Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

NOBEL LAUREATE TALK: BRUCE A. BEUTLER

Nobelpristager Bruce A. Beutler kommer på virtuelt besøg og fortæller om sin akademiske karriere under overskriften ’Random creation and mitigation of disease’.

25.08.2021 | HEALTH KOMMUNIKATION

Dato ons 29 sep
Tid 15:30 17:00
Sted Online på Zoom

Bruce A. Beutler fik i 2011 Nobelprisen for sine opdagelser, der har bidraget til vores forståelse af, hvordan det medfødte immunforsvar bliver aktiveret. I oplægget fortæller han om sin forskning og de veje – og afveje – der førte ham til Nobelprisen. Efter oplægget er der mulighed for at stille spørgsmål til nobelpristageren.

Nobel Laureate Talk-foredraget med Bruce A. Beutler henvender sig særligt til yngre forskere med store ambitioner, men alle med interesse for sundheds- og naturvidenskabelig forskning af højeste kaliber er velkomne.

Arrangementet er åbent for alle ved tilmelding via Conference Manager – sidste frist for tilmelding er den 27. september 2021.

Program:

  • Velkomst ved konstitueret dekan Hans Erik Bøtker
  • Oplæg med titlen ’Random creation and mitigation of disease’ ved nobelpristager og professor Bruce A. Beutler.
  • Nobelpristager og professor Bruce A. Beutler svarer på spørgsmål fra deltagerne
  • Afrunding ved konstitueret dekan Hans Erik Bøtker.

 

Læs mere om Bruce A. Beutlers besøg i nyhedsartiklen på fakultetets hjemmeside

Arrangement, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Retsmedicin, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Offentligheden/Pressen