Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Min yndlingsunderviser: Lisanne Wilken

To tidligere studerende på Europastudier er blandt de mange, der har fulgt opfordringen til at pege på en underviser, som fik afgørende betydning i studietiden. Vi bringer her den anden artiklen i en serie om undervisere, der gjorde en forskel.

25.02.2015 | Helge Hollesen

Lisanne Wilkens ambition var og er at vise de studerende, at antropologi er et redskab til en ny indgang til kendt viden. Måske oven i købet en viden, de ikke synes er noget særligt, men som får en værdi, når man ser på den med et andet fagligt blik. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet.

Lisanne Wilkens siger, at hun har været utrolig heldig at have kolleger på Europastudier, som reelt har været engageret i at få uddannelsen til at køre. ”Vi taler meget sammen om undervisningen – også når den ikke fungerer og praktiserer på den måde en slags frivillig kollegial supervision.” Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet.

Da Mette Ingerslev og Annemarie Malchow-Knudsen for omkring 10 år siden skrev sig ind på uddannelsen i Europastudier, var det udsigten til at studere politik og historie der trak.

Men da de blev introduceret til kulturanalyse som det tredje ben i den tværfaglige uddannelse, fik de lidt af en øjenåbner. Ikke mindst på grund af en underviser, de begge husker som den bedste fra tiden på Aarhus Universitet.

”Stjerneskarp med engagement og overblik,” lyder Annemarie Malchow-Knudsen skudsmål af Lisanne Wilken, der med en baggrund som antropolog stod for undervisningen i kulturanalyse.

Mette Ingerlev peger også på Lisanne Wilkens engagement.
”Hun brændte igennem med sin begejstring for faget, og man kunne mærke, at hun gerne vil undervise,” husker Mette Ingerslev. 

Relevant faglighed
De to kvinder er i dag henholdsvis Head of HRIT and analytics i Maersk Drilling og HR-ansvarlig hos Ikast Værkerne. I de stillinger har kulturanalysen vist sig at være den mest anvendelige faglighed fra universitetet.
”Det er egentlig det eneste fra universitetet, jeg bruger i mit arbejdsliv, siger Annemarie Malchow-Knudsen.

Mette Ingerslev er på samme linje.
”Kulturanalyse er klart er det fag, jeg stadig bruger i mit arbejde, blandt andet fordi Lisanne gjorde den til et praktisk redskab, som gav forståelse for, hvad der sker mellem mennesker,” siger Mette Ingerslev.

Netop spørgsmålet om relevans var og er også vigtigt for Lisanne Wilken og de øvrige i den lille gruppe, der i slutningen af 1990’erne skulle opbygge Europastudier, som optog de første studerende i 1999 

En ny indgang til kendt viden
”I tværfaglige sammenhænge har jeg hele tiden skullet definere, hvad man skal kunne bruge antropologien til i praksis. Og det betød meget, at vi skulle definere faget på et tidspunkt, hvor der var meget fokus på kompetencer og læringsmål. Vi brugte meget energi på at finde ud af, hvad man skal lære på et universitet, som kan have en reel anvendelse,” forklarer Lisanne Wilken.

Lisanne Wilkens ambition var og er at vise de studerende, at antropologi er et redskab til en ny indgang til kendt viden. Måske oven i købet en viden, de ikke synes er noget særligt, men som får en værdi, når man ser på den med et andet fagligt blik.

Da Lisanne Wilken første gang gik ind for at undervise på Europastudier, var hendes udgangspunkt, at de studerende de måtte mene, at kulturanalyse er det mest spændende i verden.

”Det var så forkert, fandt jeg ud af. Mange skulle – og skal – overbevises om, at de får en faglighed, der sætter dem i stand til at reflektere på nye måder over andre fagligheder som historie og politik,” siger Lisanne Wilken.

De studerendes skepsis eller modstand ser Lisanne Wilken som en stimulerende udfordring.
”Og når de begynder at tænke ”antropologisk” bidrager de jo også til undervisningen, som ofte udvikler sig i retninger, jeg ikke havde forestillet mig,” siger hun.

Kulturchock med fokus på faglighed
Da Mette Ingerslev og Annemarie Malchow-Knudsen havde deres daglige gang på Europastudier i Nobelparken, var der ikke så mange udenlandske studerende på den internationale uddannelse som i dag.

Men lysten til at eksperimentere var stor, husker Mette Ingerslev.
”Man kunne mærke, at det var et relativt nyt studium med stor åbenhed i forhold til at tænke mere innovativt,” fortæller hun og husker et samarbejde med Kaospiloterne som lidt af et kulturchok.

Det var første gang universitetsstuderende prøvede at samarbejde med den alternative uddannelse i Aarhus om et projekt.

”Vi ville lære de studerende at reflektere over, hvad deres faglighed kan, som andre fagligheder ikke kan, og det gør man ved at samarbejde med andre,” forklarer Lisanne Wilken om det første projekt. Det skulle resultere i en rapport til Dansk Industri om iværksætteri i Europa.

”Det lykkedes og gjorde deltagerne meget bedre,” noterer Lisanne Wilken om det første af flere projekter, der involverede alle fag på Europastudier.

Mindre tid til uddannelse
De semesterlange projektforløb er stadig en del af studiet, men der er ikke længere tid og økonomi til at tilrettelægge dem i samarbejde med eksterne partnere, og projektperioden er blevet mere akademisk.

Tid er der i det hele taget blevet mindre af på de humanistiske uddannelser. De studerende skal hurtigere gennem deres uddannelse, men der skal være plads til praktikforløb og udlandsophold, og det giver mindre tid til selve uddannelsen. 

”Jeg tror, det udvikler de studerende mere, hvis de har mere tid på studiet, og det giver også et bedre studiemiljø. Vi har for eksempel ikke længere tid til seminarer for de specialestuderende, og de studerende har mindre berøring med faget. Men vi mangler endnu at se resultatet af den udvikling,” siger Lisanne Wilken.

Pædagogisk amatør
Lisanne Wilken fik i 2013 Aarhus Universitets Jubilæumsfonds pædagogiske hæderspris for sit arbejde med at udvikle en international uddannelse. Alligevel betegner hun sig selv som en amatør, når det gælder pædagogik.

”Men jeg har været utrolig heldig at have kolleger på Europastudier, som reelt har været engageret i at få uddannelsen til at køre. Vi taler meget sammen om undervisningen – også når den ikke fungerer og praktiserer på den måde en slags frivillig kollegial supervision,” fortæller hun.

De forskellige fagligheder betyder også at man hele tiden bliver udfordret til at udvikle sin undervisning.

”Fire undervisere kan jo ikke alle udelukkende køre med en undervisningsform. Vi har en fælles interesse i, at vi ikke keder de studerende, og at vi hver især lykkes med vores undervisning,” siger Lisanne Wilken.

Min yndlingsunderviser
Hvilken underviser gjorde en forskel for dig? Send en mail til  alumni@au.dkog fortæl os hvem og hvorfor. Så kan det være, det er dig, vi kontakter og får lavet et portræt til portalen af netop din yndlingsunderviser. 

Navnenyt, Alumne, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet