Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nu er det tid til at opdatere, hvis du har en Mac

Siden maj har IT-supporten og AU IT arbejdet på at få opdateret alle ansattes Windows-computere. Arbejdet skal bl.a. sikre en moderne IT-platform og øge IT-sikkerheden på universitetet. Nu er turen kommet til ansatte med en Mac. Har du en Mac, bedes du derfor læse videre.

15.08.2017 | Malene Hjulmand Bundgaard

Foto: Colourbox

Inden årets udgang skal alle ansattes computere (Mac, PC og Unix/Linux) være registreret i AU IT’s central management og flyttes til universitetets fælles domæne/UNIAD – kaldet uni.au.dk. Når en computer er en del af central management hos AU IT, får du automatisk besked, når det er tid til at opdatere styresystem og standardprogrammer. De løbende opdateringer sikrer bl.a. et højt IT-sikkerhedsniveau, hvilket er en stor forbedring for den enkelte – og samtidigt reduceres risikoen for at et angreb kan sprede sig på universitetet.

Opdateringen af din Mac kan ske på én ud af to måder:

  1. Hvis din Mac er registret af AU IT, vil du i løbet af efteråret automatisk få en pop-up på din skærm, som beder dig om at opdatere dit styresystem. Du kan selv vælge, hvornår du vil foretage opdateringen. Dog vil der være en deadline, hvorefter opdateringen sker automatisk.
  2. Hvis din Mac ikke er registreret af AU IT og derfor ikke er flyttet til uni.au.dk, kan opdateringen af styresystemet ikke ske automatisk via et pop up-vindue. Din Mac skal derfor en tur forbi IT-supporten.

AU IT beder dig om at kontakte din lokale IT-support for at booke en tid til at få din Mac registreret og opdateret. Du finder kontaktoplysninger på au.dk/it

Til ansatte på ST: I øjeblikket vil det kun i begrænset omfang være muligt at gå i gang med at opdatere Mac og Unix/Linux, da ST IT-support fokuserer ressourcerne på det omfattende arbejde med at opdatere flere tusinde Windows-computere.

Sådan finder du ud af om din Mac er registreret

Du finder ud af, om din Mac er registreret hos AU IT, ved at Åbne Finder og vælge mappen Applications. I denne mappe kan du finde Managed Software Center, hvis din Mac er registreret hos AU IT.  

Spørgsmål og hjælp

Har du spørgsmål, kan du kontakte din lokale IT-support. Find kontaktoplysninger på au.dk/it.

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, AU IT, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Institut for Folkesundhed