Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mere og bedre læring med EDU IT

Flere skal bruge teknologi i undervisningen – men hvordan? Det spørgsmål blev belyst med oplæg og diskussioner til kick off på AU’s edu-it-satsning i Stakladen tirsdag den 13. marts.

15.03.2018 | Camilla Schrøder

Mere fleksibilitet for de studerende, mere tid til diskussion og refleksion i undervisningen, bedre forberedte studerende. Det var nogle af de væsentlige fordele, der blev fremhævet flere gange, da omkring 100 undervisere og andre, der arbejder med teknologi i undervisningen tirsdag var samlet til det officielle startskud på Aarhus Universitets edu-IT-satsning.

12 undervisere på tværs af fagligheder præsenterede forskellige eksempler på, hvordan de arbejder med læringsteknologi, og hvilket udbytte de har af teknologiske virkemidler i undervisningen.

Prodekanerne for uddannelse fremlagde desuden fakulteternes handleplaner frem mod 2023, og prorektor Berit Eika præsenterede den samlede edu-it-satsning, som helt overordnet skal udbrede anvendelsen af læringsteknologi til flere undervisere og uddannelser.

Kick off-arrangementet blev afholdt dagen efter, at UFM’s Udvalg for bedre universitetsuddannelser offentliggjorde 37 anbefalinger til at styrke fremtidens universitetsuddannelser. Berit Eika fremhævede på mødet, at AU’s edu-it-satsning flugter med de anbefalinger, der handler om at fremme brugen af digitale teknologier i undervisningen.

Uddannelse, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Universitetsledelsens Stab