Flere og flere får kunstige knæ, hofter og andre implantater, men mange får kroniske infektioner af dem. For nogle af patienterne er selv langvarig behandling med antibiotika virkningsløs. Ny forskning giver dog håb om mere effektiv behandling.

04.09.2013 | Mette Louise Ohana

En stafylokokker biofilm på overfladen af et implantat.

Knæ, albuer, hofter, hovedpulsårer og hjerteklapper – listen over, hvilke slidte kropsdele lægerne i dag kan erstatte er lang. Det er antallet af patienter, der har et eller flere implantater indopereret også, og aldrig har befolkningen været mobil så længe, som i dag.

Den umiddelbart lykkelige historie har dog også en bagside.

”Når man indsætter et fremmedlegeme som en kunstig hofte i kroppen, er denne desværre udsat for at blive koloniseret med bakterier, der vil være i stand til at danne en såkaldt biofilm på den kunstige overflade. Det sker hos 1-2 pct. af de ca. 16.000 danskere, som hvert år får indopereret knogleproteser. Og den type infektion er ofte meget vanskelige at behandle,” siger Nis Pedersen Jørgensen, ph.d.-studerende og læge på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Normalt slår antibiotika bakterier som f.eks. stafylokokker ihjel. Og når man undersøger bakterier fra en biofilminfektion med rutinemetoder, vil man oftest også få et svar, der viser, at infektionen kan behandles som vanligt. Men i et forsøg har forskere nu for første gang undersøgt effekten af forskellige antibiotika på biofilminfektioner i mus, og her viser det sig, at antibiotikas virkning er voldsomt nedsat. 

”Vi kan se, at der skal langt større doser antibiotika til, for at det har en virkning – helt op til tusind gange mere. Og det kan man jo ikke give en patient. Så i de tilfælde kunne det være bedre at udskifte implantatet fra start,” fortæller Nis Pedersen Jørgensen.

Håb om mere effektiv behandling

Den i gangværende undersøgelse er med til at kaste lys over de tilfælde, hvor patienter med alvorlige kroniske infektioner ikke kan kureres trods langvarig behandling med antibiotika, og hvor man til sidst må re-operere.

”Metoden, vi har brugt, skal forfines, før den kan indgå i rutineundersøgelser. Men de foreløbige resultater viser, at dette vil give os et bedre værktøj til at vurdere hvilke patienter, vi kan behandle med antibiotika. Det vil forhåbentligt også kunne afkorte behandlingstiden for de patienter, hvor kirurgi er den eneste løsning. Samtidig vil det nedbringe omkostningerne ved behandling af biofilminfektioner betragteligt,” siger Nis Pedersen Jørgensen.

Der findes ingen tal for danske patienter, men det skønnes, at biofilminfektioner hvert år rammer 17 millioner amerikanere, hvoraf mindst 550.000 dør af det.

Om biofilm

• Biofilm består af bakterier, som vokser i klumper, der er dækket af slim
• Samlingen af bakterier virker som et skjold mod antibiotika, hvor kun de yderste bakterier angribes
• Biofilm forårsages oftest ikke af manglende hygiejne under en operation, men derimod en efterfølgende infektion
• Biofilminfektioner er både vanskelig at diagnosticere og behandle
• Den nye metode måler, hvor effektivt forskellige typer antibiotika virker på bakterier i biofilm

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende og læge Nis Pedersen Jørgensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital, Infektionsmedicinsk Afdeling
Mobil: 2537 2055
nisjoe@rm.dk