En gennemsnitlig kursist på et evidensbaseret mindfulness-kursus øver sig 30 minutter derhjemme hver dag, og det gør en forskel, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet. Det gælder også, selv om rådet fra underviserne er 45 minutters hjemmearbejde. Men kan man overhovedet regne med, hvad folk siger?

24.05.2017 | Nanna Jespersgård

Brug 45 minutter på at træne mindfulness derhjemme som supplement til undervisningen på kurset. Og gør det hver dag, seks dage om ugen i de otte uger, kurset varer.

Sådan lyder anbefalingen til de mennesker, som følger de autoriserede evidensbaserede mindfulness-kurser af typen Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) eller Mindfulness-Baseret Stressreduktion (MBSR), men kun et fåtal af kursisterne laver lektier i 45 minutter om dagen. En gennemsnitlig kursist træner 30 minutter dagligt derhjemme, men den gode nyhed er, at det alligevel højner udbyttet og reducerer de oplevede symptomer på bl.a. stress og smerte.

Sådan lyder hovedresultatet i undersøgelsen ”Home practice in Mindfulness-Based Cognitive Therapy and Mindfulness-Based Stress Reduction: a systematic review and meta-analysis of participants mindfulness practice and its associations with outcomes”, som er blevet til i et samarbejde mellem universiteterne i Aarhus, Oxford og Bristol. Undersøgelsen er for nylig publiceret i tidsskriftet ”Behaviour Research and Therapy”, og ifølge lektor Christine Parsons fra Interacting Minds Center på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet er det ny og vigtig viden:

”Det er den hidtil stærkeste indikation på, at hjemmearbejde faktisk gør en forskel. Mange har troet, at det forholdt sig sådan, men det er noget, man har diskuteret en del, fordi der er mange komponenter i spil på et MBSR- eller MBKT-kursus. Det kan jo også være underviseren, der gør udslaget, eller det at praktisere mindfulness på selve kurset med en gruppe mennesker, som er til stede under samme vilkår som en selv," siger Christine Parsons.

Kan vi stole på dagbogen?

Ifølge undersøgelsen er effekten af hjemmearbejde lille, men alligevel både betydningsfuld og statistisk signifikant i de 28 videnskabelige undersøgelser, der indgår i analysen. I alle undersøgelserne har der været tale om MBKT- eller MBSR-kurser af otte ugers varighed, hvor deltagerne undervejs og efterfølgende har forholdt sig skriftligt til effekten af at øve sig derhjemme. Typisk har de ført en form for dagbog over deres øvetider undervejs - alt sammen behæftet med den usikkerhed, der notorisk knytter sig til metoden selvrapportering, som Christine Parsons er optaget af at minimere.

For man kan selvfølgelig spørge, om det holder, når kursister rapporterer, at de har brugt en halv time på den daglige mindfulle ’lektie’. Er det troværdigt set i lyset af, at vi som mennesker ofte pynter lidt på sandheden, når vi i officielle sammenhænge oplyser vores kropsvægt, alkoholforbrug eller motionsvaner? spørger Christine Parsons.

På samme måde er Christine Parsons optaget af at problematisere sammenhængen mellem tidsforbrug og kvaliteten af den træning, der finder sted derhjemme i privaten. Enhver, der har prøvet at meditere ved, at det kan være svært. Mindfulness handler om at observere tanker, stemninger og følelser uden at vurdere dem, men man kan nemt komme til at bruge tiden på fx at bearbejde en konflikt på jobbet eller skrive lange mentale huskesedler i stedet for bare at være til stede.

Selvrapportering kan ikke stå alene

”Vi er nødt til at blive klogere på, hvordan folk faktisk bruger øvetiden derhjemme. Der er adskillige problemer forbundet med at bruge selvevaluering som den eneste målemetode, og jeg har derfor fået penge fra Trygfonden til at udvikle og afprøve en række andre målemetoder, der skal gøre os klogere på,  hvordan mindfulness-kursister opfører sig uden for kursuslokalet. Hvordan de øver sig, hvad der virker – og hvordan det virker,” siger Christine Parsons, som de sidste seks år har arbejdet på Oxford University.

Nu har hun flyttet forskningen til Interacting Minds Center ved Institut for Klinisk Medicin i Aarhus, hvor hun bliver og forsker, så længe bevillingen på 2,3 millioner kroner rækker.

I samarbejde med ingeniører fra Aarhus Universitet, ledet af lektor Kasper Løvborg Jensen, samt Dansk Center for Mindfulness, er Christine Parsons i fuld gang med at udvikle en app, der registrerer, hvor længe kursister lytter til de guidede meditationer, som indgår som et fast element i hjemmearbejdet på et MBKT eller MBSR-kursus.

Informationerne skal sendes via mobiltelefonens app til en server, der registerer og - nok så vigtigt - sammenholder den indkomne data med informationer fra et såkaldt fitness armbånd. Det muliggør, at forskerteamet kan se, hvad der sker med fx hvilepuls og hjerteslag, når en kursist træner mindfulness derhjemme.

Den interdisciplinære tilgang er ubetalelig

”Det er alt sammen brikker til det puslespil, som åbenbarer, hvordan kursister rent faktisk opfører sig uden for kursuslokalet. Hvordan de øver sig, hvad det betyder, og hvad der konkret virker,” siger Christine Parsons – uden at hun på nogen måde vil underkende betydningen af det netop publicerede resultat.

”Det er hele afsættet for det videre arbejde, at kursisterne oplever en effekt af hjemmearbejdet. Det spændende er, om vi kan bruge den nye teknologi til at måle effekten og til at understøtte træningen derhjemme på længere sigt. Kan det fx hjælpe, at man får en sms, der minder om, at det er tid til at træne,” siger Christine Parsons, som tilbagevendende lovpriser de unikke muligheder for interdisciplinær forskning, der er forbundet med at være tilknyttet Interacting Minds Center.

”Det er ubetaleligt at sidde sammen med fx en ingeniør, der stiller nogle helt andre spørgsmål end jeg selv har fantasi til med min psykologiske baggrund. Når man sætter en som mig sammen med mindfulness-undervisere, ingeniører og designere af apps sammen, er der mulighed for virkelig at tænke over, hvad vi kan gøre for at støtte kursister i hjemmearbejde,” siger hun.

---

Bag om forskningsresultatet

• Studietype: systematisk review og metaanalyse
• Forfattere: Christine Parsons, Interacting Minds Center, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Seniorforskere fra Oxford Center for Mindfulness og Dansk Center for Mindfulness. Bristol University.
• Studiet er støttet af Trygfonden, som har bevilget Christine Parsons 2,3 million kroner til det samlede forskningsprojekt.
• Den videnskabelige artikel baseret på studiet er publiceret i ‘Behavior Research and Therapy’: https://doi.org/10.1016/j.brat.2017.05.004
  
  

Kontakt:

Lektor og ph.d. Christine Parsons
Interacting Minds Center: http://interactingminds.au.dk/projects/tapir/
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet 
Fastnet: 87 16 21 27
Mobil: 29 88 87 75
Mail: christine.parsons@cas.au.dk