Fakultetsledelsen opruster i kampen om eksterne forskningsmidler, og derfor skal alle ansøgninger fra 100.000 kr. og op nu tastes i ReAp, fakultetets system til registrering af fondsansøgninger. Målet er overblik over søgemønstre og bedre hjælp til dem, der har brug for det.
12.06.2018 |
Fremover skal alle fondsansøgninger på 100.000 kroner og derover registreres i systemet ReAp. Den nye nedre fællesgrænse afløser en række forskellige nedre grænser på Healths fem institutter, og det betyder, at nogle forskere vil opleve, at der i en periode kommer mere tastearbejde, mens andre vil opleve, at det er ’busines as usual’.
Det er fakultetsledelsen, der har fastlagt den nye nedre fællesgrænse og dermed indført ’mere ReAp’ samlet set på Health. Det sker på et tidspunkt, hvor fakultetets eksterne finansiering er i fremgang, men hvor andre fakulteter og universiteter desværre oplever endnu større fremgang.
Prodekan for forskning, Ole Steen Nielsen, forklarer herunder, hvorfor ReAp ikke ’bare’ er et ledelsesværktøj til overblik og kontrol, men også et system til fælles gavn, der bl.a. kan bruges til at fremme og forbedre den enkelte forskers ansøgninger. Og nok så vigtigt: spare tid i sidste ende:
Den nye nedre fællesgrænse på 100.000 kr. træder i kraft med det samme.
Prodekan for forskning Ole Steen Nielsen
Mail: osn@au.dk
Mobil: 2476 5093