ph.d.-studerende Nanja Holland Hansen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Dansk Center for Mindfulness
Mobil: 22 13 18 05
Mail: nanjahh@clin.au.dk


Centerleder, lektor og ph.d.-vejleder Lone Fjorback
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Dansk Center for Mindfulness
Mobil: 93 52 19 96
Mail: lone.overby.fjorback@clin.au.dk