Et ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet viser, at mødre med helbredsangst bekymrer sig markant mere om deres børns helbred end raske mødre og mødre med leddegigt. Denne helbredsangst by proxy kan med fordel indgå i behandlingen af helbredsangste forældre, mener læge og ph.d. Mette Viller Thorgaard, der står bag studiet.

10.02.2017 | Nanna Jespersgård

Selv om kvinder med helbredsangst konsekvent rater deres børn til at have markant flere symptomer på sygdom, er der ikke i dette studie noget, der tyder på, at børnene ’bider på’, forklarer læge og ph.d. Mette Viller Thorgaard. (Modelfoto fra Colourbox)

Mødre med helbredsangst vurderer, at deres børn har signifikant flere sygdomstegn som fx ondt i ryggen, hovedet og maven, end når raske mødre og mødre med leddegigt vurderer deres børn helbred.

Det fremgår af et større studie af symptomer på helbredsangst og relaterede lidelser hos børn og unge, hvor de seneste forskningsresultater for nylig er offentliggjort i det europæiske tidsskrift European Child & Adolescent Psychiatry.

I studiet har læge og ph.d. Mette Viller Thorgaard undersøgt, både om kvindernes helbredsangst også omfatter deres børn i alderen 8-17 år, og om børnene overtager deres mødres overdrevne bekymring for at fejle noget livstruende. Selv om kvinder med helbredsangst konsekvent rater deres børn til at have markant flere symptomer på sygdom og også synes, at deres børn er mere sensitive, er der ikke i dette studie noget, der tyder på, at børnene ’bider på’. Børn af helbredsangste kvinder rapporterer ikke nævneværdigt større grad af bekymring for deres helbred end børn af raske kvinder, og det har overrasket forskerne.

Mors helbredsangst smitter ikke nævneværdigt

”Ud fra en klinisk fornemmelse var det hypotesen, at børn, der vokser op med, at symptomer og sygdomme er noget farligt noget, der skal tjekkes, ville blive påvirket eller overtage deres mødres tankesæt, hvor almindelige forbigående signaler fra kroppen bliver udlagt som vigtige tegn på, at der er noget helt galt. Men så enkelt er det altså ikke,” siger Mette Viller Thorgaard.

Hun understreger, at børnene blev sammenlignet på gruppebasis, og at man derfor ikke kan udelukke, at der kan findes særligt følsomme børn, der kan være modtagelige for forældrenes såkaldte ’helbredsangst by proxy’. Det er forskernes fagudtryk for det at udvise helbredsangst på sine børns vegne.

Mette Viller Thorgaard arbejder aktuelt på afdelingen for depression og angst på Aarhus Universitetshospital, Risskov, der hører under Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen udspringer dog fra Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, der ligeledes hører under Aarhus Universitet.

Genetik eller social læring?

Mette Viller Thorgaard forklarer, at man i dag ved relativt lidt om, hvordan henholdsvis genetik og social læring påvirker udviklingen af helbredsangst. Lidelsen er kendetegnet ved, at man bekymrer sig overdrevent og udvikler angst over symptomer, som langt de fleste mennesker oplever. Det kan være svimmelhed, susen for ørene, træthed eller smerter i mave eller muskler. Men hvor de fleste bare registrere signalerne, der som regel forsvinder igen, plages helbredsangste af skrækken for det værst tænkelige. Som at symptomerne er tegn på fx kræft, sklerose eller en hjernesvulst.

Metodisk har forskerne i undersøgelsen sammenlignet 50 børn af helbredsangste kvinder med 51 børn af raske kvinder og 49 børn af mødre med kronisk leddegigt. Både børn og mødre har udfyldt et langt batteri af forskellige spørgeskemaer, selvfølgelig hver for sig og uden mulighed for at påvirke hinandens svar.

Bør inddrages i behandlingen

Selv om børnene som samlet gruppe ikke i særlig grad synes at lade sig påvirke af de helbredsangste mødre, er der alligevel god grund til at inddrage undersøgelsesresultatet i behandlingen af helbredsangst – simpelthen for at mindste stressniveauet i familien.

”På afdelingen for Funktionelle Lidelser tilbydes en bestemt type psykologisk behandling, Acceptance- and Commitment Therapy, som er en videreudvikling af den kognitive adfærdsterapi. Her er det oplagt, at der i behandlingsgrupperne af voksne med svær helbredsangst bliver snakket om, hvad det betyder og måske især ikke betyder, når ens barn har lidt ondt,” siger hun.

Som forsker mener hun også, at helbredsangst by proxy er interessant for praktiserende læger og i det medicinske speciale pædiatrien, som tilbagevendende møder de børn, der på forældrenes ønske undersøges igen og igen på grund af bekymringer

De fysisk syge er mindst bekymrede

Omvendt synes det at stå til med de fysisk syge kvinder med diagnosen leddegigt. For også her fik forskergruppen sig en overraskelse – i dette tilfælde i svarene fra de kronisk gigtramte og ofte smerteplagede mødre:

”Det viste sig, at de mødre, der har kronisk leddegigt, bekymrede sig signifikant mindre om deres børns sundhedstilstand end mødre med helbredsangst. De var ikke mere bekymrede end raske mødre, og det havde vi altså ikke set komme,” som Mette Viller Thorgaard formulerer det.
”Hvorfor det er sådan, ved vi ikke, men vi må konstatere, at det at have leddegigt i hvert fald ikke øger risikoen for helbredsangst by proxy, som man måske skulle tro. Tvært i mod ser det ud som om, de gigtramte kvinder – modsat de helbredsangste – opfatter deres børn som mere robuste,” siger Mette Viller Thorgaard.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er et familie case kontrol studie, hvor mødre, børn og fædre blev bedt om at udfylde forskellige spørgeskemaer. Skolerne blev også kontaktet for at få oplysninger om børnenes skolefravær på grund af sygdom.
• Samarbejdspartnere: Professor, overlæge Charlotte Ulrikka Rask, Funktionelle Lidelser samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Aarhus Universitetshospital, Risskov; ph.d., ledende psykolog Lisbeth Frostholm, Funktionelle Lidelser, professor Lynn Walker, Vanderbilt University, Nashville, USA, samt professor, overlæge Kristian Stengaard-Pedersen, Reumatologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.
• Studiet er eksternt finansieret af Trygfonden, Lundbeckfonden og Jaschafonden.
• Abstract for artiklen ”Effects of maternal health anxiety on children's health complaints, emotional symptoms, and quality of life”, bragt i European Child & Adolescent Psychiatry: www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27909834

Kontakt:

Læge og ph.d. Mette Viller Thorgaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitetshospital, Risskov, Afdeling for depression og angst
Mail: metthg@rm.dk