Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lang nedkøling skader ikke patienter med hjertestop

8 ud af 355 hjertestop-patienter, som ikke umiddelbart vågner efter indlæggelse, har haft fordel af at blive nedkølet til 33 grader i hele 48 timer. Det giver dog ikke forskerne fra bl.a. Aarhus Universitet belæg for at konkludere, at 48 timers nedkøling er at foretrække frem for de typiske 24 ift. at forhindre hjerneskade. Dertil er usikkerheden for stor og forskellen for lille.

26.07.2017 | Nanna Jespersgård

”Vi kan ikke udelukke, at der er en mindre klinisk fordel ved nedkøle patienterne i to døgn, og især tyder det på, at patienter under 60 år kan have gavn af det ekstra døgn. Men et statistisk signifikant resultat vil kræve et randomiseret og blindet forsøg med 3000 medvirkende patienter, og det har vi ikke mulighed for at gennemføre,” siger professor Hans Kirkegaard fra Center for Akutforskning ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Illustration fra Colourbox.

Fem procents forskel i 48 timers favør. Sådan lyder resultatet af et studie fra Aarhus Universitet, som i en årrække har undersøgt de mulige fordele ved at nedkøle patienter med hjertestop til 33 grader i 48 fremfor 24 timer, som er den almindelige praksis de fleste steder.

Studiet er et skridt på vejen til at afklare, hvordan man bedst forhindrer hjertestop-patienter i at ende som såkaldte ’grøntsager’, men resultatet er ikke statistisk signifikant. Forskerne kan derfor ikke konkludere, at lang nedkølingstid bedst nedsætter risikoen for varig hjerneskade. Til gengæld er det lidet sandsynligt, at lang nedkølingstid gør en forskel til det værre – formentlig tværtimod.

”Vi kan ikke udelukke, at der er en mindre klinisk fordel ved nedkøle patienterne i to døgn, og især tyder det på, at patienter under 60 år kan have gavn af det ekstra døgn. Men et statistisk signifikant resultat vil kræve et randomiseret og blindet forsøg med 3000 medvirkende patienter, og det har vi ikke mulighed for at gennemføre,” siger professor Hans Kirkegaard fra Center for Akutforskning ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Han har brugt otte år på det randomiserede og blindede forsøg, som inkluderer 355 hjertestop-patienter mellem 18 og 80 år, der har været indlagt på ti forskellige intensivafdelinger i seks forskellige lande.

Tidskrævende og omfattende

”Det er et omfattende studie med et stort forarbejde ift. at forberede og ensrette praksis i de medvirkende lande, som foruden Danmark tæller Norge, Finland, Estland, Tyskland og Belgien. Der gik over tre år fra den første patient blev inkluderet i 2013, til vi registrerede den sidste i sommeren 2016, og vi har også stillet en række krav til patienternes egnethed som forsøgspersoner,” tilføjer Hans Kirkegaard om studiet, der netop er publiceret i tidsskriftet The Journal of the American Medical Association (JAMA).

De medvirkende patienter er for halvdelens vedkommende blevet nedkølet til en kropstemperatur på 33 grader ved ankomsten til hospitalet og 24 timer frem, som det i forvejen er normen de fleste steder. Den anden halvdel blev ligeledes nedkølet til en kropstemperatur på 33 grader ved ankomsten, men i 48 timer frem, før begge grupper over otte timer er blev opvarmet til kroppens normaltemperatur på 37 grader – en halv grad ad gangen.

Herefter har forskerne fulgt de overlevende og efter et halvt år målt, hvordan de klarer sig ift. den såkaldte CPC-score, som er en trinvis skala fra 1 til 5. CPC står for Cerebral Performance Category Score og skalaen beskriver spektret fra ’patienten bliver sig selv igen’ (1) eller ’bliver næsten sig selv og kan klare sig alene’ (2) til ’klarer sig dårligt og kræver hjælp’ (3), ’er vegetativ’ eller det, der i folkemunde kaldes grøntsag (4) til ’død’ (5).

I forskningsprojektet er CPC-scorer på 1 og 2 slået sammen til et positivt resultat – med de omtalte fem procents fordel i 48 timers favør - mens 3,4 og 5 indgår i undersøgelsen som et negativt resultat.

I gamle dage brugte man is

Man har vidst i en del år, at nedkøling af kroppen efter hjertestop kan nedsætte graden af hjerneskade. Praksis med at køle patienter ned er også kendt fra fødegangen, hvor nyfødte, der har fået for lidt ilt under fødslen, ofte nedkøles i hele 72 timer.

Rent lavpraktisk nedkøler man patienter enten ved at lægge dem i dragter, som der cirkulerer koldt vand igennem, eller ved at indføre et kateter i en blodåre, hvor der ligeledes cirkulerer koldt saltvand, som holder kropstemperaturen nede. Tidligere var metoden simpel, for der dækkede man folk med is i lysken og på halsen, hvor de store arterier ligger lige under huden.

Ifølge Hans Kirkegaard er der selvfølgelig bivirkninger forbundet med at køle folk ned – nogle får lungebetændelse og andre arytmi, altså ujævn hjerterytme, så længe nedkølingen står på.

Sæt bivirkningerne i perspektiv

”Et af de tre ph.d.-studier, der har været tilknyttet forskningsprojektet, har også registreret en påvirkning af blodets størkningsevne, men ingen øget blødning ved den lange nedkøling. Og jeg er nødt til at minde om, at det er varig hjerneskade, vi arbejder på at minimere,” siger Hans Kirkegaard, der nævner, at forskningsprojektet har dokumenteret en meget høj procentdel af patienter, der har fået hjertemassage på lægmandsniveau i de afgørende minutter, før ambulancen er nået frem.

”Det har helt sikkert medvirket til, at dødeligheden er meget lav, nemlig 27 procent i 48-timers-gruppen og 34 pct. i den anden gruppe. En anden medvirkende årsag til den lave dødelighed er også at de fleste patienter får undersøgt og eventuelt behandlet deres kranspulsårer umiddelbart efter, de kommer ind på sygehuset,” siger Hans Kirkegård.


Bag om forskningsresultatet

  • Studiet er en randomiseret enkelt blindet pragmatisk klinisk undersøgelse.
  • De vigtigste samarbejdspartnere har været intensivafdelingerne i Aalborg, København, Odense, Stavanger, Helsingfors, Turku, Tallinn, Berlin og Bruxelles.
  • Studiet er finansieret af Hjerteforeningen, Augustinusfonden, Laerdal fonden, SSAI og DASAIM
  • Link til abstract af den videnskabelige artikel “Effect of 33°C targeted temperature management for 48 versus 24 hours on functional outcome in patents with out-of-hospital cardiac arrest”: http://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2645105

Kontakt

Forskningsleder, professor Hans Kirkegaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Center for Akutforskning / Præhospitalet
samt Aarhus Universitetshospital
Telefon: +45 78 46 10 74
Mobil: +45 28 14 97 83
Mail: hans.kirkegaard@clin.au.dk

Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Institut for Klinisk Medicin, Health, Videnskabelig medarbejder, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Ekstern målgruppe