Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mindfulness og Arbejde seminardage

Seminardage med fokus på den eksisterende forskning for anvendelsen af mindfulness på arbejdspladser, inkl. teori og forskning i forhold til at skabe en bærebygtig mindful organisation, den 25. og 26. november.

27.01.2021 | DCM

Dato tor 25 nov
Tid 10:30 17:00
Sted Århus
Tilmelding er lukket

 

Undervisningens tidsrum:
Torsdag kl. 10.30 – 17.00
Fredag kl. 9.00 – 16.00

Vi vil på seminardagene gennemgå den eksisterende forskning for anvendelsen af mindfulness på arbejdspladser, herunder en gennemgang af teori og forskning i forhold til at skabe en bæredygtig mindful organisation.

- Hvad viser forskning i forhold til mindfulness og arbejdspladser?

 - Hvordan kan viden fra forskning anvendes intelligent, således at videnskabeligt testede metoder bliver til gavn for medarbejder og organisation?

 - Hvordan sikrer vi, at mindfulness ikke bliver et led i overvågning, indblanding i privatliv eller skjult krav om effektivisering eller personificering af organisatoriske problemstillinger?

 - Hvordan kan indsigter fra zen anvendes, således at arbejde bliver praksis?

 

35.000 danskere er sygemeldt med stress hver dag. Stress koster 14 mia. kr. om året i udgifter til sygefravær og sundhedsvæsenet i Danmark. Hver 5. dansker søger på et tidspunkt i sit liv behandling for depression, men den medicin, der ofte tilbydes, forbedrer kun symptomerne for halvdelen. 

Depression er en af de største sygdomsbyrder på verdensplan, kun overhalet af fedme og type 2 diabetes, der i lighed med depression kan være stress-relaterede. Et højt stressniveau er forbundet med en forøget risiko for sygdomme og tidlig død.  

Der er således brug for effektiv stresshåndtering, og der er brug for metoder til at forbedre mental sundhed, også på arbejdspladser. Problemet er erkendt, men der er usikkerhed i forhold til evidens og virkningsfulde løsninger.

Der er masser af mindfulnesstilbud, forskningen er lovende, men der findes ikke store videnskabeligt testede undersøgelser, der dokumenterer effekten.

Der er kun få studier af mindfulness til forbedring af mental sundhed på arbejde, og studierne er ofte med få deltagere og ingen eller kort follow-up. En del studier viser positiv effekt på udbrændthed, velvære og stress.

Bare korte perioder med mindfulness-træning kan forbedre kognitive færdigheder. Og medarbejdere, der har ledere, der praktiserer mindfulness, har mindre tendens til at føle følelsesmæssig udmattelse, har bedre work-life balance og større tendens til at vise omsorg for kolleger og udtrykke deres meninger ærligt.

 - Hvor er vi forskningsmæssigt nu?

 - Hvordan mener vi, forskningen skal fokuseres?

 - Hvilke råd kan gives til medarbejder og organisation?​

 

Undervisere: Lise Juul, Emilie Hasager Bonde og Lone Overby Fjorback.

 

Seminardagene er to sammenhængende dages undervisning. Det er muligt kun at tilmelde sig den ene dag.

Seminardagene giver indsigt i den historiske, teoretiske og praktiske baggrund for mindfulness-baserede interventioner, med fokus på implementering i praksis.

Arrangement, Mindfulness, Offentligheden/Pressen, Mindfulness