Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nu kører Letbanen – pas på den tonstunge nye trafikant

Husk at være særligt opmærksom, når du færdes i nærheden af spor og stoppesteder.

02.01.2018 | Marie Lærke Justesen

Foto: Letbanen.dk

Nu kører Letbanen mellem Aarhus H og AUH i Skejby. Letbanen har to stop ved AU - på Nørrebrogade øst for Universitetsparken og i krydset mellem Nordre Ringgade og Randersvej.

Her kan du læse mere om, hvor tit Letbanen kører, hvad det koster osv: Letbanen

 

 

Pas på dig selv ved Letbanen

Da Letbanen er en ny trafikant, som vi endnu ikke er fortrolige med i det aarhusianske bybillede, er det vigtigt, at vi er særligt opmærksomme, når vi færdes i nærheden af spor og stoppesteder.

Trods sit navn er Letbanen en tung dame, der kommer til at køre side om side med fodgængere, cyklister og bilister. Vær opmærksom på, at Letbanen ikke larmer, ikke kan undvige, fylder mere end man måske tror og tilmed har en meget lang bremselængde.

Aarhus Letbane har lanceret en kampagne, som netop sætter fokus på sikkerheden. Materialet hænger på universitetets opslagstavler og forklarer, hvordan Letbanen er anderledes end den trafik, vi allerede kender til:

Jeg er den stille type – hold godt øje med Letbanen, du kan ikke høre den.”

Jeg er lidt ensporet. Stå ikke på sporet – Letbanen kan ikke køre udenom.”

Jeg fylder måske lidt rigeligt – hold afstand til sporet, Letbanen er bredere, end du tror.”

Jeg er laaaang tid om at bremse – skynd dig væk fra sporet, Letbanen vejer 50 ton.”


Husk altså at være ekstra opmærksom og overhold færdselsreglerne, så vi undgår ulykker.

Læs mere om sikkerheden omkring Letbanen på Midttrafiks side

 

Rigtig god tur til AU med Letbanen.

 

 

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet, AU Økonomi og Bygninger, Videnskabelig medarbejder, Health, Teknisk/administrativ medarbejder