Tilfredsheden er høj og motivationen stærk blandt ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, men de oplever også et hårdt pres. Det viser nogle af resultaterne i en nyligt offentliggjort undersøgelse blandt AU’s ph.d.-studerende.

21.03.2018 | Camilla Schrøder

Aarhus Universitet har færdiggjort en dybdegående undersøgelse af kvaliteten i universitetets ph.d.-forløb, som skal bruges i udviklingen af ph.d.-uddannelserne – både lokalt og på tværs af de fire ph.d.-skoler.

Undersøgelsen sætter fokus på emner som tilfredshed, kursusudbud, forskningsmiljø, vejledning og trivsel og er gennemført for anden gang – første gang var i 2013. Resultaterne viser bl.a. en generelt høj tilfredshed med ph.d.-uddannelsen, gode relationer til vejledere og en fremgang i de studerendes oplevelse af at være integreret i forskningsmiljøet. Resultaterne peger dog også på, at mange oplever et stort arbejdspres.

Undersøgelsen iværksættes af de fire ph.d.-skoleledere. Prodekan Lise Wogensen Bach betegner undersøgelsen som et vigtigt redskab i det løbende arbejde med at sikre kvalitet og trivsel på AU’s ph.d.-programmer.

”Med undersøgelsen har vi fået nogle meget værdifulde svar, som vi kan bruge i det videre arbejde med at udvikle ph.d.-uddannelserne. Noget går rigtig godt, og noget skal forbedres – og det er vigtigt, at vi får kigget på, hvad der er årsager til, at mange ph.d.-studerende oplever et pres”, siger prodekan Lise Wogensen Bach.

AU’s omkring 1.800 ph.d.-studerende er vigtige for universitetets samlede forskningsaktivitet, ligesom de er et omdrejningspunkt for den fortløbende udvikling af forskningstalenter og dermed fremtidens forskningsstyrke.

75 pct. af de adspurgte har svaret på undersøgelsen, og resultaterne har indledningsvis været drøftet i ph.d.-skolelederkredsen. Lige nu drøfter fakulteterne og ph.d.-udvalgene, hvordan resultaterne kan bruges til at optimere de lokale forløb. I løbet af foråret tager ph.d.-skolelederkredsen endeligt stilling til hvilke initiativer, der igangsættes.

Se hovedkonklusionerne nedenfor eller læs hele hovedrapporten. Se også  fakultetstabeller på Center for Undervisning og Lærings hjemmeside.

For yderligere spørgsmål, kontakt den lokale ph.d.-skoleleder:

• Anne Marie Kragh Pahuus, Arts 
• Per Baltzer Overgaard, Aarhus BSS 
• Helene Nørrelund, Health 
• Jes Madsen, ST 

---

Hovedkonklusioner

Stærk motivation og høj tilfredshed

Undersøgelsen viser generelt høj tilfredshed med ph.d.-uddannelsen. 92 pct. er tilfredse med det, de har lært i deres ph.d.-forløb.

Undersøgelsen viser ligeledes, at de ph.d.-studerende er en gruppe højt motiverede medarbejdere, som har valgt ph.d.-uddannelsen på baggrund af en stærk interesse i forskning. 93 pct. har angivet, at de har søgt optagelse på uddannelsen fordi, de brænder for at forske og er dybt interesseret i deres forskningsemne. 61 pct. angiver, at de valgte uddannelsen på baggrund af de efterfølgende muligheder på jobmarkedet.

Tilfredsstillende kursusudbud med plads til forbedringer

76 pct. af respondenterne har svaret, at udbuddet af ph.d.-kurser giver mulighed for, at de kan styrke deres generelle forskningskompetencer – stort set lige så mange som i 2013. Afhængig af fagområde svarer i gennemsnit 53 pct., at udbuddet af ph.d.-kurser giver mulighed for at styrke kompetencer inden for deres forskningsprojekt.

Udlandsophold opleves overvejende som indsatsen værd

Omkring 80 pct. mener, at deres udlandsophold i høj grad eller nogen grad har styrket deres forskningsprojekt og været indsatsen værd set i forhold til fagligt udbytte.

Institutarbejde er lærerigt, men tidskrævende

Ph.d.-studerende med ansættelse på AU er efter overenskomst underlagt en regel om at bruge 840 timer i løbet af deres ph.d.-studie på såkaldt ”institutarbejde”, eksempelvis undervisning eller vejledning. Selvom der er generel tilfredshed med arbejdsindhold – 82 pct. finder det lærerigt – angiver omkring 50 pct., at arbejdet har et omfang, der går ud over ph.d.-uddannelsen.

Stort arbejdspres og stress

Mange ph.d.-studerende har angivet, at de oplever stærke stresssymptomer (17 pct.), og hver tredje svarer, at det sker, at de føler sig udkørte eller oplever, at deres arbejde tager så meget tid og energi, at det går ud over privatlivet.  Det er overvejende de overenskomstbelagte timer til institutarbejde, ph.d.-kurser og miljøskifte, der er angivet som begrundelse for mistrivslen.

Flere føler sig integreret i forskningsmiljøet

Generelt set oplever respondenterne at være integreret i forskningsfællesskabet (77 pct.), ligesom de har en oplevelse af at være respekteret som medforskere. Særligt Aarhus BSS har oplevet en fremgang i integrationen i forskningsmiljøet siden undersøgelsen blev foretaget første gang i 2013. Her ses for eksempel en fremgang fra 58 pct. til 72 pct. i spørgsmålet om følelsen om at være en del af forskningsfællesskabet.

Der er også let fremgang at spore i tilfredshed med sparing og feedback i forskningsmiljøerne. Mange ph.d.-studerende har angivet, at de føler, der er en stemning af, at det er sjovt at arbejde sammen om en forskningsopgave (74 pct.), og at forskningen regelmæssigt fremlægges og diskuteres på stedet (72 pct.). I 2013 var tallene hhv. 71 og 70 pct. Dog angiver henholdsvis 14 og 16 pct., at de føler sig ensomme på arbejdspladsen eller, at de står alene med ph.d.-projektet.

Høj tilfredshed med vejledningen

Langt de fleste føler, at de har et god relation til deres vejleder (95 pct.), og at de får den vejledning, de har behov for (83 pct.). Samtidig giver undersøgelsen en indikation af, at vejledning kan være med til at afhjælpe mistrivsel.

Læs også nyheder fra Aarhus BSS og Arts:

• Fokus på trivsel blandt de ph.d.studerende 
• Arts' ph.d.-studerende er godt integereret