Kære alle. Julen nærmer sig, og vi vil i ledergruppen gerne benytte lejligheden til at takke for jeres indsats i det forløbne år. Instituttet bedriver forskning, uddannelse og innovation på højeste niveau, og vi vil takke for jeres enestående bidrag og gode samarbejde i det år, der er gået. I 2018 er der helt sikkert mange nye og spændende projekter, og I ønskes en rigtig god ferie og en god start på det nye år.
22.12.2017 |
PURE
Registreringsdeadline for videnskabelige publikationer: 15. januar 2018. På det tidspunkt skal alle publikationer med udgivelsesår 2017 være registreret i Pure. Antal videnskabelige artikler bliver i stigende grad brugt som et mål for instituttets performance, og hver artikel har indflydelse på instituttets basisforskningsmidler.
Ansøgninger
Husk at alle ansøgninger over 100.000 kr skal registreres i ReAp – og at ansøgninger over 1 mio skal forbi undertegnede senest 1 uge før deadline.
Anders Jahres-priser
Forslag ønskes til Anders Jahres-priserne, der uddeles af Oslos Universitet: Dels hovedprisen, der er på 1 millioner norske kroner, og dels den medicinske pris for yngre forskere (under 40 år), hvor prisen er på 400.000 norske kroner. Hvis I har forslag skal de sendes til undertegnede senest den 5. januar 2018.
Nyt fra NovoNordisk Fonden
Støtte til infrastruktur (udstyr og faciliteter): Deadline 22/3-2018. Bevillingsstørrelser: 5-25 mio DKK.
Forskere fra instituttet fik i 2017 10 bevillinger til projektstøtte (biovidenskab/klinisk) – ud af i alt 89 bevillinger. Det er godt gået. Til sammenligning fik instituttet i 2016 4 bevillinger ud af i alt 51 i kategorien lægevidenskabelig forskning.
Nyt fra Lundbeck Fonden
Tematiske opslag: Hvad forårsager hjernesygdomme (deadline 22/3-2018) og personlig medicin ifm hjernesygdomme (deadline 19/4-2018).
Alle ønskes en glædelig jul og et godt nytår
Thomas G. Jensen