Der er masser af malerier, stik og tegninger fra krigen i 1864. Men i dansk kunst blev nederlaget vendt til propaganda og efterlod et minde om, at danskerne holdt fanen højt.

14.04.2014 | Helge Hollesen

"Danske infanterister trækker en kanonlavet ved tilbagetoget fra Dannevirkestillingen 1864”, malet af Niels Simonsen, 1864. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

”Ottende brigades angreb ved Dybbøl” malet af Vilhelm Jacob Rosenstand, 1894. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

"Mor og barn" af Julius Exner, 1864. Randers Kunstmuseum

Intet blod, ingen flænsede uniformer eller andre spor af krig. Et par af de danske soldater har endda overskud til at ryge på langpiben, mens de trækker kanonen efter sig under deres tilbagetog fra Flensborg. 

Der er ikke ligefrem nederlagsstemning, kunstneren Niels Simonsen skildrer i sit maleri fra 1864. Som reproduktion kom det til at pryde mange danske hjem i årene efter nederlaget til Preussen og Østrig i den 2. Slesvigske Krig. Det var også hensigten.

”Simonsen tænkte strategisk, da han valgte farverne i de grå, sorte og hvide nuancer til sit billede. Dermed var det klar til at blive reproduceret i en uendelighed enten som stik eller i Illustreret Tidende”, fortæller kunsthistorikeren Karina Lykke Grand fra Aarhus Universitet.

Propaganda skabt af alliance mellem kunst og politik

Karina Lykke Grand har studeret, hvilke spor krigen i 1864 satte sig i dansk kunst, og hvordan kunstnerne formidlede krigen i deres værker.
”Det ligner stiltiende propaganda,” lyder hendes dom.

”Billederne viser slet ikke, hvordan krigen var. Den tabte krig var et tabu, og selv den sårede soldats ansigt er bortvendt,” siger Karina Lykke Grand og peger på en særlig alliance mellem de nationalliberale politikere og kunstnerne i opbygningen af en dansk identitet.

Mange kunstnere havde gennem årene støttet de nationalliberale. Som en del af den nationale elite, der fik gennemført grundloven i 1848, brugte de også deres kunst til at propagandere for det fremstormende borgerskab. Mange deltog også i den første krig om Slesvig i 1848-50, forklarer Karina Lykke Grand.

”Den krig var ikke et lærred værdigt”

Krigen i 1864 satte dog alliancen mellem politik og kunst under pres.
”Nogle kunstnere vendte ryggen til de nationalliberale, og da nederlaget er en kendsgerning erklærede nogle malere da også, at ”den krig ikke var et lærred værdigt,” fortæller Karina Lykke Grand. 

”Kunstnerne foretrak at skildre slag, der vindes, og krigen i 1864 bød ikke på så mange momenter af sejrstemning.”
Maleren Julius Exner skildrede derfor krigens effekt med en noget anderledes optik, da han i billedet ”Mor og barn” fra 1864 maler en sørgende enke og barnet, der mistede sin far på den sønderjyske slagmark.

Og 30 år senere genopliver kunstneren Vilhelm Rosenstand den krig, han ligesom mange andre kunstnere deltog i som krigsreporter.

”Her er heroiske danske soldater i angreb med Dannebrog højt hævet. Og sådan ville danskerne huske den krig. Vi holdt fanen højt,” siger Karina Lykke Grand. Hun ser Rosenstands billede som et bidrag til at holde liv i håbet om, at Slesvig atter bliver dansk, hvilket som bekendt skete i 1920. 

Lig blev fjernet før fotografering

Billedet af den ”redigerede” krig gjaldt ikke kun i kunsten. Fotografier fra slagmarken i 1864 viser heller ingen lig.
”De blev fjernet inden optagelsen,” siger Karina Lykke Grand.

Et anderledes indtryk af krigen giver den britiske illustrator og kunstner Robert Landells, der lavede sine skitser på stedet. Han har blandt andet skildret, hvordan lig blev lagt på rad og række for at blive talt.

Og der er masser af billeder fra 1864 – ikke mindst tyske, påpeger Karina Grand Lykke. Den tyske maler Wilhelm Camphausen begik således en storladen skildring af prøjsisk overmagt, der løber de danske tropper fuldstændig over ende og efterlader et sammenkrøllet Dannebrog på jorden. Sådan ville den sejrrige modstander gerne huske slaget.

Denne version af krigens udfald fik eller ønskede danskerne ikke.
”Det skyldtes, at både malere og fotografer jo vidste, hvad der var kunder til, og billeder af nederlag, sårede soldater og en nation, der taber landområder, var der ikke salg i,” forklarer Karina Lykke Grand.

Kontakt

Karina Lykke Grand
Adjunkt i kunsthistorie
Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

kunklg@hum.au.dk
8716 3042