Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet står bag en ny opdagelse, der kan blive et gennembrud for behandlingen af tarmkræft.

16.08.2016 | Lars Elgård Pedersen, AUH

Det har vist sig, at mikroRNA-molekylet ændrer direkte på kræftcellernes evne til at reagere på kemoterapien.

Omtrent 2000 danske tarmkræftpatienter behandles hvert år med kemoterapi. Man anvender i dag flere forskellige kræftlægemidler, der hver især har forskellige virkningsmåder. Desværre er det ikke muligt at forudsige, hvilken kemoterapibehandling den enkelte patient vil få størst mulig gavn af, og faktisk er kræftcellerne i en stor del af patienterne resistente over for det valgte kræftlægemiddel.

Det betyder, at op mod halvdelen af de behandlede patienter ikke får gavn af den først tilbudte behandling – kræftcellerne bliver ikke slået ihjel - og patienterne oplever kun de til tider alvorlige bivirkninger, der følger med behandlingen

"Det er glædeligt at behandlingerne virker hos 50 % af patienterne, men det er ikke uden udfordringer, for vi kan ikke på forhånd bestemme hvilke 50 %. Det betyder, at vi må behandle alle patienter ens - altså også den halvdel, hvor behandlingen ikke virker," siger Claus Lindbjerg Andersen, der er leder af et forskerhold fra Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Tre års arbejde med biomarkører

Forskerholdet har igennem de seneste tre år har arbejdet på at udvikle såkaldte biomarkører, som kan forudsige om en behandling vil virke eller ej. Forskerne fandt for nogle år siden et molekyle, som var særligt forekommende i tumorer, der ikke blev påvirket af standardbehandling mod tarmkræft med kræftlægemidlet Oxaliplatin.

"Tumorer med molekylet viste sig at have seks gange større risiko for at være behandlings-resistente end andre tumorer," siger postdoc Mads Heilskov Rasmussen, der sammen med ph.d.-studerende Iben Lyskjær har været drivende kræfter i forskningsprojektet.

Forskergruppen har fundet ud af, hvorfor kræftceller normalt dør, når de udsættes for Oxaliplatin, og har vist at molekylet - et såkaldt mikroRNA - forhindrer denne reaktion. MikroRNA-molekylet ændrer direkte på kræftcellernes evne til at reagere på kemoterapien.

Opdagelsen åbner mulighed for, at patienter i fremtiden kan undersøges for, om deres tumor har mikroRNA-biomarkøren, inden behandling iværksættes. Er det tilfældet, så skal patienten ikke behandles med Oxaliplatin-baseret kemoterapi, men med et af de andre kræftlægemidler.

20 % kan slippe for Oxaliplatin-behandling

"Det er ca. 20 % af patienterne, der har mikroRNAen, og således kan slippe for at få Oxaliplatin-behandlingen, og i stedet starte på en anden behandling," siger Mads Heilskov Rasmussen.

Dermed øges behandlingseffektiviteten, og patienterne undgår bivirkningerne af ellers uvirksomme behandlinger.

”Vores opdagelse åbner også mulighed for udvikling af nye behandlinger, da vi har vist, at hvis der kan udvikles en behandling, der fjerner mikroRNAen, så virker Oxaliplatin igen,” siger Claus Lindbjerg Andersen.

Studiet er et resultat af et større samarbejde mellem kræftlæger fra Odense Universitetshospital, forskere fra Københavns Universitet og forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Resultaterne af studiet er netop blevet offentlig gjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Yderligere oplysninger:

Professor, MSO Claus Lindbjerg Andersen
Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Direkte telefon: 78 45 53 19
Mail: cla@clin.au.dk

eller

Post doc. Mads Heilskov Rasmussen
Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Direkte telefon: 78 45 53 17
Mail: mads.heilskov@clin.au.dk